Et sublimt eksempel på psykologisk og intenst gys i historien om to suveræne mestre, der mødes og spiller skak, og hvor hovedtemaet er det psykologiske spil, som Stefan Zweig er en mester i.
’Skaknovelle’ er historien om mødet mellem en verdensmester i skak, den enfoldige og fuldstændigt ensidigt begavede Mirko Czentovic og Dr. B, advokat fra Wien med den specielle og tragiske forhistorie. Han har i nazitiden været holdt i isolation i et hotelværelse med eneste beskæftigelse: at lære 150 skakpartier udenad og derefter mentalt at spille dem med og mod sig selv, hvilket måske befriede ham fra isolationsvanviddet, men alligevel udviklede sig til psykologisk tortur.
Disse to meget specielle mennesker mødes i skakdueller på en passagerdamper. Og det udvikler sig dramatisk, og læseren er med, nysgerrigheden pirres, spændingen holdes, man lader sig fuldstændigt absorbere, både af skakduellerne og af Dr. B.s historie.
Novellen er lige spændende, uanset om du kender til skak eller til forfatterens baggrund. Den kan sagtens læses som en åndeløst spændende historie om modsætninger, der mødes, men det vil for nogle være en ekstra gevinst at læse en symbolsk subtekst og en politisk anklage om nazismen ind i teksten, så det bliver historien om den borgerlige humanitet og intellektualitet, dr. B, som terroriseres af den iskolde (nazist) Czentovic.
Novellen udkom 1941, umiddelbart inden forfatteren, der var jøde og i eksil, begik selvmord.
Uanset hvordan man læser, er det en stor forfatter, der på 100 sider kan levere en så stor dybde, som ellers kun romaner kan byde på. Jeg læste den første gang for 40 år siden, og den har lige siden stået for mig som ”perlen” over dem alle!
Udgivelsen rummer også den mindre novelle ’Leporella’ om den enfoldige tjenestepigepige, der nærer en afsindig og altopslugende kærlighed til sin herre. Læs også den, den er af typen, der bliver siddende og siddende.
Læs mere om Stefan Zweig på denne omfattende (og tysksprogede) hjemmeside.
Kommentarer