Silas og den sorte hoppe af Cecil Bødker

Klassikeren om Silas bliver aldrig gammel. Drengen med det fine hjerte og den smukke hest repræsenterer vores længsler og drømme og er en hyldest til langsomheden.

Der er en tendens til, at forlagene på det børnelitterære marked i Danmark vælger at genudgive de gamle klassiske børnebøger. Og denne udgivelse fra 2017, med nyillustreret forside, udkom 50 år efter den første udgivelse af ’Silas og den sorte hoppe’, som oprindeligt er fra nøgleåret 1967.

Drengen Silas er stukket af fra den gøglertrup, som ham og hans mor, Anina, er en del af. Han er træt af at være underlagt de to mænd, Carlos og Phillip, som han hjælper med heste- og sabelslugernumre. Silas driver derefter ned ad floden i en båd, han har fundet. Han er sulten og træt. Det eneste, han har med, er sin uundværlige fløjte. På den kan han spille både vildt, så alle bliver helt tossede, eller beroligende.

Silas driver i land ud for hestehandleren Bartolins stald. Bartolin øjner chancen for en gratis stalddreng, men Bartolin ender med at tabe sin bedste hest i et væddemål, som de to indgår. Bartolin er rasende, men Silas rider af sted på sin nyerhvervede sorte hoppe. Men andre har også øje for den smukke hest. I en landsby Silas kommer til, drikker bonden Emmanuel ham fuld og sender ham ned ad floden i en gammel pram.

Under sit forsøg på at få den sorte hoppe tilbage, møder Silas den halte dreng Ben-Godik, som han bliver gode venner med. Da både gøglerne fra truppen, hans mor og Bartolin alle er kommet til den lille by, opdager Silas til sin store skræk, at der skal afholdes auktion over hesten. Heldigvis er han både klog, snedig og modig.

Serien om ’Silas og den sorte hoppe’, er stadigt populær i dag. Den er tidløs og på samme tid en historisk fortælling. Den har store sproglige kvaliteter og er et stærkt eksempel på barndommens betydning og retten til indflydelse på eget liv. Silas har både stor frihedstrang og retfærdighedssans. Han lader sig ikke udnytte - og da slet ikke af voksne. Han er opfindsom og snarrådig, og han er fri. Et romantisk barn, der uden snærende bånd, kan gøre lige hvad han lyster, hvilket indbefatter at snyde nogle af de mange voksne, der prøver at udnytte ham. Silas’ fløjte, der virker som et magisk redskab, gør, at bogen bevæger sig over i den fantastiske genre. 

Serien om Silas er velegnet både som selv- og højtlæsning, og jeg vil tro at de fleste forældre får deja-vu til barndommens lykkelige fornemmelse af frihed. Silas er en hyldest til langsomheden, til dengang tiden føltes som noget uendeligt.