Sara af Toril Brekke

Fængende, historisk slægtsroman om to kvinders skæbne i 1800-tallets Norge. En mor og datter, der begge er døbt Sara.

Anbefalet af bibliotekar Susanne Vedel Skaaning, Hedensted Bibliotekerne

Fogeddatteren Sara gifter sig under sin stand med den modige unge fisker Oskar, hvorefter faderen slår hånden af hende. De får tre børn sammen, inden Oskar omkommer på havet. Sara mister dermed sin store kærlighed og skal nu til at klare sig selv.

Ikke uden omkostninger for den lille familie tager hun uddannelsen til jordemoder. Hun forlader sine tre børn, og da hun kommer tilbage vil den yngste ikke kendes ved hende.

Sara fremstår som en meget stærk kvinde i et patriarkalsk samfund. Familiens liv ændres dog drastisk, da hun gifter sig med skolelæreren Ole Borgwad. Hurtigt indføres der regler, og Sara må opgive sit job og sin identitet som jordemoder. Herefter krakelerer den stærke kvinde langsomt. Den ældste søn Sigmund gennemskuer hurtigt den sleske lærer og bliver smidt ud hjemmefra og sendt med en båd. Den yngste søn Oskar nærer næsegrus beundring for Borgwad, selvom han ikke kan leve op til hans idealer.

Datteren Sara kommer til orde i anden del af romanen. Hun er en omsorgsfuld, pligtopfyldende og rolig pige, der gør, som folk forventer af hende. Hun får uddannelse på en privatskole for piger og færdes med børn af byens spidser. Det er som at få en spand koldt vand i hovedet, da det går op for Sara, at hendes skæbne ligger langt fra de andre pigers. Hun skal i lære på en systue, mens de andre fra skolen skal brodere deres udstyr til fremtidens ægteskab. Hun bliver bevidst om samfundets skævheder og bliver dermed hærdet.

I starten mindede romanen mig om Dina af Herbjørg Wassmo, selv om Sara appellerer til et bredere publikum: Stærke kvinder i 1800-tallets Norge!

Der er noget ved stemningen og temaerne i romanerne, der gør dem sammenlignelige, men de er også meget forskellige bl.a. pga. historiernes udfald: Dina står og Sara falder. Hun, Sara, giver dog styrke videre til datteren Sara, da hun ikke selv formår at opretholde den. Ens er de ved at skildre datidens mandsdominerede samfund og nogle kvinders kamp for at gøre det de vil, i stedet for hvad der forventes af dem.

Der er nok af drama at hente, da romanen er krydret med både klassekamp, kvindekamp og familiekamp. Den indeholder alt, hvad en god roman skal: forelskelse, kærlighed, udvikling ….

Sara er nem at læse og fænger fra starten. Den appellerer specielt, men ikke udelukkende, til kvinder.

Får du ikke nok af at læse Sara, og det gør du ikke, for den er vanvittig god, så er der efterfølgeren Brosten, som jeg selv tager hul på én af de nærmeste dage.

Brekke, Toril: Sara. Oversat fra norsk af Palle Koch efter 'Sara'.  Hovedland, 2002. 452 sider