Danske Signe forelsker sig under krigen i en tysk officer, så da han beder hende komme til Tyskland i 1945, har hun ingen betænkeligheder.
En smuk og barsk kærlighedsroman. 'Signe' er Lars Johanssons debutroman, men det mærkes nu ikke. Sproget er flydende, og historien er både velfortalt og medrivende.
I 1942 møder Signe Gondrup den charmerende tyske officer Felix Markworth. De to forelsker sig i hinanden på trods af, at de begge er gift. Signe bliver skilt fra sin mand, og da Felix i 1945 beder hende komme til Böhmen, har hun overhovedet ingen betænkeligheder. Så snart papirerne er i orden, tager hun af sted gennem det krigshærgede Tyskland.
Undervejs oplever hun bombardementet af Dresden, hun aner i glimt jødetransporterne, men hun oplever også fællesskabet og modet blandt de tyske soldater, hun følges med. Her får Signe første gang et ægte glimt af krigen, og det går op for hende, hvor priviligeret danskerne har været.
I Böhmen træder hun ind i familien, officielt som husholderske som hjælp til at passe de tre børn. Felix' hustru blev dræbt under et bombardement. Det går dog ikke helt uden problemer, for Felix' mor er ikke begejstret for "die dänische Hüre", og børnene har også visse forbehold. Men Signe er alligevel lykkelig for at være sammen med Felix, så da de må flygte for de russiske tropper, følger hun med familien i stedet for at forsøge at nå hjem til Danmark.
Flugten bringer både voldtægt, adskillelse, sorg og smerte med sig, men hele tiden fortæller Lars Johansson historien uden at svælge i det sørgelige. Han beskriver både Signe og de øvrige personer, så man føler, at de selv fortæller historien, der i øvrigt er illustreret med fotos af de virkelige personer.
'Signe' er både en interessant historie om Anden Verdenskrig og "tyskerpigerne", set fra deres side, men det er også en medrivende kærlighedshistorie og et veltegnet portræt af en stærk kvinde, der ved, hvad hun vil, og gør, hvad der skal til for at få det til at ske.
På trods af sine knap 600 sider er "Signe" efter min mening ikke en side for lang. En af de bedste romaner, jeg har læst i år.
Kommentarer