Anmeldelse
Tårnet
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Første bind i postapokalyptisk trilogi er et stærkt bud på en af de bedste sf-tegneserier i nyere tid.
’Tårnet’ skildrer generationerne i et samfund under pres i en verden, der er i forfald, og historien tilbyder et dybdegående indblik i menneskets psykologi. Vi befinder os i en ruinby, som er invaderet af naturen. De beboere, vi følger, udgør et sikkert og repræsentativt udvalg af menneskelige karakterer.
I 2012 var verden udsat for en dødbringende bakterie, og 30 år senere lever verdens sidste 2746 mennesker i Tårnet på 80. etager et sted i Bruxelles. Ingen af de overlevede må forlade ’Tårnet’, undtagen jægerne, der bringer kød med tilbage fra en verden, hvor naturen har taget over. Jægerne går kun udenfor iført dragter, som skal forhindre dem i at komme i kontakt med bakterien.
Beboernes overlevelse er sikret via den kunstige intelligens "Newton", som både overvåger dem og sørger for, at der ikke sker skade på Tårnet. Indbyggerne er delt i to, "De Gamle" og de unge "Intras". De Gamle har levet, før virussen lagde verden øde, og sidstnævnte er født i bygningen, hvor de følger De Gamles regler. Alle beboerne er sultne, hverdagen er ren overlevelse, og indbyggerne er fanger i Tårnet, fordi verden udenfor ikke er sikker. Desuden er Tårnet ved at være gammelt, så indimellem kollapser elementerne på de forskellige etager.
Vi møder blandt andre Aatami, der netop har bestået prøverne, så han nu er blevet jæger. Han er rolig og modig og lader ikke sine sande hensigter skinne igennem. Hans mor Ingrid er talskvinde for De Gamle. vi følger også Angela, en af oprørerne, der går mod De Gamle og har et forhold til Aatami. Desuden er der den interessante Fabienne, som er Tårnets ældste beboer.
En stor del af de unge Intras ønsker at være fri for De Gamles mange regler, så en dag under en mindehøjtidelighed for en afdød, går Intras på talerstolen og forlanger at blive inddraget i vigtige beslutninger fremover. De fremkommer også med at ønske, om leve adskilt fra De Gamle fra det 13. år. Disse krav fører til et slagsmål, hvor Intras får hjælp fra uventet kant.
’Tårnet’ udgør en slags fremtidens drøm og er selvforsynende med energi og mad, men Newton styrer enhver handling gennem kameraer i alle rum, og den kunstige intelligens har desuden mulighed for at skifte form. Newton har brug for timer med en psykolog, fordi dens ego bliver så stærkt, at følelserne fortrænges.
Forfatterne holder sig i baggrunden med dialoger og lader primært de farvestrålende illustrationer fortælle historien. Tegningerne afspejler realistiske mennesker og deres omgivelser. Handlingen er intens, stemningsmættet og virkelig spændende. Nu er karaktererne tegnet op, konflikterne sat i spil og fortællingen godt i gang. Med den slags cliffhanger, bind ét slutter med, kan bind to bare komme an!
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Første bind i postapokalyptisk trilogi er et stærkt bud på en af de bedste sf-tegneserier i nyere tid.
’Tårnet’ skildrer generationerne i et samfund under pres i en verden, der er i forfald, og historien tilbyder et dybdegående indblik i menneskets psykologi. Vi befinder os i en ruinby, som er invaderet af naturen. De beboere, vi følger, udgør et sikkert og repræsentativt udvalg af menneskelige karakterer.
I 2012 var verden udsat for en dødbringende bakterie, og 30 år senere lever verdens sidste 2746 mennesker i Tårnet på 80. etager et sted i Bruxelles. Ingen af de overlevede må forlade ’Tårnet’, undtagen jægerne, der bringer kød med tilbage fra en verden, hvor naturen har taget over. Jægerne går kun udenfor iført dragter, som skal forhindre dem i at komme i kontakt med bakterien.
Beboernes overlevelse er sikret via den kunstige intelligens "Newton", som både overvåger dem og sørger for, at der ikke sker skade på Tårnet. Indbyggerne er delt i to, "De Gamle" og de unge "Intras". De Gamle har levet, før virussen lagde verden øde, og sidstnævnte er født i bygningen, hvor de følger De Gamles regler. Alle beboerne er sultne, hverdagen er ren overlevelse, og indbyggerne er fanger i Tårnet, fordi verden udenfor ikke er sikker. Desuden er Tårnet ved at være gammelt, så indimellem kollapser elementerne på de forskellige etager.
Vi møder blandt andre Aatami, der netop har bestået prøverne, så han nu er blevet jæger. Han er rolig og modig og lader ikke sine sande hensigter skinne igennem. Hans mor Ingrid er talskvinde for De Gamle. vi følger også Angela, en af oprørerne, der går mod De Gamle og har et forhold til Aatami. Desuden er der den interessante Fabienne, som er Tårnets ældste beboer.
En stor del af de unge Intras ønsker at være fri for De Gamles mange regler, så en dag under en mindehøjtidelighed for en afdød, går Intras på talerstolen og forlanger at blive inddraget i vigtige beslutninger fremover. De fremkommer også med at ønske, om leve adskilt fra De Gamle fra det 13. år. Disse krav fører til et slagsmål, hvor Intras får hjælp fra uventet kant.
’Tårnet’ udgør en slags fremtidens drøm og er selvforsynende med energi og mad, men Newton styrer enhver handling gennem kameraer i alle rum, og den kunstige intelligens har desuden mulighed for at skifte form. Newton har brug for timer med en psykolog, fordi dens ego bliver så stærkt, at følelserne fortrænges.
Forfatterne holder sig i baggrunden med dialoger og lader primært de farvestrålende illustrationer fortælle historien. Tegningerne afspejler realistiske mennesker og deres omgivelser. Handlingen er intens, stemningsmættet og virkelig spændende. Nu er karaktererne tegnet op, konflikterne sat i spil og fortællingen godt i gang. Med den slags cliffhanger, bind ét slutter med, kan bind to bare komme an!
Kommentarer