Rørende fortælling om venskab og ensomhed på tværs af alder.
'Sommervenner' er en særegen historie om venskab og ensomhed, som visuelt ikke ligner andre billedbøger om emnet. Historien udmærker sig ved sine smukke og dystre illustrationer fulde af symbolik, som indbyder til fordybelse og at gå på opdagelse. Det er en rørende fortælling, som især henvender sig til børn i indskolingsalderen. Jeg vil dog på det varmeste også opfordre voksne læsere, der holder er smukke børnebogsillustrationer, til at lade sig opsluge af historiens billedunivers.
Iris går en tur ned til havet på en varm sommerdag, hvor hun ser en gammel mand på en bænk. Han ser sur ud og de følgende dage ser hun manden sidde præcis der på bænken uden at foretage sig noget. En bænk er for alle mennesker, så en dag sætter Iris sig og begynder at tale til ham. Han hedder Axel og er sur over at ingen besøger ham mere. Hans kone er død og han har ingen kræfter til noget. Iris bliver ked af det på Alex’ vegne, så hun får en ide. Næste dag overrækker hun Axel et brev, hvori hun adopterer ham. Alex begynder endelig at smile og spørger, hvad hun hedder. De første skridt til et venskab på tværs af alder er taget.
Billedsiden i 'Sommervenner' er en fryd for øjet med sine smukke og dystre illustrationer. Der er noget altmodisch over dem, som leder tankerne hen på gamle dages eventyrillustrationer eller børnelitteratur fra dengang far var dreng. Flere af illustrationerne er sammensat af motiver fra plante- og dyreriget og hjertet (organet). De pirrer nysgerrigheden og indfanger historiens tematik omkring ensomhed og venskab på lyrisk og fantasifuld vis.
Kommentarer