En ægte noir-krimi fra Norditalien om privatdetektiven Buratti der afdækker det italienske samfunds mørke sider.
Marco Buratti er tidligere sanger i bluesgruppen ”The Red Alligators”, men en fængselsdom for formodet involvering med terrorister på venstrefløjen, satte en stopper for den karriere. Tilnavnet Alligatoren blev hængende. Nu ernærer han sig som diskret privatdetektiv med metoder som ofte er over kanten af loven.
Buratti bliver på sit yndlingsspillested kontaktet af advokaten Barbara Foscarini der ønsker at finde hendes klient, som er forsvundet fra prøveløsladelse. Denne simple opgave er selvfølgelig indgangen til en masse ubehageligheder for Buratti og hans makker fængselskammeraten Rossini. De kommer hurtigt med Rossinis ord, til ”at stå i lort til halsen”, da de afdækker hemmeligheder som lokalsamfundes mægtige kræfter ønsker gemt langt væk.
Selv om den italienske lokalitet ka forekomme uvant, finder krimilæseren sig hurtigt rette, da romanen er en klassisk amerikansk inspireret detektivhistorie. Hovedpersonens politiske ståsted og sympati for de svageste i samfundet, minder også om svenske forfattere som Jan Guillou og Stieg Larsson.
Forfatteren Massimo Carlotto kan med sit dramatiske liv også kaldes et italiensk svar på sidstnævnte.
Som politisk aktiv på venstrefløjen, blev han anklaget for mord. Han flygter til Mexico, hvor han fanges og tortureres inden han sendes i fængsel i Italien. I 1993 bliver han benådet.
Bogen er den første en serie om Alligatoren, og selvom jeg hyggede mig med at læse den, kunne jeg godt mærke at det var meget var forfatterens eget liv der blev sat i en krimiskabelon.
Men serien er meget rost i Italien, og jeg er spændt på hvordan niveauet højnes i de følgende bind, hvor Buratti & Rossini kommer op imod både Nato og den napolitanske mafia.
Kommentarer