Kærlighed, fortrydelse og sukker er blot nogle af ingredienserne i denne smukke og fabulerende roman fra Sydstaterne i tiden efter 2. verdenskrig.
Anbefalet af bibliotekar Jette S. F. Holst, Middelfart Bibliotek
For at være ærlig går jeg som regel i en bue uden om romaner med betegnelsen magisk realisme. Jeg har aldrig læst ”Åndernes hus” af Isabel Allende færdig – faktisk har jeg ikke engang set filmen. Men Connie May Fowlers roman læste jeg første gang for flere år siden uden at vide, at den kunne betegnes som magisk realisme, og jeg synes, det er en fantastisk bog. Så måske skal jeg give Allende en ny chance?
”Sukkerburet” er en roman, der fortælles gennem flere stemmer. Inez Temple er negerkvinden, der starter og slutter romanen, og igennem hende kommer vi i kontakt med to familier, Rose Looneys og hendes veninde Eudora Jewels.
Rose er gift med Charlie, og allerede på den første dag i deres bryllupsferie, er der dårlige tegn. Rose elsker Charlie højt, men han er ikke nem at holde på, og gennem hele deres ægteskab er hun altid i tvivl om hans følelser og hensigter.
De har et turbulent ægteskab, og en dag slår Charlie Rose en gang for meget. Sønnen Emory lægger sig imellem, og resultatet bliver, at han sendes bort til en onkel, der ejer en sukkerplantage.
På plantagen møder han markarbejderen Soleil Marie, som, udover at tro på Jesus og Jomfru Maria, også tror på voodoo og Haitis guder. Men bortset fra troen er der også andre problemer, for Emory er hvid, og Soleil Marie er sort, og det går bare ikke i Sydstaterne på den tid.
Så der er masser af problemer, og den kærlighed, som burde gøre det nemt at leve sammen, gør det i virkeligheden endnu sværere. Personerne tør ikke stole på kærligheden, og selvom de egentlig ønsker at gøre det gode, ender de tit med at gøre det modsatte.
Connie May Fowler skriver forrygende. Kærligheden er det sukkerbur, hovedpersonerne kæmper for at komme ud af, og samtidig er det kærligheden, som holder dem sammen og som gør, at de ikke falder fra hinanden.
En meget smuk roman, som man ikke bør snyde sig selv for.
Oversat fra engelsk af Vibeke Houstrup Christensen efter 'Sugar case'. Lindhardt og Ringhof, 1992. 325 sider
Læs mere på Connie May Fowlers hjemmeside
Lån bogen på 
Kommentarer