Anmeldelse
Putins krig
- Log ind for at skrive kommentarer
Nuanceret analyse af baggrunden for krigen i Ukraine og fremtidsscenarierne er historieformidling på højeste niveau.
To af landets førende ruslandskendere, Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel, har sammen skrevet 'Putins krig', som både handler om krigen i Ukraine, men også om grundene til den og om fremtidsscenarierne for Rusland og Ukraine.
'Putins krig' giver en stærk baggrundsviden om, hvordan Rusland er havnet med Putin ved roret på grund af et nærmest ubrudt diktatur fra zartiden over Sovjetunionen. Den korte periode i 1990’erne med Jeltsin i spidsen, som var en slags demokrati, var karakteriseret af kaos og endnu større forskelle mellem rige og fattige og en uhæmmet griskhed fra ukontrollerede oligarker.
De to forfattere forklarer fornemt Putins forsøg på at udvikle begrebet "Den Russiske Verden", som giver en form for sammenhængskraft for russere, men påpeger samtidig problemerne i forhold til udviklingen i etnografien og demografien med det stigende antal beboere i Rusland, der ikke er kristne russere.
Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel er mesterlige til at gøre det komplicerede stof lettilgængeligt og giver også deres bud på mulige scenarier for udviklingen af krigen og Ruslands og Ukraines fremtid.
'Putins krig' er historie- og krigsformidling på allerhøjeste niveau, og bogen giver en ballast til at forstå, hvad der foregår i Rusland og Ukraine. Den giver desuden en forståelse for russere som et afmægtigt folk, men selvfølgelig ikke som en blåstempling af krigen, nærmere en nuancering af tendensen til at dæmonisere alle russere.

Kommentarer