Anmeldelse
Månegrus af Lene Rikke Bresson
- Log ind for at skrive kommentarer
Tør Dy stole på sit livs kærlighed? Hvorfor forsvandt han sporløst efter bilulykken? Og hvorfor gifter han sig nu med en anden, selv om det er Dy, han vil have? Få de fleste af svarene i denne nye, danske spændingsroman.
Dy er bange og er flygtet efter en ikke-tilfældig bilulykke. Hun får husly hos det ældre par Drude og Dagmar. Her kommer hun til hægterne igen, imens hun forsøger at få hold på, hvad der egentlig er sket.
Hun er omkring 30 og en succesrig økonom, og efter den traumatiske bilulykke ser hun spøgelser overalt. Eller er det slet ikke spøgelser? Hun bliver forfulgt af mystiske mænd, og hendes kæreste Torben er væk. Nu dukker han pludselig op og skal giftes med en anden, men han siger, at han senere vil lade sig skille for Dys skyld.
Dy ved ikke, hvad hun skal tro. Heller ikke, da hun bliver gravid med Torbens barn og samtidig opdager, at hendes egen mor for år tilbage døde, mens hun var i gang med at skrive om en sag, der havde forbindelse til Torbens meget rige og magtfulde familie. Oven i det hele er Dy passager i det tog, der forulykker under Storebælt, hvilket viser sig at være et attentat mod statsministeren.
Sporene peger bagud i tiden, til 2. verdenskrig, hvor Torbens familie ikke havde rent mel i posen. Der blev grundlagt en formue af gigantiske dimensioner, og nu gælder alle kneb, for at hemmeligheden ikke bliver røbet. Dy vil have sandheden frem, og højgravid bliver hun jaget gennem Europa.
Efter en lidt diffus start udvikler "Månegrus" sig til at være en hæsblæsende spændingsroman, hvor man vender hver side for at se, hvad der nu sker. Der er fart over feltet, men plottet er sandsynligt nok. Bogen slutter meget åbent, så mon ikke der er en fortsættelse på vej?
"Månegrus" er en selvstændig forsættelse til "Genveje", som udkom i 1999, og den skriver sig ind i den voksende række af nye danske spændingsromaner, og den kan også kaldes en femi-krimi. Den er skrevet i et godt og enkelt sprog, og jeg synes, det er dejligt at læse en spændingsroman/en krimi, som foregår i Danmark nu, og hvor man som læser pludselig befinder sig i orkanens øje, uden at man opdagede, hvordan man kom derind.
Carpe Diem, 2004. 228 sider. Kr. 240,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Tør Dy stole på sit livs kærlighed? Hvorfor forsvandt han sporløst efter bilulykken? Og hvorfor gifter han sig nu med en anden, selv om det er Dy, han vil have? Få de fleste af svarene i denne nye, danske spændingsroman.
Dy er bange og er flygtet efter en ikke-tilfældig bilulykke. Hun får husly hos det ældre par Drude og Dagmar. Her kommer hun til hægterne igen, imens hun forsøger at få hold på, hvad der egentlig er sket.
Hun er omkring 30 og en succesrig økonom, og efter den traumatiske bilulykke ser hun spøgelser overalt. Eller er det slet ikke spøgelser? Hun bliver forfulgt af mystiske mænd, og hendes kæreste Torben er væk. Nu dukker han pludselig op og skal giftes med en anden, men han siger, at han senere vil lade sig skille for Dys skyld.
Dy ved ikke, hvad hun skal tro. Heller ikke, da hun bliver gravid med Torbens barn og samtidig opdager, at hendes egen mor for år tilbage døde, mens hun var i gang med at skrive om en sag, der havde forbindelse til Torbens meget rige og magtfulde familie. Oven i det hele er Dy passager i det tog, der forulykker under Storebælt, hvilket viser sig at være et attentat mod statsministeren.
Sporene peger bagud i tiden, til 2. verdenskrig, hvor Torbens familie ikke havde rent mel i posen. Der blev grundlagt en formue af gigantiske dimensioner, og nu gælder alle kneb, for at hemmeligheden ikke bliver røbet. Dy vil have sandheden frem, og højgravid bliver hun jaget gennem Europa.
Efter en lidt diffus start udvikler "Månegrus" sig til at være en hæsblæsende spændingsroman, hvor man vender hver side for at se, hvad der nu sker. Der er fart over feltet, men plottet er sandsynligt nok. Bogen slutter meget åbent, så mon ikke der er en fortsættelse på vej?
"Månegrus" er en selvstændig forsættelse til "Genveje", som udkom i 1999, og den skriver sig ind i den voksende række af nye danske spændingsromaner, og den kan også kaldes en femi-krimi. Den er skrevet i et godt og enkelt sprog, og jeg synes, det er dejligt at læse en spændingsroman/en krimi, som foregår i Danmark nu, og hvor man som læser pludselig befinder sig i orkanens øje, uden at man opdagede, hvordan man kom derind.
Carpe Diem, 2004. 228 sider. Kr. 240,-
Kommentarer