Anmeldelse
Sådan har jeg aldrig fået den før...
"Pikhovedet ligner en sæbeboble i et badekar, og kussen smager som andesuppe med kanel..." At beskrive sex er lidt af en kunst. Det meste er sagt før, men alligevel lykkes det for nogle få at beskrive kønsdele og det seksuelle liv originalt og nyt, så man tænker: Sådan har jeg aldrig fået den før... Det er enten gode forfattere eller dem, der har haft nogle helt særlige erotiske oplevelser. Læs her hvem og hvordan.
Af kritiker og journalist Michael Halskov Christensen
”Når jeg strirrer ned i denne en skøges udpulede kusse, fornemmer jeg hele verden under mig, en verden, der vakler og smuldrer, en verden, forbrugt og poleret som kraniet på en spedalsk”. Kussen giver i disse linier fra Krebsens vendekreds (1934) af Henry Miller en forståelse af hele verden, der anses som brugt og beskidt. Den brugte kusse er blevet beskrevet og tilbedt i litteraturen lige siden Millers tid, og den slags litteratur kan, som dengang, stadig forarge.
Wei Hui: Shanghai Baby
Den kinesiske Wei Huis roman Shanghai Baby (2002) blev forbudt, straks efter udgivelsen, men derefter solgt på det sorte marked og siden udgivet i mange lande. Den handler om den unge Coco på 25, der dyrker både kokain og rigelig sex og undervejs skal prøve at finde ud af, om hun vil følge begærets eller kærlighedens love.
Krammebamsen eller ham tyskeren, der tager hende på diskotekstoiletter. Hvert kapitel indledes med et motto, f.eks.”Gode kvinder kommer i himlen, men slemme piger kommer overalt”!
Romanen er både rå og delikat. Udover et interessant indblik i dén del af verden, hvor de unge såmænd har de samme lyster som Vestens unge, slår de sanselige og originale beskrivelser. Coco bærer ”østens kostbare sorte hår”.
Én af hendes mænd dufter af mand, af tobak, eau de cologne og aircondition, og smagen af kusse beskrives et sted som ”andesuppe med lidt anis og kanel”! Det synes jeg er ret præcist. Der er altså dufte, smage og berøringer overalt. Men er Coco god eller slem?
Catherine Millet: Catherine M’s seksuelle liv
I forhold til en anden ny erotisk bog er Coco relativt ung og uskyldig. At den franske kunstkritiker Catherine Millet med Catherine M’s seksuelle liv (2002) er en slem pige, er der ingen tvivl om. Her er et brev fra én, der har gjort sig utrolige erfaringer på det seksuelle område og formidler det frit, sanseligt og billedrigt, sådan at 70'ernes bekendelser kommer til at ligne tantede stiløvelser ved siden af. Et pikhoved beskrives et sted originalt som en sæbeboble i et badekar. Og se denne beskrivelse under afsnittet ”Kroppens forskellige dele”:
”Min bagdel: mit andet ansigt. Claude sagde engang, at mit ”hoved ikke var noget at prale af, men sikke en røv! (…) Knep mig i røven! Er noget af det, jeg oftest beder ham om. Han reagerer ved at tage om mine balder efter tur og ælte deres plastiske masse med en voldsomhed, som stod han og kærnede to oceaner piskefløde på én gang. Hvis han slutter af med bagfra at stikke to fingre, holdt sammen som et andenæb, ind i mig og åbner næbbet, dvs. spreder fingrene, i den smalle gang, der fører fra spalten mellem endebalderne til min kusses fyrhul, når jeg et punkt, hvor jeg næsten ikke kan vente på pikken længere.”
Det lyder festligt. Da Millet er anerkendt som kunstkritiker, chokerede hun Frankrig med disse udladninger og med sin hudfletning af alle dem, hun har været sammen med. Det er egentlig bare 49, hun kender navnet på, men et utal af navnløse i orgier med op til 150 personer. Også sammen med hende får læseren sine sanser tilbage, og man opdager, hvis man skulle have glemt det, hvor mange muligheder, der er i sexlivet. Hun beskriver, hvordan hun kærtegner sine egne bryster med lårene, men også hvordan hun nyder at blive kastet rundt med og æltet som dej.
