En charmerende lille billedbog for de mindste om at have et trygt tilhørsforhold i familien.
Teksten er ganske enkel med rytmiske gentagelser, og man kan næsten høre Thomas Windings fremragende fortællestemme. De naivistiske, udtryksfulde illustrationer med et begrænset farvevalg fuldender indtrykket af en helstøbt billedbog, der er oplagt til oplæsning for de mindste, som vil elske gentagelserne. Netop på grund af de mange gentagelser og det begrænsede ordvalg vil bogen også kunne bruges af de børn, der er ved at knække læsekoden.
Handlingen er meget overskuelig, og de forenklede bamsefigurer er forbløffende udtryksfulde. De to store Bamser bestemmer sig for at flytte bordet, og det sætter gang i en større ommøblering, som de enes smukt om med den lille Bamse som forbavset, men tavs tilskuer. Hans tavshed kommenterer Thomas Winding underfundigt ved at gentage, at den lille Bamse ikke siger et muk, en dyt, en pind o.s.v. Illustrationerne afspejler, hvor hårdt de store Bamser slider, og hvordan den lille Bamse hele vejen er med som tilskuer.
Den finurlige slutning viser, at trygheden om aftenen heldigvis er intakt trods al flytterodet. De tre senge står tæt sammen med den lille Bamses bekvemt i midten. Lille Bamses overraskende slutreplik ”Pyh, hvor vi slæber” afslører, at han føler, at han også har været med i ommøbleringen, selv om han ikke er blevet spurgt til råds eller har løftet en pote. De to store Bamser vågner, rækker poterne ud mod deres lille Bamse og vender deres glade ansigter mod ham. En illustration, der udstråler forældrekærlighed. Trygheden og samhørigheden understreges yderligere af den sidste illustration af de tre Bamser, der pote i pote er på vej op ad bakken til deres hyggelige hus.
Kommentarer