Anmeldelse
Sundhedsplejersken af Nova Lee Maier
Neglebidende spændende psykologisk thriller om den smukke og mystiske sundhedsplejerske Hennequin, som har yderst ubehagelige motiver i arbejdet med den fortvivlede nybagte mor, Didi.
’Sundhedsplejersken’ er en gyser i stil med ’Rosemarys Baby’ og noget så forholdsvis sjældent som en hollandsk bog på dansk. Der hersker en uhyggelig stemning fra første side, hvor den smukke, omsorgsfulde sundhedsplejerske Hennequin ankommer hjemme hos Didi, der har haft en svær graviditet og fødsel. Det er meningen, at hun skal tage sig af Didi og hendes baby Indy, indtil Didi er på benene. Men Hennequin er ikke den, hun udgiver sig for at være.
I Holland har man tilsyneladende en ordning, hvor en sundhedsplejerske/hjemmesygeplejerske kommer de første dage efter en fødsel og støtter den nybagte mor. Den sundhedsplejerske, der ankommer til Didis lille familie, har dog selv fabrikeret sine eksamenspapirer og diplomer. Hun er en kvinde med en på mange måder uhyggelig fortid, der ikke skyr nogen midler for at nå sine mål, og hun har sin helt egen dagsorden for at ville ind på livet af Didi og hendes familie. På overfladen er Hennequin sukkersød og selvopofrende langt ud over det forventelige, men under overfladen lurer den rendyrkede ondskab. Didi stoler blindt på Hennequin og hendes anbefalinger, og Didis mand Oscar bliver fuldstændig forblændet af den attraktive kvinde og taber både hovedet og sin sunde fornuft.
Ved Rotterdams politi arbejder kriminalinspektør Miriam de Moor. Hun har i et stykke tid haft Hennequin i kikkerten, efter at Miriams bror, der en ganske kort periode var gift med Hennequin, døde efter et fald ned ad en trappe. Under Miriams efterforskning viser det sig nemlig, at Hennequin har været gift flere gange, og at alle ægtemænd er døde kort efter brylluppet. Miriam finder også ud af, at Hennequin hed Catharina, da hun var barn. Navnet Hennequin har hun sandsynligvis taget fra ’La chasse Hennequin’ – en legende fra Normandiet ’, hvor Hennequin er gesandt for djævelen.
Vi følger på skift Miriam, Hennequin og Didi, og mens Miriam desperat leder efter sandheden om Hennequin, er man som læser hele tiden et lille stykke foran og har lyst til at ruske i både Didi og Oscar og sige: ”Så vågn dog op!”
Det virker ekstra uhyggeligt, når det er en sygeplejerske – eller i dette tilfælde en sundhedsplejerske, som er indbegrebet af godhed og Florence Nightingale, repræsenterer det onde. Alligevel er det jo slet ikke første gang, der optræder onde og uhyggelige sygeplejersker i film og litteratur. Jeg kom bl.a. til at tænke på Steven Kings sygeplejerske i ’Misery’ og sygeplejersken i ’Gøgereden’.
Nova Lee Maier er pseudonym for bestsellerforfatteren Esther Verhoef. Hun har modtaget adskillige priser, og filmrettighederne til ’Sundhedsplejersken’ er solgt til det internationale TV produktionsselskab Eyeworks. Det virker helt oplagt, at bogen bliver filmatiseret, for den har alle ingredienserne til en psykologisk film gyser.
Man skal ikke gå bogen efter med tættekam i jagten på logiske forklaringer, men det er en af den slags bøger, hvor jeg midt i bogen havde lyst til at læse det sidste kapitel, fordi jeg næsten ikke kunne holde spændingen ud. Det gjorde jeg naturligvis ikke! Og slutningen var ganske overraskende.
Neglebidende spændende psykologisk thriller om den smukke og mystiske sundhedsplejerske Hennequin, som har yderst ubehagelige motiver i arbejdet med den fortvivlede nybagte mor, Didi.
’Sundhedsplejersken’ er en gyser i stil med ’Rosemarys Baby’ og noget så forholdsvis sjældent som en hollandsk bog på dansk. Der hersker en uhyggelig stemning fra første side, hvor den smukke, omsorgsfulde sundhedsplejerske Hennequin ankommer hjemme hos Didi, der har haft en svær graviditet og fødsel. Det er meningen, at hun skal tage sig af Didi og hendes baby Indy, indtil Didi er på benene. Men Hennequin er ikke den, hun udgiver sig for at være.
I Holland har man tilsyneladende en ordning, hvor en sundhedsplejerske/hjemmesygeplejerske kommer de første dage efter en fødsel og støtter den nybagte mor. Den sundhedsplejerske, der ankommer til Didis lille familie, har dog selv fabrikeret sine eksamenspapirer og diplomer. Hun er en kvinde med en på mange måder uhyggelig fortid, der ikke skyr nogen midler for at nå sine mål, og hun har sin helt egen dagsorden for at ville ind på livet af Didi og hendes familie. På overfladen er Hennequin sukkersød og selvopofrende langt ud over det forventelige, men under overfladen lurer den rendyrkede ondskab. Didi stoler blindt på Hennequin og hendes anbefalinger, og Didis mand Oscar bliver fuldstændig forblændet af den attraktive kvinde og taber både hovedet og sin sunde fornuft.
Ved Rotterdams politi arbejder kriminalinspektør Miriam de Moor. Hun har i et stykke tid haft Hennequin i kikkerten, efter at Miriams bror, der en ganske kort periode var gift med Hennequin, døde efter et fald ned ad en trappe. Under Miriams efterforskning viser det sig nemlig, at Hennequin har været gift flere gange, og at alle ægtemænd er døde kort efter brylluppet. Miriam finder også ud af, at Hennequin hed Catharina, da hun var barn. Navnet Hennequin har hun sandsynligvis taget fra ’La chasse Hennequin’ – en legende fra Normandiet ’, hvor Hennequin er gesandt for djævelen.
Vi følger på skift Miriam, Hennequin og Didi, og mens Miriam desperat leder efter sandheden om Hennequin, er man som læser hele tiden et lille stykke foran og har lyst til at ruske i både Didi og Oscar og sige: ”Så vågn dog op!”
Det virker ekstra uhyggeligt, når det er en sygeplejerske – eller i dette tilfælde en sundhedsplejerske, som er indbegrebet af godhed og Florence Nightingale, repræsenterer det onde. Alligevel er det jo slet ikke første gang, der optræder onde og uhyggelige sygeplejersker i film og litteratur. Jeg kom bl.a. til at tænke på Steven Kings sygeplejerske i ’Misery’ og sygeplejersken i ’Gøgereden’.
Nova Lee Maier er pseudonym for bestsellerforfatteren Esther Verhoef. Hun har modtaget adskillige priser, og filmrettighederne til ’Sundhedsplejersken’ er solgt til det internationale TV produktionsselskab Eyeworks. Det virker helt oplagt, at bogen bliver filmatiseret, for den har alle ingredienserne til en psykologisk film gyser.
Man skal ikke gå bogen efter med tættekam i jagten på logiske forklaringer, men det er en af den slags bøger, hvor jeg midt i bogen havde lyst til at læse det sidste kapitel, fordi jeg næsten ikke kunne holde spændingen ud. Det gjorde jeg naturligvis ikke! Og slutningen var ganske overraskende.
Kommentarer