Pyramiden af Kim Blæsbjerg

Tre generationer af mænd. Bundet sammen af familiebånd, kynisme og vold. Velskrevet blanding af slægtskrønike og spændingsroman.

Historien begynder i 1975, hvor den 18-årige Mitchell Cooper flygter fra sit hjem i New York. Han flygter fra sin far, Cyrus, og dennes gangstervirksomhed, Pyramiden. Mitchells mor døde i en trafikulykke, da Mitchell var 10 år, og nu ønsker Cyrus, at sønnen træder ind i Pyramiden. Men Mitchell vil væk.

Han kommer med et containerskib til Holland og lever to år i Amsterdam. Her møder han den danske skuespiller Malene Bech. Han tager med hende til København, og sammen får de sønnen Colin.

Mitchell uddanner sig til gymnasielærer og får job i Lemvig, som er Malenes barndomsby. Malene beholder en lille lejlighed i København, og i perioder ser far og søn ikke meget til hende.

Da Colin er 11 år, mister han både sin mor og sin far på meget voldsom vis. Han kommer i pleje hos sin moster og onkel, men den vigtigste person i Colins liv herefter er veninden Klara Dietze.

Efter studentereksamen i Lemvig opsøger Colin og Klara Cyrus i New York. Den mand, Mitchell flygtede fra mere end 20 år tidligere, og den farfar, Colin aldrig har måttet høre om, endsige møde.
Ringen er sluttet. Colin kan træde ind i Pyramiden.

Kim Blæsbjerg, som fik sit gennembrud med romanen ’Rådhusklatreren’, har denne gang skrevet en blanding af en moderne slægtskrønike og en spændingsroman. Og jeg må indrømme, at det er slægtskrøniken, jeg finder mest interessant. De tre generationer af mænd, som er knyttet til hinanden af familiebånd, men især af kynisme og en fascination af vold. Mitchell prøver at flygte, men bærer alligevel kynismen/aggressionen med sig.

En stor del af den over 500 sider lange murstensroman handler om gangsterlivet i Brooklyn, og det synes jeg måske nok, er en anelse kedeligt at læse om. Hvis man kan bruge ordet kedelig i forbindelse med vold og forbrydelser. Selvfølgelig er det nødvendigt med de lange beskrivelser, for at jeg som læser skal komme ind i disse mænds verden, men på en eller anden måde bliver det for meget, og jeg ville ønske, vi kunne være blevet i Lemvig.

Men mange vil sikkert finde spændingsdelen god, og som helhed er romanen uhyre velskrevet!