Anmeldelse
Skinhellige herligheder af Lisa McInerney
- Log ind for at skrive kommentarer
Bag den spøjse titel gemmer sig en bevægende historie om nogle mennesker fra underklassen i et kriseramt Irland. Bogen er på én gang både rystende, rørende og humoristisk.
Lisa McInerney debuterede med denne fornemme bog, der straks høstede en lang række priser og nomineringer. Uden sammenligning i øvrigt kommer man til at tænke på Ejersbos ’Nordkraft’ og en række af de såkaldt realistiske engelske gangsterkrimier. McInerney har dog skabt sin helt egen fortælleformel, og resultatet er intet mindre end fremragende.
Alt efter ståsted og temperament har bogen mange temaer gemt i den kringlede handling, først og fremmest skildringen af en masse mennesker i kriminalitet med alkohol- og narkoproblemer, men også sådan noget som kærlighedens veje og vildveje, nutidens Irland. Derudover retter bogen et skarpt angreb på religion og den katolske kirke.
Historien begynder med, at den ældre dame, Maureen, dræber en indbrudstyv med et religiøst relikvie, og da hendes søn, storgangsteren Jimmy tilkaldes for at få fjernet liget, sættes en langrække af begivenheder i gang. Jimmy beder sin gamle ven, Tony, om hjælp, og alt går nogenlunde efter planen, indtil Tony, som kender offeret fra diverse værtshuse, kommer til at røbe den dødes navn. Snart er også den prostituerede Georgie, som var kæreste til den døde, indblandet. Det samme bliver Tonys ældste søn Ryan, som udover at være hæmningsløst forelsket i den dejlige Karine, er godt på vej til at skabe sig en karriere som narkodealer, den nævenyttige nabo til Tony, Tara og mange flere. Jimmy må se at få ryddet op i alt det roderi, og det indbefatter bortfjernelse af Tony, Tara og Georgie, men ingenting går efter planen.
McInerney har leveret en særdeles betagende og uforglemmelig historie, som på trods af sin langsomt fremadskridende og komplicerede handling ikke kan undgå at sætte sine spor hos læseren. Forfatteren giver sig god tid til sin historie, og indimellem bliver det måske lige lovlig udspekuleret, men ganske langsomt begynder historien at krybe ind under huden. Personerne og alle deres problemer tegnes knivskarpt, og sproget, som ofte er lige på og hårdt, er en fornøjelse at læse med mange fine iagttagelser og beskrivelser.
- Log ind for at skrive kommentarer
Bag den spøjse titel gemmer sig en bevægende historie om nogle mennesker fra underklassen i et kriseramt Irland. Bogen er på én gang både rystende, rørende og humoristisk.
Lisa McInerney debuterede med denne fornemme bog, der straks høstede en lang række priser og nomineringer. Uden sammenligning i øvrigt kommer man til at tænke på Ejersbos ’Nordkraft’ og en række af de såkaldt realistiske engelske gangsterkrimier. McInerney har dog skabt sin helt egen fortælleformel, og resultatet er intet mindre end fremragende.
Alt efter ståsted og temperament har bogen mange temaer gemt i den kringlede handling, først og fremmest skildringen af en masse mennesker i kriminalitet med alkohol- og narkoproblemer, men også sådan noget som kærlighedens veje og vildveje, nutidens Irland. Derudover retter bogen et skarpt angreb på religion og den katolske kirke.
Historien begynder med, at den ældre dame, Maureen, dræber en indbrudstyv med et religiøst relikvie, og da hendes søn, storgangsteren Jimmy tilkaldes for at få fjernet liget, sættes en langrække af begivenheder i gang. Jimmy beder sin gamle ven, Tony, om hjælp, og alt går nogenlunde efter planen, indtil Tony, som kender offeret fra diverse værtshuse, kommer til at røbe den dødes navn. Snart er også den prostituerede Georgie, som var kæreste til den døde, indblandet. Det samme bliver Tonys ældste søn Ryan, som udover at være hæmningsløst forelsket i den dejlige Karine, er godt på vej til at skabe sig en karriere som narkodealer, den nævenyttige nabo til Tony, Tara og mange flere. Jimmy må se at få ryddet op i alt det roderi, og det indbefatter bortfjernelse af Tony, Tara og Georgie, men ingenting går efter planen.
McInerney har leveret en særdeles betagende og uforglemmelig historie, som på trods af sin langsomt fremadskridende og komplicerede handling ikke kan undgå at sætte sine spor hos læseren. Forfatteren giver sig god tid til sin historie, og indimellem bliver det måske lige lovlig udspekuleret, men ganske langsomt begynder historien at krybe ind under huden. Personerne og alle deres problemer tegnes knivskarpt, og sproget, som ofte er lige på og hårdt, er en fornøjelse at læse med mange fine iagttagelser og beskrivelser.
Kommentarer