Anmeldelse
Siggi af Birgit Pouplier
- Log ind for at skrive kommentarer
Historien om Siggis udvikling fra en lidt forkælet og usikker stor pige til en mere moden ung kvinde har mange lovende takter, men desværre bliver den ikke rigtig vedkommende.
"Jeg vil ikke – jeg gør det ikke. Gid jeg aldrig nogen sinde så jer mere" – bliver de sidste ord, Siggi siger til sine forældre.
"Siggi" er beretningen om en ung piges udvikling, fra hun som 15-årig mister begge sine forældre og frem til hun som 18-årig endelig finder trygheden og glæden igen.
Siggi har alt. Hun er datter af et berømt sangerpar, Lea og Leslie, som optræder for fulde huse over hele verden, og Siggi er med. Enten er hun på scenen, hvor hun optræder sammen med forældrene, eller hun ser til fra kulissen. Tilsyneladende er det den perfekte familie, men efterhånden som Siggi bliver ældre, finder hun ud af, at forældrenes forhold kun bygger på had og foragt.
På sin 15-års fødselsdag har Siggi besluttet sig til, at hun vil fortælle forældrene, at hun ikke vil være med mere. Hun kan ikke holde hykleriet ud, hun vil ikke mere optræde sammen med dem, men i stedet begynde på en kostskole, hvor nogle af hendes venner går. Det udarter til et vældigt skænderi, forældrene kører uden Siggi, de kører galt, og begge omkommer.
Siggi bliver selvfølgelig meget chokeret. Hun er overbevist om, at det er hende, der er skyld i forældrenes død, og den skyldfølelse er det meget svært for hende at overvinde. Hun beslutter sig til, at hun aldrig vil binde sig tæt til andre, og at hun aldrig vil elske andre, fordi hun har set, hvordan kærligheden kan udvikle sig, og fordi hun ikke ønsker at blive så sårbar igen...
Vi følger nu Siggi i 3 år, i starten er hun helt lukket inde i sin egen skyldfølelse, hun nægter at tale og bliver indlagt på et nervesanatorium. Efter dette ophold møder hun Noel på en rejse til Irland, men hun tør ikke binde sig til ham. Hun møder langsomt den virkelige verden igen, og ved romanens slutning er hun på vej ud i livet.
Beretningen om Siggi er meget dramatisk, der er mange følelser på spil og optakten er lovende. Birgit Pouplier vil meget med romanen, og der bliver taget hul på mange af livets helt store problemer, men desværre synes jeg ikke helt, det lykkes for hende at gøre Siggis skæbne rigtig vedkommende.
Rosinante, 2006. 399 sider. Kr 299,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Historien om Siggis udvikling fra en lidt forkælet og usikker stor pige til en mere moden ung kvinde har mange lovende takter, men desværre bliver den ikke rigtig vedkommende.
"Jeg vil ikke – jeg gør det ikke. Gid jeg aldrig nogen sinde så jer mere" – bliver de sidste ord, Siggi siger til sine forældre.
"Siggi" er beretningen om en ung piges udvikling, fra hun som 15-årig mister begge sine forældre og frem til hun som 18-årig endelig finder trygheden og glæden igen.
Siggi har alt. Hun er datter af et berømt sangerpar, Lea og Leslie, som optræder for fulde huse over hele verden, og Siggi er med. Enten er hun på scenen, hvor hun optræder sammen med forældrene, eller hun ser til fra kulissen. Tilsyneladende er det den perfekte familie, men efterhånden som Siggi bliver ældre, finder hun ud af, at forældrenes forhold kun bygger på had og foragt.
På sin 15-års fødselsdag har Siggi besluttet sig til, at hun vil fortælle forældrene, at hun ikke vil være med mere. Hun kan ikke holde hykleriet ud, hun vil ikke mere optræde sammen med dem, men i stedet begynde på en kostskole, hvor nogle af hendes venner går. Det udarter til et vældigt skænderi, forældrene kører uden Siggi, de kører galt, og begge omkommer.
Siggi bliver selvfølgelig meget chokeret. Hun er overbevist om, at det er hende, der er skyld i forældrenes død, og den skyldfølelse er det meget svært for hende at overvinde. Hun beslutter sig til, at hun aldrig vil binde sig tæt til andre, og at hun aldrig vil elske andre, fordi hun har set, hvordan kærligheden kan udvikle sig, og fordi hun ikke ønsker at blive så sårbar igen...
Vi følger nu Siggi i 3 år, i starten er hun helt lukket inde i sin egen skyldfølelse, hun nægter at tale og bliver indlagt på et nervesanatorium. Efter dette ophold møder hun Noel på en rejse til Irland, men hun tør ikke binde sig til ham. Hun møder langsomt den virkelige verden igen, og ved romanens slutning er hun på vej ud i livet.
Beretningen om Siggi er meget dramatisk, der er mange følelser på spil og optakten er lovende. Birgit Pouplier vil meget med romanen, og der bliver taget hul på mange af livets helt store problemer, men desværre synes jeg ikke helt, det lykkes for hende at gøre Siggis skæbne rigtig vedkommende.
Rosinante, 2006. 399 sider. Kr 299,-
Kommentarer