Anmeldelse
Til verdens ende
Fantasifuld og rørende roman om vild natur, sorg og den store kærlighed - til dyrene, planterne og livet.
I denne roman kommer læseren med på en rejse ud i det ukendte. Vi oplever en verden og en natur, som endnu er ukendt for os, men som skurrer derude i den nære fremtid: en verden hvor dyrene uddør, én art efter den anden. Dette er samtidig også en roman om et menneske, hvis indre vildskab og rastløshed både skaber konflikt, udfordringer og muligheder. Det er en fortælling om sorg og kærlighed - både til mennesker, naturen og til livet selv. Læseren efterlades både eftertænksom, rørt og oprørt på samme tid, når den sidste side er vendt.
Da læseren dumper ind i hovedpersonen Franny Stones jeg-fortælling i ‘Til verdens ende’, har menneskeheden forsøgt at sanktionere sig ud af klimakrisen og dermed gøre sit for at passe på de arter, som stadigvæk lever. Men ved romanens begyndelse ser det ud til at være for sent at stoppe masseudryddelsen af dyrelivet på Jorden.
Franny Stone, en ung kvindelig ornitolog, har én mission - hun vil følge de sidste havterner, der er tilbage på Jorden, på deres sidste migrationsfærd fra Grønland til Antarktis. Efter at have sat en tracker på fuglene, er Frannys mål at få fat på et skib, som vil tage den skæbnesvangre rejse sammen med hende. På en bar i Grønland overtaler Franny en skibskaptajn til at tage hende med ombord på skibet Saghani. Dette møde bliver starten på en lang og farlig rejse, der ikke blot trodser myndighedernes forbud mod at benytte fiskekuttere på havet og de generelle retningslinjer om at begå sig i farvande som er et mandskab ubekendt. Rejsen kommer også til gradvist at afsløre, hvem Franny Stone i virkeligheden er, og hvorfor havternernes migrationsfærd er så vigtig - både for Franny og for livet på Jorden.
Romanen grænser til udlægge et form for krimiplot, da man igennem romanen får brudstykker af Frannys mørke fortid. Dette holder læseren til ilden, og man pirres af hovedpersonens mørklagte fortid samt hendes målrettede mission og store hengivenhed til samme.
I en tid med stor bevågenhed på klimakrisen er dette en rørende og tankevækkende romanoplevelse, da den netop udspiller sig i det, man frygter bliver vores nære fremtid, hvor konsekvenserne af at have været for sent ude med handlinger og lovgivninger har set dagens lys. Men romanen handler om vild natur i mere end én forstand, nemlig både om den ydre natur omkring os og den indre natur i mennesket. Efter endt læsning får man opfattelsen af, at forfatteren vil have os til indse, at når først mennesket formår at sætte både den ydre og indre natur fri, vil vi erkende hvorhenne vi er nødt til at sætte ind og tæmme noget af vildskaben. Først herefter kan vi redde os selv som art.
'Til verdens ende' er forfatterens første roman og hvilken debut! Jeg er spændt på, hvad det næste bliver fra denne lovende forfatter.
Fantasifuld og rørende roman om vild natur, sorg og den store kærlighed - til dyrene, planterne og livet.
I denne roman kommer læseren med på en rejse ud i det ukendte. Vi oplever en verden og en natur, som endnu er ukendt for os, men som skurrer derude i den nære fremtid: en verden hvor dyrene uddør, én art efter den anden. Dette er samtidig også en roman om et menneske, hvis indre vildskab og rastløshed både skaber konflikt, udfordringer og muligheder. Det er en fortælling om sorg og kærlighed - både til mennesker, naturen og til livet selv. Læseren efterlades både eftertænksom, rørt og oprørt på samme tid, når den sidste side er vendt.
Da læseren dumper ind i hovedpersonen Franny Stones jeg-fortælling i ‘Til verdens ende’, har menneskeheden forsøgt at sanktionere sig ud af klimakrisen og dermed gøre sit for at passe på de arter, som stadigvæk lever. Men ved romanens begyndelse ser det ud til at være for sent at stoppe masseudryddelsen af dyrelivet på Jorden.
Franny Stone, en ung kvindelig ornitolog, har én mission - hun vil følge de sidste havterner, der er tilbage på Jorden, på deres sidste migrationsfærd fra Grønland til Antarktis. Efter at have sat en tracker på fuglene, er Frannys mål at få fat på et skib, som vil tage den skæbnesvangre rejse sammen med hende. På en bar i Grønland overtaler Franny en skibskaptajn til at tage hende med ombord på skibet Saghani. Dette møde bliver starten på en lang og farlig rejse, der ikke blot trodser myndighedernes forbud mod at benytte fiskekuttere på havet og de generelle retningslinjer om at begå sig i farvande som er et mandskab ubekendt. Rejsen kommer også til gradvist at afsløre, hvem Franny Stone i virkeligheden er, og hvorfor havternernes migrationsfærd er så vigtig - både for Franny og for livet på Jorden.
Romanen grænser til udlægge et form for krimiplot, da man igennem romanen får brudstykker af Frannys mørke fortid. Dette holder læseren til ilden, og man pirres af hovedpersonens mørklagte fortid samt hendes målrettede mission og store hengivenhed til samme.
I en tid med stor bevågenhed på klimakrisen er dette en rørende og tankevækkende romanoplevelse, da den netop udspiller sig i det, man frygter bliver vores nære fremtid, hvor konsekvenserne af at have været for sent ude med handlinger og lovgivninger har set dagens lys. Men romanen handler om vild natur i mere end én forstand, nemlig både om den ydre natur omkring os og den indre natur i mennesket. Efter endt læsning får man opfattelsen af, at forfatteren vil have os til indse, at når først mennesket formår at sætte både den ydre og indre natur fri, vil vi erkende hvorhenne vi er nødt til at sætte ind og tæmme noget af vildskaben. Først herefter kan vi redde os selv som art.
'Til verdens ende' er forfatterens første roman og hvilken debut! Jeg er spændt på, hvad det næste bliver fra denne lovende forfatter.
Kommentarer