Anmeldelse
Strøm: et venskab
- Log ind for at skrive kommentarer
Fornemmelsen af nødvendighed trænger igennem i Gorm Henrik Rasmussens roman, der handler om forfatterens venskab med digteren Michael Strunge.
Gorm Henrik Rasmussen bruger pseudonymer over hele linjen, men garvede dansklærere kan få rødvinen galt i halsen af de let gennemskuelige omskrivninger af navnene på en række litterære koryfæer fra 80’erne. Det ændrer dog ikke ved indtrykket af, at Gorm Henrik Rasmussen måske i mange år har tumlet med at få denne bog skrevet og få delagtiggjort læserne i sit venskab med en af 80’ernes største digtere. En digter der stadig taler til ikke mindst unge læsere.
Romanen begynder i 1981, hvor forfatterens alter ego, Daniel Asmussen, i sin egenskab af radioreporter vil dække en digtoplæsning til punkmusik på biblioteket i Lyngby. Optagelserne skal bruges til Daniels anden udsendelse i en ny serie med fællestitlen Radio Mars. Den første udsendelse skulle være med en etableret digter, og den vakte behørig genklang, hvorefter Daniel fik grønt lys til at gå i gang med de endnu ukendte 80’er-digtere. Den første bliver den unge Morten Strøm, som allerede har tiltrukket sig mediernes opmærksomhed.
Optagelserne på biblioteket bliver starten på et venskab mellem Daniel og Morten. Daniel kommer til at følge Mortens op- og navnlig nedture, hvor de sidstnævnte har rod i hans psykiske problemer. Ligeledes kæmper Morten med prædikatet Punk-digter, et prædikat, der langt fra er dækkende for hans værk, samlet set. Daniel kæmper selv med sorgen over tabet af sin ekskæreste, Veronika, der har begået selvmord. Daniel magter ikke at tale med nogen om Veronika. Det er som om han er bange for at åbne sig for meget og dermed skulle forklare en masse ting. Daniel er ikke den eneste, der ikke åbner sig. Morten fortæller heller ikke Daniel om de dæmoner, der huserer i hans sjæl, og som bekendt ender med at koste ham livet.
Gorm Henrik Rasmussen er en ferm forfatter, der kan fortælle en god historie, og det gør han så sandelig også med denne roman. Bogen er medrivende og giver læseren et anderledes indblik i mennesket bag digteren, sådan som det er set gennem en nær vens og digterkollegas øjne. I tilgift får man også en tur rundt i det københavnske natteliv og mange af de berømte eller berygtede barer og caféer.
- Log ind for at skrive kommentarer
Fornemmelsen af nødvendighed trænger igennem i Gorm Henrik Rasmussens roman, der handler om forfatterens venskab med digteren Michael Strunge.
Gorm Henrik Rasmussen bruger pseudonymer over hele linjen, men garvede dansklærere kan få rødvinen galt i halsen af de let gennemskuelige omskrivninger af navnene på en række litterære koryfæer fra 80’erne. Det ændrer dog ikke ved indtrykket af, at Gorm Henrik Rasmussen måske i mange år har tumlet med at få denne bog skrevet og få delagtiggjort læserne i sit venskab med en af 80’ernes største digtere. En digter der stadig taler til ikke mindst unge læsere.
Romanen begynder i 1981, hvor forfatterens alter ego, Daniel Asmussen, i sin egenskab af radioreporter vil dække en digtoplæsning til punkmusik på biblioteket i Lyngby. Optagelserne skal bruges til Daniels anden udsendelse i en ny serie med fællestitlen Radio Mars. Den første udsendelse skulle være med en etableret digter, og den vakte behørig genklang, hvorefter Daniel fik grønt lys til at gå i gang med de endnu ukendte 80’er-digtere. Den første bliver den unge Morten Strøm, som allerede har tiltrukket sig mediernes opmærksomhed.
Optagelserne på biblioteket bliver starten på et venskab mellem Daniel og Morten. Daniel kommer til at følge Mortens op- og navnlig nedture, hvor de sidstnævnte har rod i hans psykiske problemer. Ligeledes kæmper Morten med prædikatet Punk-digter, et prædikat, der langt fra er dækkende for hans værk, samlet set. Daniel kæmper selv med sorgen over tabet af sin ekskæreste, Veronika, der har begået selvmord. Daniel magter ikke at tale med nogen om Veronika. Det er som om han er bange for at åbne sig for meget og dermed skulle forklare en masse ting. Daniel er ikke den eneste, der ikke åbner sig. Morten fortæller heller ikke Daniel om de dæmoner, der huserer i hans sjæl, og som bekendt ender med at koste ham livet.
Gorm Henrik Rasmussen er en ferm forfatter, der kan fortælle en god historie, og det gør han så sandelig også med denne roman. Bogen er medrivende og giver læseren et anderledes indblik i mennesket bag digteren, sådan som det er set gennem en nær vens og digterkollegas øjne. I tilgift får man også en tur rundt i det københavnske natteliv og mange af de berømte eller berygtede barer og caféer.
Kommentarer