Efter en borgerkrig har et menneskes liv tre mulige udfald – at blive et bedre menneske, et dårligere menneske eller at ende med en kugle for panden ...
TV, radioer, aviser og film har i de senere år berettet om krig og forfærdelse fra borgerkrige rundt om i verden. Vi seere sidder tilbage med et billede af afmagt og sympati for disse mange mennesker, hvis liv ødelægges hurtigere end bomberne springer. "Smerteministeriet" giver på fortrinlig vis en dybere indsigt i disse menneskers liv.
Forfatteren Ugresic har utrolig meget, hun gerne vil fortælle. Det gør hun igennem bogens hovedperson Tanja, der er professor i jugoslavisk litteratur og som er flygtet fra borgerkrigens grimme ansigt. Efter et kort ophold i Berlin og et brud med kæresten, lander hun alene i Amsterdam. For at få visum underviser Tanja i serbokroatisk litteratur på universitetet. Af samme årsag følger studerende fra det det tidligere Jugoslavien hendes kursus.
Krigen og dens ofre skildres i disse studerendes personlige historier og omgang med hinanden. Selvom de alle er i samme situation - flygtet fra trygge rammer, har mistet familiemedlemmer, har hjemve uden at vide, hvor hjemme er og har svært ved at tilgive - krakelerer facaden om enhed ofte. Der skal bare ét forkert ord til, så er klassen ved at eksplodere – krigens sår stikker dybere end det fælles mål om at finde sig selv og komme videre.
Det samme gør sig gældende for deres egne indre kampe, der har tre mulige udfald – blive et dårligere menneske, et bedre menneske eller ende med en kugle for panden. Alle flirter de med tre udfald, også Tanja der som udgangspunkt vil det bedste for alle, men som har meget svært ved at finde sit ståsted. Efter hendes hold har klaget over undervisningen, bliver hun efter eget udsagn en bitch og samtidig er kærlighedsforholdet til en af de medstuderende ved at udvikle sig faretruende. Hvilket af de tre mulige udfald der bliver Tanjas endelige, er uklart, men der gives hint undervejs.
Bogen er en samfundsroman, der krydres med mange melankolske digte, som fint understøtter bogens stemning. Ugresic skriver i en fængslende tone, så man som læser engageres, selvom man aldrig selv har stået i en lignende situation. Det er flot gjort. Dog kan det til tider være svært at følge de mange henvisninger til det tidligere Jugoslaviens litteratur og kultur.
Oversat af Per Jacobsen. Tiderne Skifter, 2007. 260 sider .
Kommentarer