Anmeldelse
Sundial
Urovækkende og atmosfærefyldt roman om arv og miljø og om hemmeligheder, der ikke kan holdes nede.
Sundial er navnet på huset, Rob voksede op i. Det ligger afsides i Mojaveørkenen, ikke langt fra Grainger-huset, også kendt som hvalpefarmen, hvor parret Lina og Burt huserede. Men det ligger mange år tilbage. Nu bor Rob sammen med universitetslæreren Irving og deres to døtre Callie og Annie i et hus i forstæderne. Her passer hun huset og haven til perfektion ved siden af arbejdet som lærer på den lokale skole.
Hvad der udadtil virker som en tryg og normal familie, er dog ren facade. Forholdet mellem Irving og Rob er fyldt med giftige ondskabsfuldheder, voldsomme skænderier og Irvings utroskab. Selvom de prøver at skjule skænderierne for børnene, er særligt den ældste pige Callie på 12 opmærksom på det.
Callie er ikke som andre børn, og hun og Rob har aldrig haft et tæt forhold. Hun frygter at moren er mentalt ustabil, mens Rob bekymrer sig om, at Callie taler med sig selv og samler på knogler fra døde dyr. Efter en skræmmende hændelse hvor Rob begynder at frygte for Annies sikkerhed, beslutter hun sig for at tage Callie med på en pigetur til Sundial. Hun siger til Irving, at det er, for at få lidt alenetid med Callie der ellers er ‘fars pige’. Men er det nu sandheden?
For barndomshjemmet i ørkenen gemmer på unævnelige hemmeligheder, som nu kommer frem i lyset. Og når de først er ude, må Rob træffe et umuligt valg.
’Sundial’ er en fremragende roman. Helt fra begyndelsen ligger noget ildevarslende og lurer bag fortællingen. Her er ikke tale om tætpakket action eller blodige chok. Ja, faktisk sker der ikke ret meget langt hen ad vejen. Alligevel blev jeg mere og mere anspændt under læsningen og forventede hele tiden, at NU bryder det løs, uden egentligt at vide hvad ’det’ var. Catriona Ward opbygger plottet eminent og skaber en ekstremt urovækkende og skræmmende atmosfære frem til det hele kulminerer i en voldsom og dramatisk slutning.
Historien fortælles hovedsageligt i jeg-person af Rob. Ind i mellem er små uddrag af historier Rob skriver for sig selv, der udspiller sig på den fiktive pigeskole Arrowood, samt kapitler med Callie som jeg-fortæller. Med en jeg-fortæller er vi tilbøjelige til at tro på vedkommendes historie, men når der pludselig er to jeg-fortællere opstår der tvivl om deres pålidelighed. For er Callie virkelig en mærkelig pige? Eller er det Rob, som er uberegnelig?
Med Rob og Callies ankomst til Sundial, begynder vi også at få kapitler fortalt af ’Rob, dengang’. Her hører vi om Robs opvækst sammen med tvillingsøsteren Jack. En opvækst centreret omkring dyreforsøgene på Sundial, hvor faren og hans kæreste eksperimenterede på hunde, og hvor pigerne aldrig forlod hjemmet. Og efterhånden som fortiden rulles op og afslører bevæggrundene for nutidens handlinger, begynder vi at få begreb om, hvad det egentlig er, der foregår.
Historien er både barsk, modbydelig og rørende, og efter endt læsning sad jeg tilbage med en følelse af granatchok. Jeg har sjældent læst en bog, der på den måde har ætset sig ind under huden. ’Sundial’ er amerikanske Catriona Wards seneste roman og den første, der er oversat til dansk.
Urovækkende og atmosfærefyldt roman om arv og miljø og om hemmeligheder, der ikke kan holdes nede.
Sundial er navnet på huset, Rob voksede op i. Det ligger afsides i Mojaveørkenen, ikke langt fra Grainger-huset, også kendt som hvalpefarmen, hvor parret Lina og Burt huserede. Men det ligger mange år tilbage. Nu bor Rob sammen med universitetslæreren Irving og deres to døtre Callie og Annie i et hus i forstæderne. Her passer hun huset og haven til perfektion ved siden af arbejdet som lærer på den lokale skole.
Hvad der udadtil virker som en tryg og normal familie, er dog ren facade. Forholdet mellem Irving og Rob er fyldt med giftige ondskabsfuldheder, voldsomme skænderier og Irvings utroskab. Selvom de prøver at skjule skænderierne for børnene, er særligt den ældste pige Callie på 12 opmærksom på det.
Callie er ikke som andre børn, og hun og Rob har aldrig haft et tæt forhold. Hun frygter at moren er mentalt ustabil, mens Rob bekymrer sig om, at Callie taler med sig selv og samler på knogler fra døde dyr. Efter en skræmmende hændelse hvor Rob begynder at frygte for Annies sikkerhed, beslutter hun sig for at tage Callie med på en pigetur til Sundial. Hun siger til Irving, at det er, for at få lidt alenetid med Callie der ellers er ‘fars pige’. Men er det nu sandheden?
For barndomshjemmet i ørkenen gemmer på unævnelige hemmeligheder, som nu kommer frem i lyset. Og når de først er ude, må Rob træffe et umuligt valg.
’Sundial’ er en fremragende roman. Helt fra begyndelsen ligger noget ildevarslende og lurer bag fortællingen. Her er ikke tale om tætpakket action eller blodige chok. Ja, faktisk sker der ikke ret meget langt hen ad vejen. Alligevel blev jeg mere og mere anspændt under læsningen og forventede hele tiden, at NU bryder det løs, uden egentligt at vide hvad ’det’ var. Catriona Ward opbygger plottet eminent og skaber en ekstremt urovækkende og skræmmende atmosfære frem til det hele kulminerer i en voldsom og dramatisk slutning.
Historien fortælles hovedsageligt i jeg-person af Rob. Ind i mellem er små uddrag af historier Rob skriver for sig selv, der udspiller sig på den fiktive pigeskole Arrowood, samt kapitler med Callie som jeg-fortæller. Med en jeg-fortæller er vi tilbøjelige til at tro på vedkommendes historie, men når der pludselig er to jeg-fortællere opstår der tvivl om deres pålidelighed. For er Callie virkelig en mærkelig pige? Eller er det Rob, som er uberegnelig?
Med Rob og Callies ankomst til Sundial, begynder vi også at få kapitler fortalt af ’Rob, dengang’. Her hører vi om Robs opvækst sammen med tvillingsøsteren Jack. En opvækst centreret omkring dyreforsøgene på Sundial, hvor faren og hans kæreste eksperimenterede på hunde, og hvor pigerne aldrig forlod hjemmet. Og efterhånden som fortiden rulles op og afslører bevæggrundene for nutidens handlinger, begynder vi at få begreb om, hvad det egentlig er, der foregår.
Historien er både barsk, modbydelig og rørende, og efter endt læsning sad jeg tilbage med en følelse af granatchok. Jeg har sjældent læst en bog, der på den måde har ætset sig ind under huden. ’Sundial’ er amerikanske Catriona Wards seneste roman og den første, der er oversat til dansk.
Kommentarer