Andreas Benjamin Ask befinder sig i Stenhuset i nærheden af byen ved havet, hvor han voksede op. Hans eneste selskab er en bibel, som han fandt i huset, og en Zippo-lighter, som har fulgt ham gennem livet.
Her sidder han og tænker tilbage på det liv, som han nu har forbrugt en stor bid af. Og brugt livet har han - med alle sanser. Det har været et liv med kærlighed - kærlighed til kvinden især. Allerede som barn var han fascineret af sine barnepiger. Læs kapitlet Barnepigerne og få en oplevelse af barnets sanselighed - tekstilerne hør og silke får en helt anden betydning efter endt læsning.
En anden kærlighed er musikken. Det første kapitel, "Katedralen i Nevers", er en betagende skildring af en ung mands møde med den store musik, den brusende og berusende følelse af at deltage i opførelsen af et kæmpemæssigt korværk, nemlig Benjamin Brittens "War Requiem".
Det er en meget musikalsk roman, forfatterens fortid som musiker fornægter sig ikke. Sproget har nærvær og intensitet, og i sætningerne følte jeg en rytme og en musikalitet, der fik mig til at tænke på jazzens fraseringer.
I en næsten sidelang sætning side 76 lyder det bl.a.:"...de gik og de lå, de cyklede under Bornholms himmel den sommer, de fortalte hinanden, hvad de så på den himmel, det var skyerne den sommer, det var alle de historier de fortalte, de skyer, de hvide skyer, de sorte skyer, de hvide og sorte skyer, som fejede over himlen...".
tenhuset er Henrik Juul Jensens skønlitterære debut. Han har tidligere skrevet interviewbogen "Afterbeat: en samtale med Klaus Rifbjerg" (1996).
Gyldendal, 2002. 164 sider. Kr 175,-
Læs mere om Henrik Juul Jensen
Kommentarer