Anmeldelse
Tjick af Wolfgang Herrndorf
- Log ind for at skrive kommentarer
To 14-årige drenge kører Tyskland tyndt i en stjålen bil og kommer ud for mere, end fantasien rækker til. Dybt charmerende og elskelig bog til teenageren i os alle sammen.
Den tyske road novel Tjick er en roman, man bare må elske – på den ene eller anden måde. Jeg skal i det følgende søge at opliste nogle de mange grunde, man kan finde og have til at lade sig besnære af den fantastiske historie om de to 14-årige drenge Maik og Tjick og deres eventyrlige road trip ned gennem Tyskland.
Elske-grund nr. 1: Man skal aldrig underkende eventyrets magt.
Maik keeeeeeeder sig – og det med god grund. Hans mor er på afvænningsklinik, hans far er rejst på ”forretningsrejse” med sin purunge og stanglækre sekretær, klassens smukke pige har undladt at invitere Maik til sin fest, og sidst men ikke mindst, står sommerferien for døren – og Maik har, som ovenstående antyder, ingen planer. Men så dukker klassens nye dreng Tjick op i en stjålen Lada, og et eventyr tager form.
Elske-grund nr. 2: Det er virkelig ikke nemt at være 14 år.
De fleste kan, hvis de gør en reel indsats, nok genkalde sig den rastløshed og usikkerhed, der kunne bemægtige sig én, da man var en yngre teenager. Det er identitetskrisen par excellence, vi taler om her, og det er ingen spøg – selvom man senere kan forholde sig lettere overbærende til det. Men 14-årige unge mænd er vel noget nær det mest rørende, man kan forestille sig, er de ikke? Hør, hvad Maik tænker, da den kriminelle rod Tjick har afsløret en hemmelighed overfor ham:
”… jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg også skulle blive bøsse. Det ville virkelig have løst mange problemer lige nu, men det gik bare ikke. Jeg holdt utrolig meget af Tjick, men jeg kunne altså bedre lide piger.”
Elske-grund nr. 3: Der er findes en hel masse godt i alle mennesker (også i de alkoholiserede, de kriminelle, de skydegale, de svært overvægtige og særlingene).
Det er på ingen måde en livsfilosofi, Maik har fået med sig hjemmefra, og derfor undrer det ham også såre, at lige præcis de mennesker, han og Tjick støder ind i på deres færd, viser sig at være så cool. Lige fra den tykke talepædagog over eneboeren Horst med hård hud på aftrækker-fingeren til den møgbeskidte og mystiske pige Isa.
Elske-grund nr. 4: Modsætninger mødes og en god historie opstår.
Som så mange andre elskelige makkerpar i litteraturens historie er Maik og Tjick ikke ved første øjekast et oplagt match – men det bliver de! Maik er et velhavende, men forsømt, tysk barn. Tjick er en ludfattig russisk rod, der ikke er bange for noget. Maik er kedelig (det synes både han selv og de andre), mens Tjick er (lidt for) spændende. Sammen er der ikke noget, de ikke kan – og det tror man på!
Elske-grund nr. 5: Man kan lære meget af en mongolsk-udseende, russisk ungdomskriminel.
For eksempel at være fuldkommen fordomsfri, pænt optimistisk og at starte en saneringsmoden Lada. Og så kommer man altså langt!
- Log ind for at skrive kommentarer
To 14-årige drenge kører Tyskland tyndt i en stjålen bil og kommer ud for mere, end fantasien rækker til. Dybt charmerende og elskelig bog til teenageren i os alle sammen.
Den tyske road novel Tjick er en roman, man bare må elske – på den ene eller anden måde. Jeg skal i det følgende søge at opliste nogle de mange grunde, man kan finde og have til at lade sig besnære af den fantastiske historie om de to 14-årige drenge Maik og Tjick og deres eventyrlige road trip ned gennem Tyskland.
Elske-grund nr. 1: Man skal aldrig underkende eventyrets magt.
Maik keeeeeeeder sig – og det med god grund. Hans mor er på afvænningsklinik, hans far er rejst på ”forretningsrejse” med sin purunge og stanglækre sekretær, klassens smukke pige har undladt at invitere Maik til sin fest, og sidst men ikke mindst, står sommerferien for døren – og Maik har, som ovenstående antyder, ingen planer. Men så dukker klassens nye dreng Tjick op i en stjålen Lada, og et eventyr tager form.
Elske-grund nr. 2: Det er virkelig ikke nemt at være 14 år.
De fleste kan, hvis de gør en reel indsats, nok genkalde sig den rastløshed og usikkerhed, der kunne bemægtige sig én, da man var en yngre teenager. Det er identitetskrisen par excellence, vi taler om her, og det er ingen spøg – selvom man senere kan forholde sig lettere overbærende til det. Men 14-årige unge mænd er vel noget nær det mest rørende, man kan forestille sig, er de ikke? Hør, hvad Maik tænker, da den kriminelle rod Tjick har afsløret en hemmelighed overfor ham:
”… jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg også skulle blive bøsse. Det ville virkelig have løst mange problemer lige nu, men det gik bare ikke. Jeg holdt utrolig meget af Tjick, men jeg kunne altså bedre lide piger.”
Elske-grund nr. 3: Der er findes en hel masse godt i alle mennesker (også i de alkoholiserede, de kriminelle, de skydegale, de svært overvægtige og særlingene).
Det er på ingen måde en livsfilosofi, Maik har fået med sig hjemmefra, og derfor undrer det ham også såre, at lige præcis de mennesker, han og Tjick støder ind i på deres færd, viser sig at være så cool. Lige fra den tykke talepædagog over eneboeren Horst med hård hud på aftrækker-fingeren til den møgbeskidte og mystiske pige Isa.
Elske-grund nr. 4: Modsætninger mødes og en god historie opstår.
Som så mange andre elskelige makkerpar i litteraturens historie er Maik og Tjick ikke ved første øjekast et oplagt match – men det bliver de! Maik er et velhavende, men forsømt, tysk barn. Tjick er en ludfattig russisk rod, der ikke er bange for noget. Maik er kedelig (det synes både han selv og de andre), mens Tjick er (lidt for) spændende. Sammen er der ikke noget, de ikke kan – og det tror man på!
Elske-grund nr. 5: Man kan lære meget af en mongolsk-udseende, russisk ungdomskriminel.
For eksempel at være fuldkommen fordomsfri, pænt optimistisk og at starte en saneringsmoden Lada. Og så kommer man altså langt!
Kommentarer