Anmeldelse
Thornhill af Pam Smy
En sindsoprivende stærk og dyster graphic novel, der tager udgangspunkt i emner som ensomhed, mobning og omsorgssvigt. Hele historien forgår i rammerne af en klassisk gyserfortælling.
I 'Thornhill' præsenteres læseren for to tidslinjer, der foregår sideløbende. Det er en sort-hvid graphic novel. Billedsiden fylder rigtigt meget og sætter en dyster, gyseragtig stemning. Året er 2017 og vores hovedperson hedder Ella, men er en form for sekundær hovedperson. Vores anden og primære hovedperson hedder Mary og lever i 1982, og det er hendes dagbog, der udgør den anden halvdel af bogen. Gennem denne dagbog, fortæller Mary om livet på børnehjemmet Thornhill, en stor villa i en mindre by.
Mary mobbes nådesløst af den pige, der bestemmer over de andre børn, én yndig pige med slangekrøller og store, blå øjne, men med meget udspekulerede metoder. Da hun får de andre børn på børnehjemmet til at mobbe Mary, er der ingen som mistænker denne pige for noget. Om natten opsøger hun Mary og banker uophørligt på døren. Mary lider af selektiv mutisme (selvvalgt stumhed) og har derfor svært ved at forsvare sig selv. Hendes eneste trøst er den glæde, hun finder i at lave dukker og så i kvinden Kathleen, der laver mad til børnene på hjemmet. Parallelt med hendes dagbogsfortælling, præsenteres vi for Ella, men i billeder. Hun er lige flyttet til byen og fra sit nye værelse, har hun udsigt til det forladte Thornhill. Hun ser en dag en pigeskikkelse i et af vinduerne, og det vækker hendes nysgerrighed. Skikkelsen er Marys genfærd, og da Ella er ensom, ligesom Mary, bliver hun lidt efter lidt viklet ind i Marys fortid.
De sort-hvide illustrationer viser Ella set udefra, hvor dagbogsteksten skildrer Mary indefra. Og sætningen ”Jeg vil gerne høre til et sted”, støder vi på om og om igen. Derfor kommer man som læser tæt på Marys ensomhed. Ella opleves lidt mere på afstand, og der er indsat små markører, som for eksempel en kalender og familiefotos, så læseren kan afkode, hvad der foregår. Der er mange fotos af Ella sammen med moderen, men ingen af faderen, som hun bor sammen med i huset. Er moderen mon død, eller er forældrene blevet skilt? Det får vi ikke noget svar på. Tydeligt er det dog, at faderen er fraværende og Ella overladt til sig selv, ganske som Mary. Det er bl.a. litteraturen, der binder de to piger sammen. Når Mary tænker på forfatter Jane Eyres svære liv som mobbeoffer, afsløres en bogryg med titlen 'Jane Eyre' på Ellas værelse. De læser de samme bøger og elsker begge dukker. Slutningen skriver sig ind i horrorgenren på overraskende vis.
En anderledes og virkelig stærk graphic novel med meget lidt tekst og masser af illustrationer, begge dele mesterligt udført af engelske Pam Smy.
En sindsoprivende stærk og dyster graphic novel, der tager udgangspunkt i emner som ensomhed, mobning og omsorgssvigt. Hele historien forgår i rammerne af en klassisk gyserfortælling.
I 'Thornhill' præsenteres læseren for to tidslinjer, der foregår sideløbende. Det er en sort-hvid graphic novel. Billedsiden fylder rigtigt meget og sætter en dyster, gyseragtig stemning. Året er 2017 og vores hovedperson hedder Ella, men er en form for sekundær hovedperson. Vores anden og primære hovedperson hedder Mary og lever i 1982, og det er hendes dagbog, der udgør den anden halvdel af bogen. Gennem denne dagbog, fortæller Mary om livet på børnehjemmet Thornhill, en stor villa i en mindre by.
Mary mobbes nådesløst af den pige, der bestemmer over de andre børn, én yndig pige med slangekrøller og store, blå øjne, men med meget udspekulerede metoder. Da hun får de andre børn på børnehjemmet til at mobbe Mary, er der ingen som mistænker denne pige for noget. Om natten opsøger hun Mary og banker uophørligt på døren. Mary lider af selektiv mutisme (selvvalgt stumhed) og har derfor svært ved at forsvare sig selv. Hendes eneste trøst er den glæde, hun finder i at lave dukker og så i kvinden Kathleen, der laver mad til børnene på hjemmet. Parallelt med hendes dagbogsfortælling, præsenteres vi for Ella, men i billeder. Hun er lige flyttet til byen og fra sit nye værelse, har hun udsigt til det forladte Thornhill. Hun ser en dag en pigeskikkelse i et af vinduerne, og det vækker hendes nysgerrighed. Skikkelsen er Marys genfærd, og da Ella er ensom, ligesom Mary, bliver hun lidt efter lidt viklet ind i Marys fortid.
De sort-hvide illustrationer viser Ella set udefra, hvor dagbogsteksten skildrer Mary indefra. Og sætningen ”Jeg vil gerne høre til et sted”, støder vi på om og om igen. Derfor kommer man som læser tæt på Marys ensomhed. Ella opleves lidt mere på afstand, og der er indsat små markører, som for eksempel en kalender og familiefotos, så læseren kan afkode, hvad der foregår. Der er mange fotos af Ella sammen med moderen, men ingen af faderen, som hun bor sammen med i huset. Er moderen mon død, eller er forældrene blevet skilt? Det får vi ikke noget svar på. Tydeligt er det dog, at faderen er fraværende og Ella overladt til sig selv, ganske som Mary. Det er bl.a. litteraturen, der binder de to piger sammen. Når Mary tænker på forfatter Jane Eyres svære liv som mobbeoffer, afsløres en bogryg med titlen 'Jane Eyre' på Ellas værelse. De læser de samme bøger og elsker begge dukker. Slutningen skriver sig ind i horrorgenren på overraskende vis.
En anderledes og virkelig stærk graphic novel med meget lidt tekst og masser af illustrationer, begge dele mesterligt udført af engelske Pam Smy.
Kommentarer