Anmeldelse
Ribstyvene
Vidunderlig roman om Lucy, der skaber en bed and breakfast i en lille landsby i et helt bestemt hus, som hun har elsket, siden hun som barn tilbragte sine somre i byen.
Som barn forelskede Lucy sig inderligt i huset Rosemary Cottage i landsbyen Burley Bridge i Yorkshire. I den lille by tilbragte hun sine barndomssomre hos onkel George og tante Babs. Her gik dagene ofte i selskab med hendes gode ven Hally, hvor de stjal ribs for spændingens skyld hos den vrisne ældre dame, Kitty Cartwright, der truede dem med bål og brand, hver gang hun så dem i sin have. Tredive år senere arbejder Lucy i firmaet Claudine som online-undertøjssælger, er gift med Ivan og sammen har de børnene Sam og Marnie.
En dag mister Lucy sit arbejde, og ved et tilfælde er det lille forsømte drømmehus i Burley Bridge til salg. Hun overtaler sin familie til at flytte fra Manchester og begynde et nyt liv et helt andet sted i et andet tempo. Sideløbende følger man den ældre mand, Kenny, der er ved at blive dement og hans søn, James, der af Lucy i barndommen var kendt som Hally.
Umiddelbart går de nye liv ret godt, og både børnene og Lucy får nye venner. Men efter et år med bed and breakfast, hyggelige projekter i skuret, nye bekendtskaber og tiden med at få huset og den nye tilværelse op at stå, oplever den lille familie en tragedie, som efterlader dem nærmest lammede af sorg. Måske skal de flytte tilbage til Manchester igen? Lucys forældre insisterer gentagne gange på, at Rosemary Cottage skal sælges, men måske ligger den lille families nye fremtid alligevel i landsbyen?
'Ribstyvene' er en virkelig skøn roman, som man bare flyver igennem. På originalsproget er der skrevet to bøger, der foregår tidligere om beboerne i Burley Bridge, hvor titlerne på begge romaner lyder lidt som i den fine serie af Jenny Colgan, ’Flora MacKenzie’, der foregår i Skotland. ’Ribstyvene’ er en dejlig feel-good roman, men ikke en typisk en af slagsen. Den tragedie familien oplever, tager brodden af det hyggelige, og man efterlades desuden med en ret åben slutning, hvilket er ulig feel-good romanens løfte om en lykkelig slutning. Uanset genre, er det en vidunderlig lille læseoplevelse, som jeg vil anbefale varmt i denne mørke tid op mod jul.
Vidunderlig roman om Lucy, der skaber en bed and breakfast i en lille landsby i et helt bestemt hus, som hun har elsket, siden hun som barn tilbragte sine somre i byen.
Som barn forelskede Lucy sig inderligt i huset Rosemary Cottage i landsbyen Burley Bridge i Yorkshire. I den lille by tilbragte hun sine barndomssomre hos onkel George og tante Babs. Her gik dagene ofte i selskab med hendes gode ven Hally, hvor de stjal ribs for spændingens skyld hos den vrisne ældre dame, Kitty Cartwright, der truede dem med bål og brand, hver gang hun så dem i sin have. Tredive år senere arbejder Lucy i firmaet Claudine som online-undertøjssælger, er gift med Ivan og sammen har de børnene Sam og Marnie.
En dag mister Lucy sit arbejde, og ved et tilfælde er det lille forsømte drømmehus i Burley Bridge til salg. Hun overtaler sin familie til at flytte fra Manchester og begynde et nyt liv et helt andet sted i et andet tempo. Sideløbende følger man den ældre mand, Kenny, der er ved at blive dement og hans søn, James, der af Lucy i barndommen var kendt som Hally.
Umiddelbart går de nye liv ret godt, og både børnene og Lucy får nye venner. Men efter et år med bed and breakfast, hyggelige projekter i skuret, nye bekendtskaber og tiden med at få huset og den nye tilværelse op at stå, oplever den lille familie en tragedie, som efterlader dem nærmest lammede af sorg. Måske skal de flytte tilbage til Manchester igen? Lucys forældre insisterer gentagne gange på, at Rosemary Cottage skal sælges, men måske ligger den lille families nye fremtid alligevel i landsbyen?
'Ribstyvene' er en virkelig skøn roman, som man bare flyver igennem. På originalsproget er der skrevet to bøger, der foregår tidligere om beboerne i Burley Bridge, hvor titlerne på begge romaner lyder lidt som i den fine serie af Jenny Colgan, ’Flora MacKenzie’, der foregår i Skotland. ’Ribstyvene’ er en dejlig feel-good roman, men ikke en typisk en af slagsen. Den tragedie familien oplever, tager brodden af det hyggelige, og man efterlades desuden med en ret åben slutning, hvilket er ulig feel-good romanens løfte om en lykkelig slutning. Uanset genre, er det en vidunderlig lille læseoplevelse, som jeg vil anbefale varmt i denne mørke tid op mod jul.
Kommentarer