Katja Kean: Stjerne i Syndens by
En anden, der ved noget om, hvad det vil sige at blive kastet rundt med, er den forhenværende pornoskuespiller Katja Kean, der nu hedder Katja KXXX. Hendes selvbiografiske fortælling Stjerne i syndens by (2002) er et lille stykke dokumentar fra pornobranchen, men også spændende læsning. Her fremlægges, hvordan det egentlig er at ligge dér med spredte ben, mens kameraerne snurrer, eller hvordan det er at gøre det under vand, rent professionelt. Er det ophidsende at være med til eller mest ”bare et arbejde”? Katja K. skriver om sin debut, en traditionel sexscene, hvor hun har sex med en fyr og "hans ven”:
”Jeg er ved at være varmet op, vi har fundet en god rytme, og kroppene reagerer instinktivt på hinanden. Føler mig ikke længere som en maskine eller en robot, men simpelthen som det, jeg er: En varm, ophidset og stakåndet ung pige, der har sex med to ret søde fyre i en lejlighed. Det glemmer mange, når de kritiserer pornoen (…) at det – hvad enten der er kamera på eller ej – er mennesker, der har sex; mennesker, der bliver ophidset af stimulationerne og kan gå hen og nyde det undervejs, når musikken spiller. Uden at det i øvrigt behøver være overfantastisk af dén grund. Det er normal sex med en normal mand derhjemme heller ikke altid”.
Det kan hun have ret i. Det beskrives som et okay arbejde – for en tid. Historien er fortalt til journalisten Henrik List og er af den grund ganske velskrevet. Jeg nød dens opgør med pornofordomme, og så er kussekraften også her stærk. Den er slidt og brugt, som Miller skrev, men den er stadig fuld af gåder og kaster billeder og historier og overvejelser af sig. Lige så vel som verden.
Så god sex- og læselyst!
"Pikhovedet ligner en sæbeboble i et badekar, og kussen smager som andesuppe med kanel..." At beskrive sex er lidt af en kunst. Det meste er sagt før, men alligevel lykkes det for nogle få at beskrive kønsdele og det seksuelle liv originalt og nyt, så man tænker: Sådan har jeg aldrig fået den før... Det er enten gode forfattere eller dem, der har haft nogle helt særlige erotiske oplevelser. Læs her hvem og hvordan.
Af kritiker og journalist Michael Halskov Christensen
”Når jeg strirrer ned i denne en skøges udpulede kusse, fornemmer jeg hele verden under mig, en verden, der vakler og smuldrer, en verden, forbrugt og poleret som kraniet på en spedalsk”. Kussen giver i disse linier fra Krebsens vendekreds (1934) af Henry Miller en forståelse af hele verden, der anses som brugt og beskidt. Den brugte kusse er blevet beskrevet og tilbedt i litteraturen lige siden Millers tid, og den slags litteratur kan, som dengang, stadig forarge.
Wei Hui: Shanghai Baby
Den kinesiske Wei Huis roman Shanghai Baby (2002) blev forbudt, straks efter udgivelsen, men derefter solgt på det sorte marked og siden udgivet i mange lande. Den handler om den unge Coco på 25, der dyrker både kokain og rigelig sex og undervejs skal prøve at finde ud af, om hun vil følge begærets eller kærlighedens love.
Krammebamsen eller ham tyskeren, der tager hende på diskotekstoiletter. Hvert kapitel indledes med et motto, f.eks.”Gode kvinder kommer i himlen, men slemme piger kommer overalt”!
Romanen er både rå og delikat. Udover et interessant indblik i dén del af verden, hvor de unge såmænd har de samme lyster som Vestens unge, slår de sanselige og originale beskrivelser. Coco bærer ”østens kostbare sorte hår”.
