Anmeldelse
Tante Grøn, tante Brun og tante Lilla af Elsa Beskow
Historierne om de tre tanter er et dejligt gensyn med en tid, hvor kønsroller, barnesyn og sukkerindtag var noget anderledes. Og så er det samtidig eventyrligt og smukt.
’Tante Grøn, tante Brun og tante Lilla’ udkom første gang i 1918 og blev oversat til dansk året efter. Den blev i 1980 for første gang udgivet i en samlet udgave med alle fem historier; 'Tante Bruns fødselsdag', 'Per og Lotte på eventyr', 'Hr. Blås nye båd', 'Per og Lottes jul' samt titelhistorien.
Denne nye samlede udgave, som er udkommet 100 år efter tanterne første gang udkom på dansk, tæller også alle fem historier om de tre tanter, hr. Blå, børnene Per og Lotte, puddelhunden Prik og katten Esmeralda. Den tegner det skønneste billede af små byer med blomstrende træer, smukke landskaber, store farverige krinolinekjoler, søde børn og velopdragne dyr.
Hovedpersonerne er de tre tanter, der hver har en funktion, der passer til deres navn og kjolefarve; tante Grøn er mest i haven, tante Brun bager, især peberkager og laver karamelbolscher og tante Lilla broderer, på nær om sommeren, hvor hun sylter kirsebær, ribs ol. Sammen har de hunden Prik, der har forskellig farve sløjfe på, afhængig af hvem der går tur med den. I titelhistorien finder de tre tanter de to fattige børn Per og Lotte, samt en kattekilling, som ingen ville have, som de døber Esmaralda. Alle fortællingerne emmer af romantik, småproblemer og lykkelige slutninger. Eventyr, lige til at fodre det romantiske hjerte med.
Elsa Beskow fik sit gennembrud i 1901 med bogen ’Puttes äventyr i blåbärsskogen’ og hun var en stor eventyrfortæller, der udgav bøger helt frem til sin død i 1953. Privat var hun gift med en stærkt religiøs mand, som hun elskede højt, og de havde seks sønner. Hun blev desværre ikke taget alvorligt, hverken som ord-, eller billedkunstner. Hendes udgivelser var præget af romantik og nostalgi og kunne måske være et udtryk for en drøm om fred? Bøgerne blev skrevet i en mellemkrigstid, hvor mange mennesker søgte efter en mening med livet. Og disse eventyrs tilbud om eskapisme, ramte lige ned i denne søgen.
Gennem hele sit forfatterskab, var Elsa Beskow overbevist om det gode i menneskets natur. Det ses bl.a. hvor hr. Blå belærer børnene i fortællingen ’Per og Lotte på Eventyr’, om ’at man kan gøre selv de ondeste mennesker gode igen, blot ved at være god imod dem’.
Selvom børn i dag sagtens kan se, at verden ikke fungerer som den gør i disse historier, er de alligevel vigtige. Og som tante Lilla så rigtigt siger ´Så er det jo bare eventyr, og mon ikke børn forstår, at det er eventyr?
Jeg kommer både til at tænke på både Astrid Lindgren og Tove Jansson, når jeg læser Elsa Beskow. Hendes illustrationer er helt særligt smukke, og hun er kendt og elsket i hele Norden for sin detaljerige, naturalistiske fortælle- og tegnestil. .
Historierne om de tre tanter er et dejligt gensyn med en tid, hvor kønsroller, barnesyn og sukkerindtag var noget anderledes. Og så er det samtidig eventyrligt og smukt.
’Tante Grøn, tante Brun og tante Lilla’ udkom første gang i 1918 og blev oversat til dansk året efter. Den blev i 1980 for første gang udgivet i en samlet udgave med alle fem historier; 'Tante Bruns fødselsdag', 'Per og Lotte på eventyr', 'Hr. Blås nye båd', 'Per og Lottes jul' samt titelhistorien.
Denne nye samlede udgave, som er udkommet 100 år efter tanterne første gang udkom på dansk, tæller også alle fem historier om de tre tanter, hr. Blå, børnene Per og Lotte, puddelhunden Prik og katten Esmeralda. Den tegner det skønneste billede af små byer med blomstrende træer, smukke landskaber, store farverige krinolinekjoler, søde børn og velopdragne dyr.
Hovedpersonerne er de tre tanter, der hver har en funktion, der passer til deres navn og kjolefarve; tante Grøn er mest i haven, tante Brun bager, især peberkager og laver karamelbolscher og tante Lilla broderer, på nær om sommeren, hvor hun sylter kirsebær, ribs ol. Sammen har de hunden Prik, der har forskellig farve sløjfe på, afhængig af hvem der går tur med den. I titelhistorien finder de tre tanter de to fattige børn Per og Lotte, samt en kattekilling, som ingen ville have, som de døber Esmaralda. Alle fortællingerne emmer af romantik, småproblemer og lykkelige slutninger. Eventyr, lige til at fodre det romantiske hjerte med.
Elsa Beskow fik sit gennembrud i 1901 med bogen ’Puttes äventyr i blåbärsskogen’ og hun var en stor eventyrfortæller, der udgav bøger helt frem til sin død i 1953. Privat var hun gift med en stærkt religiøs mand, som hun elskede højt, og de havde seks sønner. Hun blev desværre ikke taget alvorligt, hverken som ord-, eller billedkunstner. Hendes udgivelser var præget af romantik og nostalgi og kunne måske være et udtryk for en drøm om fred? Bøgerne blev skrevet i en mellemkrigstid, hvor mange mennesker søgte efter en mening med livet. Og disse eventyrs tilbud om eskapisme, ramte lige ned i denne søgen.
Gennem hele sit forfatterskab, var Elsa Beskow overbevist om det gode i menneskets natur. Det ses bl.a. hvor hr. Blå belærer børnene i fortællingen ’Per og Lotte på Eventyr’, om ’at man kan gøre selv de ondeste mennesker gode igen, blot ved at være god imod dem’.
Selvom børn i dag sagtens kan se, at verden ikke fungerer som den gør i disse historier, er de alligevel vigtige. Og som tante Lilla så rigtigt siger ´Så er det jo bare eventyr, og mon ikke børn forstår, at det er eventyr?
Jeg kommer både til at tænke på både Astrid Lindgren og Tove Jansson, når jeg læser Elsa Beskow. Hendes illustrationer er helt særligt smukke, og hun er kendt og elsket i hele Norden for sin detaljerige, naturalistiske fortælle- og tegnestil. .
Kommentarer