Svendborgdigte af Bertholt Brecht

Bertholt Brechts Svendborgdigte, skrevet under forfatterens eksil på Fyn, er først udkommet på dansk i år. Den, der har ventet på noget godt, har ikke ventet forgæves.

Endelig ser den tyske dramatikers lyrik dagens lys på dansk i samlingen ’Svendborgdigte’, der er skrevet 1933-1939, mens Brecht befandt sig i Danmark på flugt fra et Tyskland, hvor der ikke ligefrem var store udsigter til en lang og glorværdig karriere for en jødisk kommunist.

Det svendborgske teater, Baggårdsteateret, er medudgiver af samlingen, som fandt sted i forbindelse med opsætningen af teaterstykket ’Svendborger Gedichte’ i foråret. Og der er, for mig at se, en egen poesi i, at Brechts digte, skrevet i Danmark af en forfatter der er ”Flygtet ind under det danske stråtag”, som han kalder det, finder vej til de danske læsere gennem dramatikken. For det er netop dramatikken, vi kender Brecht bedst for herhjemme, takket være stykker som ’Rundhoveder og spidshoveder’ og ’Laser og pjalter’.

Digtene har en meget stærk politisk åre og er i høj grad placeret i en fremskreven samtid med emner som Lenins død og Hitlers forudsigelser for det 3. rige. I baggårdsteaterets opsætning, som jeg så i foråret, var denne åre bevaret, idet man havde koblet stykket op på den nuværende krisefornemmelse med flygtninge og europæiske konflikter. Og i tråd med Brechts drama-poetik var der lagt stor vægt på, hvordan kunsten kunne nå ikke bare ud over scenekanten, men med folk hjem, efter at lysene igen blev tændt.

Med visse forfattere er det lettere at skille kunstner og værk, end det er med en forfatter som Brecht, hvis tekster af ovenstående årsager hele tiden bliver destillerede udgaver af forfatterens ideologiske diskurser. Eksempelvis i samlingens første digt ’Tysk Krigs-ABC’, som indledes: ”Hos de øverste/ anses mad for simpelt./ Det skyldes: de har/ allerede spist.”
Dette kan muligvis spænde ben for fornøjelsen hos visse, der ikke deler Brechts politiske holdninger, men digtene kan dog også bare læses som et interessant idéhistorisk dokument af en nazi-kritisk tysk stemme, der gjalder mod regimet inden den slags for alvor blev moderne.

Af samme grund giver det god mening, at man har valgt at udstyre samlingen her med et udførligt efterskrift af Hans Christian Nørregaard, der forklarer godt og læsevenligt om personen Brecht og baggrunden for samlingens tilblivelse. Han forsøger også at kaste lys over, hvordan det gik til at Brecht, der selv var flygtet fra et begyndende totalitært styre, og som oven i købet skriver så meget om behovet for modstand og udtryksfrihed (bl.a. i digtet ’Regimets frygt’), aldrig selv tog reel afstand fra den russiske revolutions drejning i samme retning.

Samlingen er tekstet parallelt på tysk og dansk, så mere sprogkyndige kan svælge i oversættelsernes spidsfindigheder. Men selv hvis man ikke har hørt så godt efter i tysktimerne, kan man have glæde af at fornemme ordmusikken i originalteksterne, samtidigt med at kunne fange meningen i dem på den modsatte side.

’Svendborgdigte’ kan varmt anbefales til enhver med hang til poesi og historiske overvejelser.