Anmeldelse
Sten for sten af Liselott Willén
- Log ind for at skrive kommentarer
Er du til krimi à la Mette Winge og til moderne kvinderomaner à la Lotte Garbers og Elsebeth Egholm? Så er den svenske debutroman "Sten for sten" måske noget for dig? Her får du krimi og udviklingsroman i ét.
Stedet er Åland (midt mellem Sverige og Finland); det er efterår; turisterne er væk, og mørket falder på. Kerstin er lærer i svensk, 42 år, flink og undselig, og gift med Jørgen, overlæge på øen. For hans skyld har de forladt Uppsala og slået sig ned på den finske ø.
Hun er tilflytter og føler sig ikke velkommen. På skolen bliver hun trampet på af eleverne og groft mobbet af skolens despotiske rektor. Og som om det ikke var nok med helvedesdagene i skolen, finder hun tegn på, at Jørgen er hende utro. Og hendes liv - ja, sådan skulle det ikke ha' været! Det ene fravalg har der været efter det andet, for man troede jo, at snart, engang ..... Og nu sidder hun her på Åland, og alt er sort i sort.
Så starter hun sammen med syv andre "kriseramte" kvinder på et kursus i selvudvikling og får af den karismatiske, næsten dæmoniske kursusleder (en rigtig charlatan, skal det vise sig) det terapeutiske mål at stræbe efter at gøre det mest frastødende og umoralske, hun kan forestille sig! (det er dog ikke meningen, at målet skal opfyldes).
Men i Kjerstins hoved begynder en plan at ta' form. Det skal være slut med ydmygelse og lidelse. Hun skal ha' hævn, over mand, elskerinde og arbejde. Hun skal begå det perfekte mord, men hvem skal hun myrde?? Og vi oplever hvordan hun fra at være den forsigtige, grå mus udvikler sig til en rigtig "bitch", som tør bide fra sig.
Egentlig er det et rigtig godt plot, der er strikket sammen her. Skoleintrigerne er også spændende og psykologisk fint beskrevet, men gruppeterapien og den i klichéer talende leder, som dyrkes af kvinderne som en gud, virker lidt som en parodi på et New-Age-inspireret kursus.
Men så skal man vel bare tage de satiriske briller på? Og her er jeg så i tvivl, for det er terapien, der tilsyneladende bringer Kjerstin i gang med at udvikle sig, og så passer det parodiske ikke rigtigt med den i øvrigt realistiske, hverdagsagtige beskrivelse.
Det er lykkedes forfatteren at udvikle en ganske kompliceret intrige og fastholde den for en krimi obligatoriske usikkerhedsfornemmelse for, hvordan det hele ender, og det går ikke helt som planlagt! Styrke og svaghed, offer og gerningsmand bytter pludselig plads!! Ganske lovende og kvalificeret debutroman - prøv den selv, f.eks. som ferielekture i det svenske el. finske!
Oversat af Katja Hein. Modtryk, 2002. 335 sider. Kr. 299,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Er du til krimi à la Mette Winge og til moderne kvinderomaner à la Lotte Garbers og Elsebeth Egholm? Så er den svenske debutroman "Sten for sten" måske noget for dig? Her får du krimi og udviklingsroman i ét.
Stedet er Åland (midt mellem Sverige og Finland); det er efterår; turisterne er væk, og mørket falder på. Kerstin er lærer i svensk, 42 år, flink og undselig, og gift med Jørgen, overlæge på øen. For hans skyld har de forladt Uppsala og slået sig ned på den finske ø.
Hun er tilflytter og føler sig ikke velkommen. På skolen bliver hun trampet på af eleverne og groft mobbet af skolens despotiske rektor. Og som om det ikke var nok med helvedesdagene i skolen, finder hun tegn på, at Jørgen er hende utro. Og hendes liv - ja, sådan skulle det ikke ha' været! Det ene fravalg har der været efter det andet, for man troede jo, at snart, engang ..... Og nu sidder hun her på Åland, og alt er sort i sort.
Så starter hun sammen med syv andre "kriseramte" kvinder på et kursus i selvudvikling og får af den karismatiske, næsten dæmoniske kursusleder (en rigtig charlatan, skal det vise sig) det terapeutiske mål at stræbe efter at gøre det mest frastødende og umoralske, hun kan forestille sig! (det er dog ikke meningen, at målet skal opfyldes).
Men i Kjerstins hoved begynder en plan at ta' form. Det skal være slut med ydmygelse og lidelse. Hun skal ha' hævn, over mand, elskerinde og arbejde. Hun skal begå det perfekte mord, men hvem skal hun myrde?? Og vi oplever hvordan hun fra at være den forsigtige, grå mus udvikler sig til en rigtig "bitch", som tør bide fra sig.
Egentlig er det et rigtig godt plot, der er strikket sammen her. Skoleintrigerne er også spændende og psykologisk fint beskrevet, men gruppeterapien og den i klichéer talende leder, som dyrkes af kvinderne som en gud, virker lidt som en parodi på et New-Age-inspireret kursus.
Men så skal man vel bare tage de satiriske briller på? Og her er jeg så i tvivl, for det er terapien, der tilsyneladende bringer Kjerstin i gang med at udvikle sig, og så passer det parodiske ikke rigtigt med den i øvrigt realistiske, hverdagsagtige beskrivelse.
Det er lykkedes forfatteren at udvikle en ganske kompliceret intrige og fastholde den for en krimi obligatoriske usikkerhedsfornemmelse for, hvordan det hele ender, og det går ikke helt som planlagt! Styrke og svaghed, offer og gerningsmand bytter pludselig plads!! Ganske lovende og kvalificeret debutroman - prøv den selv, f.eks. som ferielekture i det svenske el. finske!
Oversat af Katja Hein. Modtryk, 2002. 335 sider. Kr. 299,-
Kommentarer