Anmeldelse
Shhh! Luk øjnene af Tine Mortier
- Log ind for at skrive kommentarer
Smuk historie om at finde netop det, man har manglet, og om at have svært ved at skulle passe ned i en bestemt kasse.
Det kan være hårdt, når man ikke passer ind og hverken ligner eller opfører sig som andre. Hvis man så ovenikøbet larmer meget, er det også hårdt for omgivelserne og særligt for ens familie, der skal høre på alle klagerne.
Tica er et dovendyr, som burde sove meget af tiden i et træ. I stedet er hun, modsat alle andre dovendyr, fyldt med energi og svinger sig i træerne, mens hun råber højt. Især når de andre dyr skal sove. I skolen falder hun ofte i søvn, det gør de andre dovendyr også, men Tica snorker simpelthen så højt. Hendes mor forsøger alt, både godnathistorier, varme bade og vuggeviser, men intet hjælper på Ticas store energi.
Ticas venner gider hende ikke længere og siger til hende, at han ikke er et dovendyr. Naboerne klager over Ticas evindelige larm og siger til hendes mor, at de må flytte langt ind i junglen, hvor ingen bliver forstyrret af hende. Da hendes mor siger, at de må flytte, hvis hun bliver ved med at larme sådan, beslutter Tica, at hun fra nu af vil opføre sig som et rigtigt dovendyr. Men da hun om natten igen ikke kan sove, kravler hun ned fra træet og finder noget meget forunderligt.
Historien om Tica er illustreret af Yoeri Slegers, og billederne er meget flotte i stærke, varme farver. Bogen er skrevet af Tine Mortier, som tidligere har udgivet ’Marie og Bedstemor’, i samarbejde med den prisvindende illustrator Kaatje Vermeires.

Kommentarer