Anmeldelse
Skyggespejlet - Fortællinger fra mørket 3 af Lars Grill Nielsen (red)
- Log ind for at skrive kommentarer
15 nye danske horrornoveller skrevet af en blanding af garvede og nye forfattere.
'Skyggespejlet' er den tredje samling fortællinger fra mørket, der er udgivet på forlaget Enter Darkness. Som i de tidligere bind er forfatterne en blanding af garvede og nye navne, og de 15 noveller kommer vidt omkring. Vi hører om en bustur til Polen med alt inkluderet, som viser sig at være en noget anden oplevelse end gæsterne forventede. Om et musikinstrument der skifter ejer under blodige omstændigheder. Om familietragedier, seriemordere, kunstneren William Blake, katte, døde børn og meget mere.
Jeg holder meget af gyserantologier som denne. Dels er det fedt at blive introduceret til nye forfattere. Dels passer novellens kompakte form rigtig godt til gysergenren. Små stykker rædsel uden så meget pjat.
Blandt mine favoritter i 'Skyggespejlet' er Lars Ahns novelle ’Må ikke forstyrres’. Den tidligere betjent Jens, der nu arbejder som konsulent for et forsikringsselskab, er på konference. Her bliver han mere og mere nysgerrig over en anden gæst, der bor på samme gang, men som han aldrig ser. Jens er overbevist om, at der er noget mystisk ved værelset og gæsten, og som gammel betjent ved han, hvad han skal gøre for at finde svar.
Lars Ahn er en af de garvede forfattere i antologien. Udover at have medvirket i et hav af antologier, har han udgivet romanen 'Rød høst' samt novellesamlingerne 'Månebase Rødhætte' og 'Den nat vi skulle have set Vampyros Lesbos'. Sidstnævnte vandt i øvrigt prisen for Årets Bedste Horrorudgivelse 2017.
At kvinder også kan skrive horror er Carina Evytt et stærkt eksempel på. Hendes bidrag er novellen ’Marionetten’. Selmas forældre er skilt, og moren taler tit om, hvilket kvaj faren er. Det gør Selma vred og ked af det, for hun får ikke lov at se faren, så ofte som hun vil. En dag møder hun en forhutlet dukkemager, som hun falder i snak med. Han savner også sin datter, som moren har taget med til Rumænien. De to bliver venner, og en dag har dukkemageren en gave til Selma.
Også Carina Evytt har flere udgivelser bag sig. Her vil jeg især fremhæve 'Dæmoner” og ”Jack the Rippers lærling', men hun har også skrevet flere ungdomsbøger. Jeg vil også nævne ’Små fodspor’ af Brian Petersen. Her skal forfatteren Benjamin til udgivelsesreception for sin nye bog. Det burde være en lykkelig begivenhed, men en tragedie gemmer sig bag overfladen. Jeg kendte ikke noget til Brian Petersen på forhånd, men han er absolut et bekendtskab værd.
Enkelte af novellerne falder ikke lige i min smag, men overordnet set er 'Skyggespejlet' underholdende læsning. Så er du til små kompakte gys, er her noget at hygge sig med en regnvejrsdag.
- Log ind for at skrive kommentarer
15 nye danske horrornoveller skrevet af en blanding af garvede og nye forfattere.
'Skyggespejlet' er den tredje samling fortællinger fra mørket, der er udgivet på forlaget Enter Darkness. Som i de tidligere bind er forfatterne en blanding af garvede og nye navne, og de 15 noveller kommer vidt omkring. Vi hører om en bustur til Polen med alt inkluderet, som viser sig at være en noget anden oplevelse end gæsterne forventede. Om et musikinstrument der skifter ejer under blodige omstændigheder. Om familietragedier, seriemordere, kunstneren William Blake, katte, døde børn og meget mere.
Jeg holder meget af gyserantologier som denne. Dels er det fedt at blive introduceret til nye forfattere. Dels passer novellens kompakte form rigtig godt til gysergenren. Små stykker rædsel uden så meget pjat.
Blandt mine favoritter i 'Skyggespejlet' er Lars Ahns novelle ’Må ikke forstyrres’. Den tidligere betjent Jens, der nu arbejder som konsulent for et forsikringsselskab, er på konference. Her bliver han mere og mere nysgerrig over en anden gæst, der bor på samme gang, men som han aldrig ser. Jens er overbevist om, at der er noget mystisk ved værelset og gæsten, og som gammel betjent ved han, hvad han skal gøre for at finde svar.
Lars Ahn er en af de garvede forfattere i antologien. Udover at have medvirket i et hav af antologier, har han udgivet romanen 'Rød høst' samt novellesamlingerne 'Månebase Rødhætte' og 'Den nat vi skulle have set Vampyros Lesbos'. Sidstnævnte vandt i øvrigt prisen for Årets Bedste Horrorudgivelse 2017.
At kvinder også kan skrive horror er Carina Evytt et stærkt eksempel på. Hendes bidrag er novellen ’Marionetten’. Selmas forældre er skilt, og moren taler tit om, hvilket kvaj faren er. Det gør Selma vred og ked af det, for hun får ikke lov at se faren, så ofte som hun vil. En dag møder hun en forhutlet dukkemager, som hun falder i snak med. Han savner også sin datter, som moren har taget med til Rumænien. De to bliver venner, og en dag har dukkemageren en gave til Selma.
Også Carina Evytt har flere udgivelser bag sig. Her vil jeg især fremhæve 'Dæmoner” og ”Jack the Rippers lærling', men hun har også skrevet flere ungdomsbøger. Jeg vil også nævne ’Små fodspor’ af Brian Petersen. Her skal forfatteren Benjamin til udgivelsesreception for sin nye bog. Det burde være en lykkelig begivenhed, men en tragedie gemmer sig bag overfladen. Jeg kendte ikke noget til Brian Petersen på forhånd, men han er absolut et bekendtskab værd.
Enkelte af novellerne falder ikke lige i min smag, men overordnet set er 'Skyggespejlet' underholdende læsning. Så er du til små kompakte gys, er her noget at hygge sig med en regnvejrsdag.
Kommentarer