Anmeldelse
Set fra himlen af Lene Rikke Bresson
- Log ind for at skrive kommentarer
Ondskab og overtro huserer i denne roman. Her er dystert og ikke megen kærlighed .
Da kunstelskeren, Claes Ejner Mikkelsen, flyver over et øde område ved Vrads får han øje på en nøgen kvinde, som ligger på en mark. Hun ligger på et kors og alt omkring hende er malet lilla. Han fotograferer det, for at bevise, at han ikke er tosset og ser det som dødskunst,
Et andet sted i Jylland ankommer Mona Lisa Kirk til sin fædrene gård, for at blive gift med barndomsvennen David. Hendes familie tager imod, og man fornemmer snart at det er en meget dårligt fungerende familie. Der er meget man ikke taler om, men en pæn facade. Søsteren, Theresa, er bindegal. Hun kommer hele tiden med grimme varsler og hjælper dem gerne på vej.
Da Mona Lisa tager på bryllupsrejse bliver hun offer i en ulykke og får mange men. Hun glemmer, hvordan man læser og skriver, men er til gengæld en ørn til at sætte billeder sammen og danne mønstre. Da hun efterfølgende flytter langt væk fra sin familie, hjælper hun politiet med at opklare det mystiske mord med pigen på marken. Samtidig står hun imellem to mænd, lægen Nino og landmanden Emil.
Romanen er den første ud af en serie på syv, som skal omhandle de syv dødssynder, Denne har overmod som tema. Mona er særdeles overmodig og går gerne sine egne veje, med de konsekvenser det har. Romanen strækker sig over en periode fra 5. maj 1989 til 17. januar 1991. Den er skrevet i en lidt dagbogsagtig form i tre dele. Sideløbende er også vigtige historiske begivenheder i verdenshistorien præsenteret, f.eks. Berlinmurens fald.
Romanen fortæller flere historier i en. Der er både historien om Mona, om manden som mistede sin datter og lever et pseudoliv, og historien om alle de væmmelige varsler som er blevet opfyldt i familien. Der er meget at holde styr på, mange skift mellem historierne, og jeg synes ikke, at slutningen får lukket alle ender. Så der er noget at arbejde videre på.

Kommentarer