Anmeldelse
Selvmordsaktionen af clausbeck-nielsen.net
"...men Nielsen & Rasmussen troede, ganske som deres amerikanske kolleger, at det kunne lade sig gøre, at verden lod sig ophøje fra et fragmenteret miskmask af diktaturer, tidsaldre og alle former for ufrihed til et universelt hele, en højere orden: Demokratiet."
I det herrens år 2004 betræder Nielsen & Rasmussen grænsestationen mellem Kuwait og Irak for sammen med en metalkasse - fyldt med demokrati(?) - at bevæge sig ind i Undtagelsestilstanden. Det besatte/befriede Irak.
Er Undtagelsestilstanden, med dets kaos, det rene vanvid, eller kan demokratiet spire i dialogen mellem vores to eventyrere, indfødte irakere og danske Jens'er?
Sammen med Nielsen & Rasmussen begiver Demokratiet sig ud på de støvede landeveje og påbegynder rejsen gennem Basra, Amara og Bagdads gader. Med sig bringer de en irakisk guide, en flygtning fra Farum, Adnan.
Mødet med Undtagelsestilstanden og dens beboere bliver en rejse i modstridende verdener, desillusion sniger sig ind og bliver rejsefællernes følgesvend. Ting vendes på hovedet, overraskelser venter. Befrierne/besætterne, de befriede/besatte, den almindelige iraker - er de, som vi tror de er? Kender vi sandheden om Rasmussen? Er han den, vi tror, han er? Hvad med Adnan? Er han en almindelig flygtning, eller kendte han Saddams søn Uday? Kan demokratiet eksporteres?
Selvmordsaktionen var et modigt projekt. Respekt for kunstnere, som tør kaste seler og livrem og række ud efter det ukendte, sætte sig selv og sit liv på spil. MEN er det vellykket? Personerne bliver ikke rigtigt levende på denne rejse, ironien holder indlevelsen på afstand. De sætter sig selv på spil ved at rejse, men hvor sætter de sig selv på spil holdningsmæssigt? Bogen vil skabe refleksion, provokere, men de spørgsmål, der dukker frem på siderne, er allerede stillet af andre. Kan man eksportere demokrati med våbenmagt, er vi for selvfede i vesten etc.?
Undertegnede kender ingen, som ikke for længst har diskuteret disse spørgsmål. Skulle det ikke være tilfældet, har et par tegninger sat langt mere gang i diskussionerne om Irak, vest/øst, nord/syd, ytringsfrihed, demokrati og vores egen selvforståelse, end denne bog formår.
"...men Nielsen & Rasmussen troede, ganske som deres amerikanske kolleger, at det kunne lade sig gøre, at verden lod sig ophøje fra et fragmenteret miskmask af diktaturer, tidsaldre og alle former for ufrihed til et universelt hele, en højere orden: Demokratiet."
I det herrens år 2004 betræder Nielsen & Rasmussen grænsestationen mellem Kuwait og Irak for sammen med en metalkasse - fyldt med demokrati(?) - at bevæge sig ind i Undtagelsestilstanden. Det besatte/befriede Irak.
Er Undtagelsestilstanden, med dets kaos, det rene vanvid, eller kan demokratiet spire i dialogen mellem vores to eventyrere, indfødte irakere og danske Jens'er?
Sammen med Nielsen & Rasmussen begiver Demokratiet sig ud på de støvede landeveje og påbegynder rejsen gennem Basra, Amara og Bagdads gader. Med sig bringer de en irakisk guide, en flygtning fra Farum, Adnan.
Mødet med Undtagelsestilstanden og dens beboere bliver en rejse i modstridende verdener, desillusion sniger sig ind og bliver rejsefællernes følgesvend. Ting vendes på hovedet, overraskelser venter. Befrierne/besætterne, de befriede/besatte, den almindelige iraker - er de, som vi tror de er? Kender vi sandheden om Rasmussen? Er han den, vi tror, han er? Hvad med Adnan? Er han en almindelig flygtning, eller kendte han Saddams søn Uday? Kan demokratiet eksporteres?
Selvmordsaktionen var et modigt projekt. Respekt for kunstnere, som tør kaste seler og livrem og række ud efter det ukendte, sætte sig selv og sit liv på spil. MEN er det vellykket? Personerne bliver ikke rigtigt levende på denne rejse, ironien holder indlevelsen på afstand. De sætter sig selv på spil ved at rejse, men hvor sætter de sig selv på spil holdningsmæssigt? Bogen vil skabe refleksion, provokere, men de spørgsmål, der dukker frem på siderne, er allerede stillet af andre. Kan man eksportere demokrati med våbenmagt, er vi for selvfede i vesten etc.?
Undertegnede kender ingen, som ikke for længst har diskuteret disse spørgsmål. Skulle det ikke være tilfældet, har et par tegninger sat langt mere gang i diskussionerne om Irak, vest/øst, nord/syd, ytringsfrihed, demokrati og vores egen selvforståelse, end denne bog formår.
Kommentarer