Rævefælden

Genudgivelse af eventyret om drengen Gustav, hvis kanin bliver ædt af ræven, fortæller om Gustavs hævn, der ender med at forandre ham i flere henseender.

Gustavs far fortæller ved morgenmaden, at ræven i nat har slået Gustavs kanin Ninus ihjel, og at han har smidt Ninus i kompostbunken. Faren lover ham en ny kanin, men Gustav er helt ulykkelig, og vil kun have Ninus. Derfor samler han stumperne af Ninus og forsøger forgæves at sy dem sammen igen. Naboen har sat en rævesaks ud for at fange ræven, men Gustav kan ikke vente på, at den går i fælden. I stedet beslutter han efter at have kigget i farens våbenskab, at han nok selv skal ordne den ræv, og så går jagten ind.

Gustav skyder alle de ræve, han ser, og også andre dyr. Farens høns irriterer ham, og da han vil råbe til dem, kommer der uforståelige bjæffende lyde ud af hans mund, og han flår i stedet hønsene i stumper og stykker med sine skarpe tænder. Han er nemlig selv blevet til en ræv. Han stikker af, men løber ind i naboens rævesaks. Naboen giver ræven med det skadede ben væk til et tivoli, og gæsterne gør nar af Gustav. Han er ensom og ulykkelig, indtil han møder drengen Paw.

'Rævefælden' er en både skræmmende og fin historie om det onde i os alle og om, hvordan vores handlinger definerer os, men også om, hvordan en begivenhed kan forandre os. Heldigvis viser fortællingen, at selvom man har stirret ned i mørket, kan man alligevel godt finde vej tilbage, da intet er endegyldigt. Otto Dickmeiss’ vanvittigt smukke illustrationer, der er kendetegnet ved store hoveder og store øjne, hvor der er plads til en masse følelser, understreger historiens groteske magi.

Sikke en masse samtaler om etik og følelser denne bog kan sætte gang i.