Anmeldelse
Sjælerytterne – mørket truer
- Log ind for at skrive kommentarer
Mørke og ondskabsfulde kræfter samler sig omkring de fire Sjæleryttere, der bærer øen Jorviks skæbne i deres unge hænder.
Universet fra verdens største online hestespil Star Stable folder sig ud i bogseriens tredje og afsluttende bind. Lisa og hendes tre venner, Alex, Linda og Anne, har fundet ud af, at de er de sidste udvalgte Sjæleryttere. Pigerne har knyttet sjælebånd med deres særlige heste, og det har forstærket deres magiske kræfter, symboliseret af henholdsvis stjernen, månen, solen og lynet. Hvor Lisas gave er at kunne helbrede, og Linda evner at se ud i fremtiden, så kan Anne flytte sig fra et sted til et andet på et splitsekund, mens Alex mestrer lynets kraft.
Det er ikke helt enkelt for Sjælerytterne at beherske deres nyfundne kræfter, og deres venskab og indbyrdes sammenhold bliver også udfordret. Lisas far er taget til fange, og hun ønsker mere end noget andet at redde ham, og det skaber uenighed om, hvordan de griber kampen mod de mørke kræfter an. Det er dog vigtigt, at de formår at holde fælles front, for sagnet siger, at først når de fire Sjæleryttere og deres heste er forenet, så vil ondskaben blive besejret.
I trilogien om ’Sjælerytterne’ vil mange kunne kende deres helte fra spillets verden, og det kan skabe læselyst hos børn, der ellers ikke plejer at læse. De fire Sjæleryttere udgør et stærkt søsterskab. At pigerne hver især har forskellige væremåder og interesserer, som også trækker tråde til deres magiske kræfter, er et smart træk. Det giver læserne mulighed for at vælge deres egen favorit i den Sjælerytter, de bedst kan identificere sig med.
Historien er et dramatisk mix af fantasy og hesteliv, og øen Jorvik er et smukt og mystisk sted fuld af magisk natur og gamle historier og legender. Forrest i bøgerne er der et detaljeret kort over øen, og bøgerne er desuden udstyret med flotte og indbydende forsider.
’Sjælerytterne’ skal nok blive et hit hos dem, der kan lide magi, heste og venskab, og serien kan læses fra 10-11 års alderen.

Kommentarer