Anmeldelse
Snebarnet af Eowyn Ivey
Fortryllende smuk fortælling fra 1920’ernes Alaska. Et ægtepars barske nybyggerliv forandres, da en mystisk lille pige træder ind i deres liv fra skoven.
Et barnløst ægtepar har bosat sig i Alaskas vildmark for at starte på en frisk. De ønsker sig brændende et barn, og en glitrende smuk vinterdag bygger de en lille snepige af den knitrende sne. Mabel og Jack tror næppe deres egne øje, da en lille sky pige efterfølgende viser sig i skoven nær deres hytte, som trådt ud af sneen. Mabel er overbevist om, at det er snepigen, der er vækket til live akkurat som i det russiske eventyr, hun holdt så meget af, da hun var barn. Jack går mere pragmatisk til sagen og følger efter pigen, og til sidst lykkes det ham at vinde hendes fortrolighed. Snart er Faina som deres egen datter, hun går og kommer, som hun har lyst, men uanset hvad de gør, vender hun hver aften tilbage til skoven og den isnende kulde. Da vinteren går på hæld og foråret nærmer sig, forsvinder hun helt. Men ingen andre har nogensinde set snepigen Faina, så hvem er hun egentlig?
Eowyn Ivey har skrevet en aldeles pragtfuld bog om nybyggerlivet i den rå og barske natur i Alaska. Det er en viderefortælling af folkeeventyret om snepigen, på russisk ’Snegurochka’. Sproget er charmerende, blødt og smygende med et stærkt og smukt billedsprog, der får sneen og naturens skønhed og vildskab til at stå knivskarpt frem. I denne rå natur, hvor selv den mindste lille fejl kan få grufulde konsekvenser, lærer Mabel og Jack med tiden at sætte pris på de små ting i livet og at nyde hinanden, mens der stadig er tid. Romanens karakterer er sympatiske og lette at holde af, og som romanen skrider frem, undergår de alle en udvikling, som når man kigger nærmere efter ikke kun skyldes det hårde nybyggerliv, men i særdeleshed er påvirket af Fainas karakter.
’Snebarnet’ er stemningsfyldt, magisk og sært fortryllende, så man har svært ved at slippe bogen. En utroligt læseværdig bog, som også er særdeles velegnet til oplæsning for andre i de mørke vinteraftner.
Fortryllende smuk fortælling fra 1920’ernes Alaska. Et ægtepars barske nybyggerliv forandres, da en mystisk lille pige træder ind i deres liv fra skoven.
Et barnløst ægtepar har bosat sig i Alaskas vildmark for at starte på en frisk. De ønsker sig brændende et barn, og en glitrende smuk vinterdag bygger de en lille snepige af den knitrende sne. Mabel og Jack tror næppe deres egne øje, da en lille sky pige efterfølgende viser sig i skoven nær deres hytte, som trådt ud af sneen. Mabel er overbevist om, at det er snepigen, der er vækket til live akkurat som i det russiske eventyr, hun holdt så meget af, da hun var barn. Jack går mere pragmatisk til sagen og følger efter pigen, og til sidst lykkes det ham at vinde hendes fortrolighed. Snart er Faina som deres egen datter, hun går og kommer, som hun har lyst, men uanset hvad de gør, vender hun hver aften tilbage til skoven og den isnende kulde. Da vinteren går på hæld og foråret nærmer sig, forsvinder hun helt. Men ingen andre har nogensinde set snepigen Faina, så hvem er hun egentlig?
Eowyn Ivey har skrevet en aldeles pragtfuld bog om nybyggerlivet i den rå og barske natur i Alaska. Det er en viderefortælling af folkeeventyret om snepigen, på russisk ’Snegurochka’. Sproget er charmerende, blødt og smygende med et stærkt og smukt billedsprog, der får sneen og naturens skønhed og vildskab til at stå knivskarpt frem. I denne rå natur, hvor selv den mindste lille fejl kan få grufulde konsekvenser, lærer Mabel og Jack med tiden at sætte pris på de små ting i livet og at nyde hinanden, mens der stadig er tid. Romanens karakterer er sympatiske og lette at holde af, og som romanen skrider frem, undergår de alle en udvikling, som når man kigger nærmere efter ikke kun skyldes det hårde nybyggerliv, men i særdeleshed er påvirket af Fainas karakter.
’Snebarnet’ er stemningsfyldt, magisk og sært fortryllende, så man har svært ved at slippe bogen. En utroligt læseværdig bog, som også er særdeles velegnet til oplæsning for andre i de mørke vinteraftner.
Kommentarer