Fremragende, dystopisk roman om menneskehedens undergang. Syv dage tog det ifølge Skabelsesberetningen at skabe Jorden. Syv dage tager det for Georgieninfluenzaen at udslette menneskeheden.
En sitrende varm følelse breder sig fra hjertet og spreder sig langsomt til resten af kroppen, mens jeg læser ’Station 11’. Den velkendte følelse af at sidde med en roman, som bliver én af de læseoplevelser jeg aldrig glemmer, og jeg til stadighed vil gyse over og længes efter fra tid til anden. For romanen er uhyggelig. Det kunne ske i virkeligheden. Hvordan ville vi agere? Som ramt af den dødbringende influenza, eller på flugt i dagene derpå, som en af de få overlevende. Hvordan ville det være for evigt at spekulere på, hvad der blev af vores nærmeste? Dit barn, mand eller kone ville måske aldrig nå hjem fra skole og job. Ville du blive én af de gode eller én af de onde i kampen for overlevelse – og kunne du dræbe? Sådan er ’Station 11’.
Vi er i nutidens USA, hvor Georgieninfluenzaen blot er en langsom summen i nyhederne - indtil det er for sent. Smittefaren er enorm, dødeligheden er på 99 % og i løbet af meget kort tid er pandemien en realitet. Som en steppebrand spreder den sig først til Europa og derefter med rutefly til resten af verden.
Det konstante centrum for romanen er skuespilleren Arthur Leander, som dør af hjertestop på scenen under opførelsen af et Shakespeare skuespil i de allerførste timer af pandemiens ankomst til USA. Forskellige mennesker har haft en særlig påvirkning på hans 51-årige liv, og det er de personers liv og skæbne vi følger i Station 11. Ikke blot under og efter pandemien, men også i årene forinden. Deres livstråde flettes ind og ud af hinanden på magisk vis, og på de allersidste sider i romanen går det hele op i en overvældende afslutning. Der er stadig håb for menneskehedens overlevelse.
Emily St. John har skrevet en uforglemmelig roman. Ikke blot om den moderne verdens undergang og kampen for overlevelse. Men også om de menneskelige relationer i verden som den var før pandemien. Om fortrydelse, tab og sorg over det som er mistet. Romanen er virkelighedstro og voldsomt rørende. Mennesket er sårbart, der er kort vej fra kærlighed og medfølelse til had og foragt.
Originally published by Pia Bechmann, Litteratursiden.
Kommentarer