På saglig og engageret vis formidler forfatter og fotografer de indtryk, resterne af katastrofen gør i dag, og fortæller grundigt og redeligt om hændelsen og håndteringen.
Den danske journalist har sammen med fotograferne Birgitte Riber Hald og Lars Klausen Hald besøgt den lukkede zone omkring atomkraftværket, der eksploderede d. 26. april 1986. Det er der kommet en meget anderledes rejsereportage ud af, hvor indtrykkene dokumenteres med meget flotte, men også meget deprimerende billeder, der kædes sammen med historien om ulykken.
Det er en grufuld historie om en ulykke, man aldrig troede kunne ske, hvorfor man ikke havde beredskab til at håndtere følgerne. At det daværende Sovjetunionens ledere ovenikøbet valgte at prøve at mørklægge historien for både de implicerede og omverdenen, gjorde ikke katastrofen mindre. Manglende beskyttelse af brandfolk og opryddere og tøven med at evakuere den nærliggende Pribyat med dens 50.000 indbyggere fik fatale følger, herunder et ukendt antal døde af direkte skader eller følgevirkninger.
Tjernobyl er i dag – ikke mindst efter den meget sete HBO-serie – et yndet turistmål, der trods restriktioner tiltrækker nysgerrige og tåber, der udsætter sig selv for strålingsfare for at få en selfie på forbudte områder. Benson og hans fotokolleger gør det modsatte: på en meget saglig og engageret måde formidler de indtryk, resterne af katastrofen gør i dag, og fortæller grundigt og redeligt om hændelsen og håndteringen. Benson får også snakket med en af de arbejdere, der stadig arbejder med oprydningen og besøgt en af de gamle damer, der har fået lov til at vende tilbage til en lille landsby i den forbudte zone.
Tidligere i år udkom Svetlana Aleksijevitjs En bøn for Tjernobyl. De to bøger supplerer hinanden fint, hvor Aleksijevitj fokuserer på interviews med efterladte og overlevende, mens Benson har fokus på selve historien og dens virkning i dag.
Kommentarer