Sorgens ild

Man siger at en elefant aldrig glemmer, men det gør en seksuelt misbrugt og ydmyget kvinde heller ikke. Onde gerninger straffes i den sidste ende!

I Stockholm fortsætter mordene på pædofile personer, ofte mennesker fra samfundets øverste lag. Det står snart klart, at der ligger tydelige hævnmotiver bag mordene, især i kraft at deres bestialske udførelse. Kriminalkommissær Jeanette Kihlberg sættes endnu engang på sagen, som atter trækker tråde til den forsvundne, men alligevel allestedsnærværende Victoria Bergman samt en mystisk pigegruppe fra en kostskole i Sigtuna.

Jeanette Kihlberg vælger endnu engang at samarbejde med psykologen Sofia Zetterlund omkring opklaringen af mordene, dels fordi hun er eminent dygtig hvad angår seksuelt misbrugte personer men også fordi de to kvinder er i gang med at forelske sig i hinanden.

I ’Kragepigen’ fik læseren nogle meget vigtige oplysninger om én af bogens hovedpersoner. Disse oplysninger er af stor betydning for forståelsen af bogen, og derfor vil jeg stærkt anbefale at man læser de to bøger i rækkefølge.

I ’Sorgens Ild’ har vi at gøre med en ondskabsfuld, nedadgående spiral, udløst af seksuelt misbrug af børn og unge piger. Samtidig kører bogen utroligt meget på det psykologiske spil, selvfølgelig mellem far og datter, men også mellem mennesker generelt. For hvad ved vi egentlig om hinanden, og hvilke hemmeligheder og smerter gemmer det enkelte menneske på?

Og hvad adskiller så denne krimi, fra de mange andre gode krimiserier? Det gør det raffinerede, psykologiske plot, hvor f.eks. en fremragende psykolog selv er skizofren uden at vide det. Se dét er intelligent underholdning i mine øjne.

Ligesom i ’Kragepigen’ har ’Sorgens Ild’ også en rigtig cliff-hanger slutning. Som læser sidder man med tilbageholdt åndedrag og kan kun vente med spænding til foråret 2012, hvor tredje og sidste del udkommer.