Anmeldelse
Roman om en forbrydelse
- Log ind for at skrive kommentarer
Skøn-skælmsk fortælling fra kanten med snuden i sidesporet og skæv timing rindende som en salig malstrøm i timeglasset.
Her er historien om Helge Bille og Helge Bille. Begge herrer med adresse på Peblinge Dossering på Nørrebro. Helge Bille i forskellige kroppe til forskellige tider. Lyder det forvirrende? Måske, men prøv at hænge i, for det her er vild, eksperimenterende romankunst, der lader hånt om konventioner og serverer eksistentielle sandheder fra mørket. Det er piping hot, selvom det formodede mordvåben for længst er kølet af.
Engang boede regissør og senere fotohandler Helge Bille (1902-1965) med sin hustru i en lejlighed på Peblinge Dossering. Nu er de begge døde. Klip til en nyligt fraskilt mand i trediverne, der flytter ind i lejligheden og tager navnet på dørskiltet med ind i sin nye begyndelse. Nu kaster vores Helge Bille, som også er romanens fortæller, sig over en grundig renovering. Han vil: ”(…) begynde et nyt liv uden spor af nogen historie”. Inden længe støder han dog på et stykke skjult historie, som han må undersøge. En tysk militærpistol, en Walther P38 fra 1943, i syv dele pakket ind i syv sider af en Berlingske Tidende fra d. 30. december 1949.
Hvem var den afdøde Helge Bille? Var han frihedskæmper eller værnemager? Brugte han sit regissørarbejde i filmbranchen som skriftestol? Fortalte han i fiktionen om sin egen forbrydelse? Vores fortæller-Helge går i gang med at finde (sig selv i) historien og bruger to år på den fra 2014-2016. Ofte venter han lige til en anden dag med at tale med den gravalvorligt aldrende nabo, der måske har kendt regissør-Helge. Han udskyder gerne at undersøge de mest oplagte spor, han kiler flere historier ind og forskyder. Ofte er han (lidt for) sent på den her i den kraftfulde strøm mellem fantasi og virkelighed beboet af en historisk Helge Bille, der arbejdede med opsætning af fiktion, og en Helge Bille ”den yngre”, der i undersøgelserne af et levet liv skaber et stykke fiktion med Helge Bille som forfatter. Endnu en rammesætter med store aktier i handlingen.
Her på kanten af en opklaring ligger ikke liget, men skatten, begravet. Nemlig historien om historien i en fiktionsvirkelighed. Med fakta i ascendanten opstår den flotteste fiktion og omvendt.
Fortæller-Helge tager fat med koben, abstraktionsfeber (pas på, du ikke bliver smittet), miljøgenialiteter og ubesværede synsvinkelskift, der går sammen med et vidunderligt sprog om at tryllebinde læseren. Her er: ”(…) støvet, der altid samler sig under menneskenes drømme”, her er vigtige telefonsamtaler med stemmer, der næsten ikke kan mere, en dragende, symbolsk krigerkvinde med handletrang. Jo, Helge Bille har valgt sin skarpeste linse til disse underoplyste rum.
På bogens flap står hr. Helge Bille med sideskilning, stribet slips og et stålsat blik. En løftet hånd kunne nok holde om en blyant som dén, historien skrives med. På nippet til, på randen af. Der er bare ingen blyant …
’Roman om en forbrydelse’ er et gådefuldt forsvar for gløden, der får fat fra siden. Dén, der kan opstå i undersøgelsen af, hvad linsen/fiktionen lige netop ikke fangede, da billedet/videoen blev (op)taget. Det her er formidabel kulissekunst.
- Log ind for at skrive kommentarer
Skøn-skælmsk fortælling fra kanten med snuden i sidesporet og skæv timing rindende som en salig malstrøm i timeglasset.
Her er historien om Helge Bille og Helge Bille. Begge herrer med adresse på Peblinge Dossering på Nørrebro. Helge Bille i forskellige kroppe til forskellige tider. Lyder det forvirrende? Måske, men prøv at hænge i, for det her er vild, eksperimenterende romankunst, der lader hånt om konventioner og serverer eksistentielle sandheder fra mørket. Det er piping hot, selvom det formodede mordvåben for længst er kølet af.
Engang boede regissør og senere fotohandler Helge Bille (1902-1965) med sin hustru i en lejlighed på Peblinge Dossering. Nu er de begge døde. Klip til en nyligt fraskilt mand i trediverne, der flytter ind i lejligheden og tager navnet på dørskiltet med ind i sin nye begyndelse. Nu kaster vores Helge Bille, som også er romanens fortæller, sig over en grundig renovering. Han vil: ”(…) begynde et nyt liv uden spor af nogen historie”. Inden længe støder han dog på et stykke skjult historie, som han må undersøge. En tysk militærpistol, en Walther P38 fra 1943, i syv dele pakket ind i syv sider af en Berlingske Tidende fra d. 30. december 1949.
Hvem var den afdøde Helge Bille? Var han frihedskæmper eller værnemager? Brugte han sit regissørarbejde i filmbranchen som skriftestol? Fortalte han i fiktionen om sin egen forbrydelse? Vores fortæller-Helge går i gang med at finde (sig selv i) historien og bruger to år på den fra 2014-2016. Ofte venter han lige til en anden dag med at tale med den gravalvorligt aldrende nabo, der måske har kendt regissør-Helge. Han udskyder gerne at undersøge de mest oplagte spor, han kiler flere historier ind og forskyder. Ofte er han (lidt for) sent på den her i den kraftfulde strøm mellem fantasi og virkelighed beboet af en historisk Helge Bille, der arbejdede med opsætning af fiktion, og en Helge Bille ”den yngre”, der i undersøgelserne af et levet liv skaber et stykke fiktion med Helge Bille som forfatter. Endnu en rammesætter med store aktier i handlingen.
Her på kanten af en opklaring ligger ikke liget, men skatten, begravet. Nemlig historien om historien i en fiktionsvirkelighed. Med fakta i ascendanten opstår den flotteste fiktion og omvendt.
Fortæller-Helge tager fat med koben, abstraktionsfeber (pas på, du ikke bliver smittet), miljøgenialiteter og ubesværede synsvinkelskift, der går sammen med et vidunderligt sprog om at tryllebinde læseren. Her er: ”(…) støvet, der altid samler sig under menneskenes drømme”, her er vigtige telefonsamtaler med stemmer, der næsten ikke kan mere, en dragende, symbolsk krigerkvinde med handletrang. Jo, Helge Bille har valgt sin skarpeste linse til disse underoplyste rum.
På bogens flap står hr. Helge Bille med sideskilning, stribet slips og et stålsat blik. En løftet hånd kunne nok holde om en blyant som dén, historien skrives med. På nippet til, på randen af. Der er bare ingen blyant …
’Roman om en forbrydelse’ er et gådefuldt forsvar for gløden, der får fat fra siden. Dén, der kan opstå i undersøgelsen af, hvad linsen/fiktionen lige netop ikke fangede, da billedet/videoen blev (op)taget. Det her er formidabel kulissekunst.
Kommentarer