Anmeldelse
Baba Jaga lagde et æg af Dubravka Ugresic
- Log ind for at skrive kommentarer
Nutidens ældre kvinder og deres uundgåelige skavanker og tabuet derom sat under mytologiens befriende lup.
"Ja, til at begynde med er de usynlige. De passerer forbi dig som skygger, der baner sig vej gennem luften, de fægter med armene, tripper med små museskridt hen ad fortovet med indkøbsvognen efter sig og støttende sig til deres metalkrykke" (s. 7).
I sin nye roman, det tiende bidrag i den internationale Myteserie, har Dubravka Ugresic valgt at tage et af nutidens tabuer: kvinder og alderdom, under "kærlig" behandling.
Det gør hun ved at genfortælle og give sit eget nutidige bud på myten om Baba Jaga, moderen over alle hekse. Den essayistiske roman er inddelt i tre dele. Første og anden del i romanform fortæller om forholdet mellem "forfatteren" og hendes gamle mor ramt af alzheimer og om venskabet mellem tre gamle veninder på kurophold i Tjekkiet. Mens tredje del i brevform giver en folkloristisk introduktion til myten om heksen Baba Jaga. Via disse tre dele og deres forskellige beskrivelser af alderdommen og dens medfølgende skavanker får vi et stærkt indblik i, hvad det vil sige at være gammel, og hvor hårdt det rammer den enkelte (kvinde), når hjernen ikke længere slår til, og kroppen ikke længere ser ud, som den gjorde tidligere. Samtidig med, at man må leve med at blive "usynlig" for samfundet og mænd i særdeleshed, fordi man er blevet til en gammel kvinde/heks og derved ikke længere kan leve op til nutidens (uopnåelige og mandspålagte) ideal om evig ungdom.
Ergo en roman med et feministisk islæt, som dog kun har kærlige følelser og sympati tilovers for sine fire skrøbelige (kvindelige) hovedrolleindehavere.
Bedst kunne jeg selv lide første del om "forfatteren" og hendes mor med alzheimer, fordi der er fine observationer og meget nærvær i teksten, og historien fortæller på en god måde om noget, som de fleste mennesker vil komme til at opleve; det at blive ældre og afhængige af andre.
Men selvom romanen behandler et alvorligt emne, forstår den alligevel undervejs at fortælle varmt og humoristisk om forholdet mellem børn og forældre, atypiske venskaber, det uforståelige i at vinde mange penge på casino, og hvor svært det egentlig kan være at finde den rigtige kiste til en lille pæn ældre dame.
- Log ind for at skrive kommentarer
Nutidens ældre kvinder og deres uundgåelige skavanker og tabuet derom sat under mytologiens befriende lup.
"Ja, til at begynde med er de usynlige. De passerer forbi dig som skygger, der baner sig vej gennem luften, de fægter med armene, tripper med små museskridt hen ad fortovet med indkøbsvognen efter sig og støttende sig til deres metalkrykke" (s. 7).
I sin nye roman, det tiende bidrag i den internationale Myteserie, har Dubravka Ugresic valgt at tage et af nutidens tabuer: kvinder og alderdom, under "kærlig" behandling.
Det gør hun ved at genfortælle og give sit eget nutidige bud på myten om Baba Jaga, moderen over alle hekse. Den essayistiske roman er inddelt i tre dele. Første og anden del i romanform fortæller om forholdet mellem "forfatteren" og hendes gamle mor ramt af alzheimer og om venskabet mellem tre gamle veninder på kurophold i Tjekkiet. Mens tredje del i brevform giver en folkloristisk introduktion til myten om heksen Baba Jaga. Via disse tre dele og deres forskellige beskrivelser af alderdommen og dens medfølgende skavanker får vi et stærkt indblik i, hvad det vil sige at være gammel, og hvor hårdt det rammer den enkelte (kvinde), når hjernen ikke længere slår til, og kroppen ikke længere ser ud, som den gjorde tidligere. Samtidig med, at man må leve med at blive "usynlig" for samfundet og mænd i særdeleshed, fordi man er blevet til en gammel kvinde/heks og derved ikke længere kan leve op til nutidens (uopnåelige og mandspålagte) ideal om evig ungdom.
Ergo en roman med et feministisk islæt, som dog kun har kærlige følelser og sympati tilovers for sine fire skrøbelige (kvindelige) hovedrolleindehavere.
Bedst kunne jeg selv lide første del om "forfatteren" og hendes mor med alzheimer, fordi der er fine observationer og meget nærvær i teksten, og historien fortæller på en god måde om noget, som de fleste mennesker vil komme til at opleve; det at blive ældre og afhængige af andre.
Men selvom romanen behandler et alvorligt emne, forstår den alligevel undervejs at fortælle varmt og humoristisk om forholdet mellem børn og forældre, atypiske venskaber, det uforståelige i at vinde mange penge på casino, og hvor svært det egentlig kan være at finde den rigtige kiste til en lille pæn ældre dame.
Kommentarer