Samuel Beckett af Mikkel Bruun Zangenberg

Denne første store introduktion på dansk til et af det tyvende århundredes væsentligste forfatterskaber når heldigvis ud i alle hjørner af Samuel Becketts kunstneriske univers.

Det er meget velkomment og nyttigt, at Zangenberg – ph.d. i litteraturvidenskab, lektor ved University of Kent, UK, og dagbladsanmelder – nu giver os den første egentlige fuldt udfoldede introduktion til Samuel Becketts kunstneriske virke. Den har været savnet og kommer på et tidspunkt, hvor ireren Beckett – i lighed med sin landsmand James Joyce – kanoniseres og fylder mere og mere på den verdenslitterære scene, både blandt almindelige læsere og blandt forskere på alle niveauer. Becketts dybt originale værker belyses og analyseres skarpsindigt og kompetent, og Zangenberg afstår heldigvis klogt fra de nemme og hurtige læsninger og løsninger men afdækker og skræller ind til det centrale i Becketts kunst. Det er ikke altid lige let, men hvis man vil, kan man hænge på – og blive meget klogere på Beckett.

Bogen er primært værkanalytisk, men Zangenberg tager sig heldigvis tid til at se overordnet på Becketts livsbane og placere værkerne i den, ligesom han ser på Becketts erfaringer med 2. verdenskrigs absurde sum af lidelser, hvor han engagerede sig praktisk i humanitært arbejde. Erfaringerne bruger Beckett ikke som realistisk baggrund for sit værk, men de er der, siger Zangenberg, som essens, som abstraktion, som dyb inspiration.

Lad mig fremhæve nogle for mig væsentlige punkter hos Zangenberg. Først fra afsnittet "Fejl bedre" med denne karakteristik af Becketts projekt:

   "Alt dette udgør fingerpeg om det, vi med fuld ret kan betegne som Becketts ’fallent-poetik’ (kursiv hos Z.), altså en både principiel og eksistentiel læresætning om, at kunst grundlæggende handler om at lære at fejle på de bedst mulige og mest modige måder. Vellykket kunst er derimod kunsthåndværk og skaffer brød på bordet, men det er ikke rigtig kunst – ifølge Beckett."

Og den vinkel kan man så tage med rundt i hele værket. Fra succes-dramatikken og de kendte romaner til de mindre kendte og måske mere marginale tekster.

En anden pointe, som for mig ganske enkelt var en heureka-oplevelse, er referencen til Dante og hans såkaldte ’Guddommelige komedie’. Jeg vidste ikke, at Beckett bar et eksemplar af den med sig sit voksne liv igennem, og jeg skal da love for, at et citat som nedenstående fra afsnittet ’Dantes mudderpøl’ giver lys på Becketts værk. Det er fra syvende sang i Dantes ’Helvede’:

"Min gode mester sagde: "Min søn, her ser du

dem som lod vreden herske over viljen;

og nede under vandet, skal du vide,

ligger der folk der sukker, og som derved

sender de bobler op som du bemærker

omkring os her på mosens overflade.

Fanget i dyndet siger de: "Vi besudled

med vores sure dunst den luft der elskes

og kærtegnes af solen: derfor må vi

nu ånde gennem dette sorte pløre."

Den hymne gurgles dér i deres struber,

dog ikke med så klare ord som disse.""

Med disse to pointer kan man trøstigt gå ombord i Becketts univers. 

Zangenberg har samlet oversættelser af citater og kommentarer i de omfattende noter, som sammen med tidslinje og bibliografi gør læsning og viderelæsning bekvemt mulig. Fremragende introduktion til Beckett. En flot vej lige ind i hjertet af et stort værk.

Originally published by Torben Wendelboe, Litteratursiden.