Anmeldelse
Samlede værker
Venskab, kærlighed, kunst, ambitioner og drømme er kernen i underholdende og intellektuel roman, der omfavner livets tilfældigheder og valg, så det gnistrer og fænger.
Den 50-årige forlægger Martin Berg sidder imellem alle sine skriblerier, der for længst skulle være blevet til en roman. Men tiden er gået, hans gode ven, den kendte kunstmaler Gustav Becker, er lige død, og for 15 år forsvandt hans kone, forskeren Cecilia. Martin blev alene med lille Elis og Rakel, der nu læser psykologi.
Romanen, der foregår i Göteborg, bevæger sig i et fortidsspor fra 1980’erne, hvor Martin mødte soulmaten Gustav i gymnasiet og senere den smukke og alvorlige Cecilie. I nutidssporet ses begivenhederne fra Martins og datteren Rakels side. Hun forsøger at løse gåden om sin mor.
Den punkeragtige og lidt skrøbelige Gustav, altid klædt i sort og en gammel militærfrakke, ved tidligt, at han vil være kunstmaler. Martin har litterære ambitioner, skriver digte og er storlæser. Han er flittig og ambitiøs. Venskabet består af intellektuelle og litterære diskussioner, hvor de deler deres drømme samt op- og nedture. Der er utallige besøg på barer, caféer, hvor alkoholen flyder mere end godt er. De tager Baudelaires citat om beruselse alvorligt. Især Gustav har mange fraværsdage og kan forsvinde gennem længere tid.
Da Martin møder Cecilia glider hun godt ind i venskabet. Det bliver en frugtbar periode for alle tre, især et ophold i Frankrig, hvor Gustav laver sine allerbedste malerier med hende som muse. Cecilia læser idehistorie, lærer hele tiden nye sprog og er et solidt anker for de mere vidtløftige venner. Hun bliver gravid med Rakel og senere Elis med bækkenløsning og sygeleje. Kort tid efter at hun har forsvaret sin afhandling om svensk kolonialisme, forsvinder hun. Martin gør ikke et forsøg på at finde hende, men påtager sig forældrerollen og det krævende forlagsarbejde, mens forfatterdrømmene sættes på pause.
Rakel har et tæt forhold til sin mors familie, der har boet mange år i Etiopien, hvor Cecilia voksede op og især en morbror hjælper hende. Rakel er en alvorlig studerende og også sproglig begavet. Hun får til opgave af sin far at oversætte en tysk roman, der hedder ”Ein Jahr der Liebe”. Det giver hende flere spor i jagten på at finde sin mor.
Det er gåden om Cecilia, der driver plottet frem. Vi ser hende kun udefra. Hun kunne ikke finde sit eget rum i morrollen, der begrænsede hendes kundskabstørst. Det livslange venskab mellem Gustav og Martin er beskrevet levende og troværdigt trods deres forskellige baggrund og tilgang til livet. Gustav opnår anerkendelse, men foragter kunstverdenen. I deres diskussioner om kunst, filosofi og litteratur afspejler værdierne sig. Knausgård har ikke levet forgæves, for der er mange banale detaljer om beklædning, interiører, gåture, mad, besøg på barer, beruselse mv. Det hele kan fremstå lidt renskuret pga de pæne dannede miljøer og med de talrige henvisninger til forfattere, filosoffer og kunstnere. Men det er velskrevet og fængende. De enkelte personers dilemmaer er genkendelige og åben for fortolkninger. Det er et stort cadeau til fiktionens betydning med en så mangefacetteret læseoplevelse, at man glemmer alt omkring sig.
Lydia Sandgrens debutroman har været 10 år undervejs og er blevet overordentlig godt modtaget. Hun modtog den svenske Augustprisen for det bedste skønlitterære værk i 2020.
Venskab, kærlighed, kunst, ambitioner og drømme er kernen i underholdende og intellektuel roman, der omfavner livets tilfældigheder og valg, så det gnistrer og fænger.
Den 50-årige forlægger Martin Berg sidder imellem alle sine skriblerier, der for længst skulle være blevet til en roman. Men tiden er gået, hans gode ven, den kendte kunstmaler Gustav Becker, er lige død, og for 15 år forsvandt hans kone, forskeren Cecilia. Martin blev alene med lille Elis og Rakel, der nu læser psykologi.
Romanen, der foregår i Göteborg, bevæger sig i et fortidsspor fra 1980’erne, hvor Martin mødte soulmaten Gustav i gymnasiet og senere den smukke og alvorlige Cecilie. I nutidssporet ses begivenhederne fra Martins og datteren Rakels side. Hun forsøger at løse gåden om sin mor.
Den punkeragtige og lidt skrøbelige Gustav, altid klædt i sort og en gammel militærfrakke, ved tidligt, at han vil være kunstmaler. Martin har litterære ambitioner, skriver digte og er storlæser. Han er flittig og ambitiøs. Venskabet består af intellektuelle og litterære diskussioner, hvor de deler deres drømme samt op- og nedture. Der er utallige besøg på barer, caféer, hvor alkoholen flyder mere end godt er. De tager Baudelaires citat om beruselse alvorligt. Især Gustav har mange fraværsdage og kan forsvinde gennem længere tid.
Da Martin møder Cecilia glider hun godt ind i venskabet. Det bliver en frugtbar periode for alle tre, især et ophold i Frankrig, hvor Gustav laver sine allerbedste malerier med hende som muse. Cecilia læser idehistorie, lærer hele tiden nye sprog og er et solidt anker for de mere vidtløftige venner. Hun bliver gravid med Rakel og senere Elis med bækkenløsning og sygeleje. Kort tid efter at hun har forsvaret sin afhandling om svensk kolonialisme, forsvinder hun. Martin gør ikke et forsøg på at finde hende, men påtager sig forældrerollen og det krævende forlagsarbejde, mens forfatterdrømmene sættes på pause.
Rakel har et tæt forhold til sin mors familie, der har boet mange år i Etiopien, hvor Cecilia voksede op og især en morbror hjælper hende. Rakel er en alvorlig studerende og også sproglig begavet. Hun får til opgave af sin far at oversætte en tysk roman, der hedder ”Ein Jahr der Liebe”. Det giver hende flere spor i jagten på at finde sin mor.
Det er gåden om Cecilia, der driver plottet frem. Vi ser hende kun udefra. Hun kunne ikke finde sit eget rum i morrollen, der begrænsede hendes kundskabstørst. Det livslange venskab mellem Gustav og Martin er beskrevet levende og troværdigt trods deres forskellige baggrund og tilgang til livet. Gustav opnår anerkendelse, men foragter kunstverdenen. I deres diskussioner om kunst, filosofi og litteratur afspejler værdierne sig. Knausgård har ikke levet forgæves, for der er mange banale detaljer om beklædning, interiører, gåture, mad, besøg på barer, beruselse mv. Det hele kan fremstå lidt renskuret pga de pæne dannede miljøer og med de talrige henvisninger til forfattere, filosoffer og kunstnere. Men det er velskrevet og fængende. De enkelte personers dilemmaer er genkendelige og åben for fortolkninger. Det er et stort cadeau til fiktionens betydning med en så mangefacetteret læseoplevelse, at man glemmer alt omkring sig.
Lydia Sandgrens debutroman har været 10 år undervejs og er blevet overordentlig godt modtaget. Hun modtog den svenske Augustprisen for det bedste skønlitterære værk i 2020.
Kommentarer