Anmeldelse
Sagen om den utro Klara af Michal Viewegh
- Log ind for at skrive kommentarer
Man kan godt kalde denne historie for postmoderne metafiktion – men det skal ikke afskrække nogen fra at læse en underholdende og hamrende velskrevet detektivroman.
Dennis bor i Prag og er indehaver af et lille detektivbureau. Som tidligere politimand og uddannet psykolog har han forudsætningerne i orden for at klare sig i netop denne branche, og det går da også helt godt. Privat lever han i et åbent ægteskab med den skønne Ruth, der er ti år yngre end ham. De dyrker elskere og elskerinder hver for sig, og for dem er jalousi et begreb, de for længst har lagt bag sig.
En dag bliver Dennis opsøgt af den kendte forfatter Norbert Schwarz, der indledningsvis foregiver at være i gang med research til en historie om et detektivbureau. Snart kommer det dog frem, at han har mistanke om at hans langt yngre kæreste, den underskønne Klara, er ham utro. Han vil gerne have Dennis til at undersøge sagen. Normalt omgås han sine klienter og deres utro partnere med en vis grad af kynisme, men i denne sag bliver han involveret i affæren på et plan, som er lidt mere personligt end godt er, og han forsøger stik imod al professionalisme at gribe ind i skæbnens gang.
Undervejs delagtiggøres læseren i mange overvejelser omkring begrebet jalousi, som Dennis opfatter som et udtryk for egenkærlighed snarere end for kærlighed til partneren. Gennem hovedpersonerne møder vi eksempler på to ekstremer – Dennis og hans kone tillader hinanden sidespring og diskuterer dem frimodigt, hvorimod Norbert nærer en altfortærende mistro til sin unge og smukke kæreste.
Ikke uden grund sender den tjekkiske forfatter i indledningen en lille hilsen til Milan Kundera. Hele historien er en demonstration af tilværelsens ulidelige lethed: hvordan vi så gerne vil have styr på kærligheden, og hvor svært det i virkeligheden er. Gennem en ironisk leg med krimigenrens virkemidler ledes læseren på afveje i et kinesisk æskesystem – hvem fortæller egentlig historien?
Fortællingen er stilbevidst og med mange litterære referencer, men uden at være tung kost – alt er let og delikat anrettet. Jeg kan derfor kun ønske god appetit!
- Log ind for at skrive kommentarer
Man kan godt kalde denne historie for postmoderne metafiktion – men det skal ikke afskrække nogen fra at læse en underholdende og hamrende velskrevet detektivroman.
Dennis bor i Prag og er indehaver af et lille detektivbureau. Som tidligere politimand og uddannet psykolog har han forudsætningerne i orden for at klare sig i netop denne branche, og det går da også helt godt. Privat lever han i et åbent ægteskab med den skønne Ruth, der er ti år yngre end ham. De dyrker elskere og elskerinder hver for sig, og for dem er jalousi et begreb, de for længst har lagt bag sig.
En dag bliver Dennis opsøgt af den kendte forfatter Norbert Schwarz, der indledningsvis foregiver at være i gang med research til en historie om et detektivbureau. Snart kommer det dog frem, at han har mistanke om at hans langt yngre kæreste, den underskønne Klara, er ham utro. Han vil gerne have Dennis til at undersøge sagen. Normalt omgås han sine klienter og deres utro partnere med en vis grad af kynisme, men i denne sag bliver han involveret i affæren på et plan, som er lidt mere personligt end godt er, og han forsøger stik imod al professionalisme at gribe ind i skæbnens gang.
Undervejs delagtiggøres læseren i mange overvejelser omkring begrebet jalousi, som Dennis opfatter som et udtryk for egenkærlighed snarere end for kærlighed til partneren. Gennem hovedpersonerne møder vi eksempler på to ekstremer – Dennis og hans kone tillader hinanden sidespring og diskuterer dem frimodigt, hvorimod Norbert nærer en altfortærende mistro til sin unge og smukke kæreste.
Ikke uden grund sender den tjekkiske forfatter i indledningen en lille hilsen til Milan Kundera. Hele historien er en demonstration af tilværelsens ulidelige lethed: hvordan vi så gerne vil have styr på kærligheden, og hvor svært det i virkeligheden er. Gennem en ironisk leg med krimigenrens virkemidler ledes læseren på afveje i et kinesisk æskesystem – hvem fortæller egentlig historien?
Fortællingen er stilbevidst og med mange litterære referencer, men uden at være tung kost – alt er let og delikat anrettet. Jeg kan derfor kun ønske god appetit!
Kommentarer