Anmeldelse
Te i den blå sofa af Natasha Illum Berg
Der er unægtelig blevet skrevet, talt og sunget meget om kærligheden gennem tiden … det har ikke gjort kærligheden dårligere, men nogle gange temaet. Hvorfor?
Fordi alle de store ord nemt kommer til at lyde som klichéer, når de gentages igen og igen. De mister ganske enkelt deres originalitet og glød.
Natasha Illum Berg har med sin anden roman "Te i den blå sofa" formået en bog, hvor kærligheden som tema træder i usædvanlig stærk karakter - ikke fordi jeg tror, at forfatteren oplever kærligheden stærkere end os andre … en sådan sondring ville være umulig. Nej! Grunden er ganske enkelt den, at Natasha Illum Berg behersker sproget og dets uendelige muligheder med både hjerne og hjerte. Hun kan skrive, så læseren uafbrudt har lyst til at fortsætte ind i netop dette univers - ind i Anoushkas medrivende historie fra Tanzania.
Anoushkas fortælling er i brevform, og modtageren af brevet er Anoushkas elskede. Denne mand, hvis navn vi aldrig får oplyst, bliver skudt omtrent på hendes dørmåtte - og hele denne ulykkelige hændelse beskrives på bogens første sider. Det beundringsværdige snit gennem bogen er Natasha Illum Bergs evne til at fortælle om mordet og om andre følsomme og hjerteknusende hændelser, uden at de virker påtagede eller iscenesatte på nogen måde; det forholder sig stik modsat. Teksten er så fin, så original - så intens, at den omtrent tager pusten fra en med jævne intervaller.
Den mand, Anoushka skriver til, og den mand, som hun fortæller om, er hendes livs store kærlighed - intet mindre end hendes soul mate. At kunne berette om noget så luftigt som en åndsfælle og på en måde, så autenticiteten fastholdes, er for mig at se lidt af en genistreg, men Natasha Illum Berg gør det med en næsten fysisk mærkbar hudløshed.
Det ville være umådeligt synd at begynde en dissektion af Natasha Illum Bergs skønne fortælling fra Tanzania a la: "Hvordan bærer hun sig mon ad?" Men et enkelt faktum vil jeg nu alligevel fremhæve.
Natasha Illum Berg er en køn, lys skandinavisk kvinde, som endnu ikke er fyldt 35 år, og hun lever en usædvanlig tilværelse som storvildtjæger i Afrika. En kontrast og en livsform, som vidner om, at det, der kommer fra hjertet, også går til hjertet!
People's Press, 2003. 133 sider. Kr 199,-

Kommentarer