Sommerferien står for døren, men i stedet for 7 uger med skæg og ballade må eleverne fra Old Central School tage kampen op mod ældgammel ondskab.
Jeg læste første gang ”Sommernattens rædsel” for en del år siden, og én af scenerne stod stadig printet i min hukommelse, da jeg genlæste den: scenen hvor Duane løber gennem majsmarken. Hvad er det, der er så skræmmende ved majsmarker? Uanset hvad, så forstår Dan Simmons at koble den rene rædsel med minderne om barndommens fantastiske somre i denne uhyggelige fortælling om 7 børns kamp mod det onde.
”Sommernattens rædsel” starter den sidste skoledag før sommerferien – og den sidste dag før Old Central lukker permanent som skole. Børnene kan næsten ikke vente med at få fri, men en halv time før klokken ringer, genlyder hele skolen af et frygteligt skrig. Rektor Roon forklarer lyden med, at det gamle fyr er blevet afprøvet, men Mike har en fornemmelse af, at noget ikke er helt rigtigt og overtaler vennerne til at lede efter Tubby, som forsvandt den sidste skoledag.
I starten er det mest en leg, men så begynder Duane at forske i Old Centrals historie og finder frem til fortællingen om Borgia-klokken. Klokken blev bestilt af pave Calixtus III og skulle være en magisk genstand med mørke kræfter, men ingen husker mere, at den hænger i skolens tårn. Jo mere Duane finder frem til, jo flere mystiske ting sker for børnene, og snart går det op for dem, at noget ondt virkelig gemmer sig i Old Centrals indre.
”Sommernattens rædsel” er en blanding af gys og gode minder. Beskrivelserne af de lange sommerdage, hvor vennerne driver rundt, og verden synes at ligge uendelig for deres fødder, er fremragende lavet. Men bedst som man nyder turen tilbage til barndommens land, dukker ondskaben op midt i al idyllen. For Dan Simmons kan nemlig også beskrive det uhyrlige onde, der invaderer børnenes univers, så tydeligt og klart at man får lyst til at kigge under sengen, om der nu er noget der.
Jeg har ikke været lige begejstret for alt, hvad Dan Simmons har skrevet, men ”Sommernattens rædsel” hører absolut til i den bedste ende af hans forfatterskab. Den kan minde lidt om Stephen Kings ”Det onde” fra 1986, som også har en gruppe børn, der kæmper mod ondskaben, i hovedrollen, men alligevel er den helt sin egen historie.
Så har du lyst til et godt gedigent sommergys, er ”Sommernattens rædsel” et godt bud på nogle timer med gåsehud og tæppet trukket helt op, selvom det er varmt udenfor.
Kommentarer