Anmeldelse
Pythias Anvisninger af Eriksson og Sundquist
- Log ind for at skrive kommentarer
Det hører til sjældenheder, at jeg græder over en krimi, men denne gang måtte jeg bukke under. Eriksson og Sundquist manifesterer sig med denne bog som noget af det ypperste inden for svensk krimi.
Kriminalkommissær Jeanette Kihlberg arbejder stadig på sagen om de dræbte drenge, der findes balsamerede eller med manglende kropsdele rundt om i Stockholm. Sporene peger mod en pædofil sekt, som har rødder på en svinefarm i Struer samt i det nordligt beliggende Polcirkeln. En sekt, der efterlever et skrift kaldet ”Pythias anvisninger”, som i bund og grund handler om tortur, mishandling og misbrug af børn.
Efterhånden som Kihlberg kommer tættere og tættere på en opklaring af sagen, løftes sløret for den ene uhyrlighed efter den anden. Der lukkes op for indsigt i en verden, hvor misbrug af børn er almindeligt brugt – og der tegner sig et net af modbydelige, fedtglinsende, svedende mænd, hvor samvittighed ikke står højst på dagsordenen.
Samtidig er Victoria Bergman endelig ved at få styr på sine multiple personligheder, som hun har skabt igennem en barndom med misbrug, der har resulteret i, at hun fx har født sin egen fars datter.
’Pythias anvisninger’ skal ikke læses, uden at man også har læst ’Kragepigen’ og ’Sorgens Ild’, det vil ikke give nogen mening. I seriens første bind blev spørgsmålet ”hvor mange grusomheder kan et menneske klare, før det selv forvandler sig til et monster?” stillet, og i denne bog får vi svaret. Og det gør ondt! Det hører til sjældenheder, at jeg græder over en krimi, men denne gang måtte jeg bukke under og hulke igennem.
Og lykkes det så at få samlet trådene? JA! Eriksson og Sundquist har gjort et fantastisk stykke arbejde med serien om Victoria Bergmans svagheder. I seriens første del konstruerede de et skelet, og i anden del fyldte de kød på. I denne tredje del kommer så romanens sjæl, og sikke dog en forpint og ulykkelig sjæl! Og desuden er det en sjæl, der vil have hævn. For det had, som bliver grundlagt i ødelagt og tortureret barn, er et had, der kræver sin hævn.
Forfatterparret Eriksson og Sundquist er henholdsvis bibliotekar og skulptør. Desuden har de punkbandet iloveyoubaby sammen! Med trilogien om Victoria Bergman har de, efter min mening, manifesteret sig som forfattere til noget af det ypperste inden for svensk krimi.
- Log ind for at skrive kommentarer
Det hører til sjældenheder, at jeg græder over en krimi, men denne gang måtte jeg bukke under. Eriksson og Sundquist manifesterer sig med denne bog som noget af det ypperste inden for svensk krimi.
Kriminalkommissær Jeanette Kihlberg arbejder stadig på sagen om de dræbte drenge, der findes balsamerede eller med manglende kropsdele rundt om i Stockholm. Sporene peger mod en pædofil sekt, som har rødder på en svinefarm i Struer samt i det nordligt beliggende Polcirkeln. En sekt, der efterlever et skrift kaldet ”Pythias anvisninger”, som i bund og grund handler om tortur, mishandling og misbrug af børn.
Efterhånden som Kihlberg kommer tættere og tættere på en opklaring af sagen, løftes sløret for den ene uhyrlighed efter den anden. Der lukkes op for indsigt i en verden, hvor misbrug af børn er almindeligt brugt – og der tegner sig et net af modbydelige, fedtglinsende, svedende mænd, hvor samvittighed ikke står højst på dagsordenen.
Samtidig er Victoria Bergman endelig ved at få styr på sine multiple personligheder, som hun har skabt igennem en barndom med misbrug, der har resulteret i, at hun fx har født sin egen fars datter.
’Pythias anvisninger’ skal ikke læses, uden at man også har læst ’Kragepigen’ og ’Sorgens Ild’, det vil ikke give nogen mening. I seriens første bind blev spørgsmålet ”hvor mange grusomheder kan et menneske klare, før det selv forvandler sig til et monster?” stillet, og i denne bog får vi svaret. Og det gør ondt! Det hører til sjældenheder, at jeg græder over en krimi, men denne gang måtte jeg bukke under og hulke igennem.
Og lykkes det så at få samlet trådene? JA! Eriksson og Sundquist har gjort et fantastisk stykke arbejde med serien om Victoria Bergmans svagheder. I seriens første del konstruerede de et skelet, og i anden del fyldte de kød på. I denne tredje del kommer så romanens sjæl, og sikke dog en forpint og ulykkelig sjæl! Og desuden er det en sjæl, der vil have hævn. For det had, som bliver grundlagt i ødelagt og tortureret barn, er et had, der kræver sin hævn.
Forfatterparret Eriksson og Sundquist er henholdsvis bibliotekar og skulptør. Desuden har de punkbandet iloveyoubaby sammen! Med trilogien om Victoria Bergman har de, efter min mening, manifesteret sig som forfattere til noget af det ypperste inden for svensk krimi.
Kommentarer