Når tekst og illustrationer supplerer hinanden så fint, kan man med rette tale om kunst. Tomat er en smuk fortælling om at være anderledes.
Mette Eike Neerlin er bl.a. kendt for bogen Hest, hest, tiger, tiger, som vandt Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger i 2015. En virkeligt smuk bog om ensomhed og venskab. Billedbogen ’Tomat´ er også hjertegribende smuk og samtidigt en virkelig klog og aktuel historie om følelsen, som de fleste af os kender alt for godt, at være anderledes og forkert.
Hovedpersonen er en skolepige, der synes, at det at gå i skole er ret svært. Hun får sjældent sagt, hvad hun tænker, og hun tænker en hel masse og har samtidigt en veludviklet fornemmelse for de andre børns problemer. I teksten beskrives det således: ’Nogle gange får jeg fornemmelsen af, at min verden ikke er den samme som alle andres. Som om jeg oplever og føler ting mere end de fleste. På en måde, som er forkert’. Teksten beskriver forsigtigt de inderste følelser hos en lille indesluttet pige og kaster et spind af genkendelige følelser ud over sin læser, som kan mærke dem langt ind i hjertet.
En dag må læreren forlade klasseværelset for at hente noget. Han beder derfor vores lille hovedperson om at være lærer imens. Hun kommer til at rødme oppe ved tavlen, så de andre elever råber ’tomat’ efter hende. Efter denne episode bliver undervisningen helt forfærdelig for hende. Hun har ondt i maven og synes bolden til idræt er alt for stor. Pigen Iris, der var den første der råbte ´tomat´, kaster en bold for fuld fart og helt bevidst i hovedet på én af de højrøstede drenge, så han får en blodtud. Så løber hun i fuld fart ud af gymnastiksalen. Efter frokost er Iris ikke kommet tilbage til skolen, og de andre elever siger til læreren, at Iris er sindssyg. Vores hovedpersons hjerte begynder at banke hårdt, og så siger hun højt ´Iris er ikke sindssyg. Hun er ked af det’ og bliver igen helt rød i hovedet. Men ingen siger rigtigt noget, og alt føles pludseligt ikke så slemt længere.
Hvor teksten udtrykker de fine følelser og tanker hos den lille pige, er Kamilla Slocinskas billeder til gengæld mere direkte i deres udtryk. Slocinska viser nærmest råbende, hvor svært det kan være at være genert, og hvor ensom man kan føle sig. Hendes figurer er så skønne med barnlige propositioner, som også er det der gør, at de virker så stærke og oprigtige på læseren. Hun benytter sig af klare farver, og hver illustration er et kunststykke i sig selv.
'Tomat' er en formidabel bog at læse sammen med meget at tale om bagefter. Det er så stærk og fin en stemme Mette Eike Neerlin og Kamilla Slocinska har givet den lille pige. Og hvor har alle voksne godt af at læse ’Tomat’ i en verden, der ofte glemmer, hvor svært det er at kræve sin plads, når man nu ikke føler sig særlig vigtig.
Kommentarer