Én af hendes mænd dufter af mand, af tobak, eau de cologne og aircondition, og smagen af kusse beskrives et sted som ”andesuppe med lidt anis og kanel”! Det synes jeg er ret præcist. Der er altså dufte, smage og berøringer overalt. Men er Coco god eller slem?
Catherine Millet: Catherine M’s seksuelle liv
I forhold til en anden ny erotisk bog er Coco relativt ung og uskyldig. At den franske kunstkritiker Catherine Millet med Catherine M’s seksuelle liv (2002) er en slem pige, er der ingen tvivl om. Her er et brev fra én, der har gjort sig utrolige erfaringer på det seksuelle område og formidler det frit, sanseligt og billedrigt, sådan at 70'ernes bekendelser kommer til at ligne tantede stiløvelser ved siden af. Et pikhoved beskrives et sted originalt som en sæbeboble i et badekar. Og se denne beskrivelse under afsnittet ”Kroppens forskellige dele”:
”Min bagdel: mit andet ansigt. Claude sagde engang, at mit ”hoved ikke var noget at prale af, men sikke en røv! (…) Knep mig i røven! Er noget af det, jeg oftest beder ham om. Han reagerer ved at tage om mine balder efter tur og ælte deres plastiske masse med en voldsomhed, som stod han og kærnede to oceaner piskefløde på én gang. Hvis han slutter af med bagfra at stikke to fingre, holdt sammen som et andenæb, ind i mig og åbner næbbet, dvs. spreder fingrene, i den smalle gang, der fører fra spalten mellem endebalderne til min kusses fyrhul, når jeg et punkt, hvor jeg næsten ikke kan vente på pikken længere.”
Det lyder festligt. Da Millet er anerkendt som kunstkritiker, chokerede hun Frankrig med disse udladninger og med sin hudfletning af alle dem, hun har været sammen med. Det er egentlig bare 49, hun kender navnet på, men et utal af navnløse i orgier med op til 150 personer. Også sammen med hende får læseren sine sanser tilbage, og man opdager, hvis man skulle have glemt det, hvor mange muligheder, der er i sexlivet. Hun beskriver, hvordan hun kærtegner sine egne bryster med lårene, men også hvordan hun nyder at blive kastet rundt med og æltet som dej.
Katja Kean: Stjerne i Syndens by
En anden, der ved noget om, hvad det vil sige at blive kastet rundt med, er den forhenværende pornoskuespiller Katja Kean, der nu hedder Katja KXXX. Hendes selvbiografiske fortælling Stjerne i syndens by (2002) er et lille stykke dokumentar fra pornobranchen, men også spændende læsning. Her fremlægges, hvordan det egentlig er at ligge dér med spredte ben, mens kameraerne snurrer, eller hvordan det er at gøre det under vand, rent professionelt. Er det ophidsende at være med til eller mest ”bare et arbejde”? Katja K. skriver om sin debut, en traditionel sexscene, hvor hun har sex med en fyr og "hans ven”:
”Jeg er ved at være varmet op, vi har fundet en god rytme, og kroppene reagerer instinktivt på hinanden. Føler mig ikke længere som en maskine eller en robot, men simpelthen som det, jeg er: En varm, ophidset og stakåndet ung pige, der har sex med to ret søde fyre i en lejlighed. Det glemmer mange, når de kritiserer pornoen (…) at det – hvad enten der er kamera på eller ej – er mennesker, der har sex; mennesker, der bliver ophidset af stimulationerne og kan gå hen og nyde det undervejs, når musikken spiller. Uden at det i øvrigt behøver være overfantastisk af dén grund. Det er normal sex med en normal mand derhjemme heller ikke altid”.
Det kan hun have ret i. Det beskrives som et okay arbejde – for en tid. Historien er fortalt til journalisten Henrik List og er af den grund ganske velskrevet. Jeg nød dens opgør med pornofordomme, og så er kussekraften også her stærk. Den er slidt og brugt, som Miller skrev, men den er stadig fuld af gåder og kaster billeder og historier og overvejelser af sig. Lige så vel som verden.
Så god sex- og læselyst!
Kommentarer