Anmeldelse
Pruttebogen- leksikon over fimser af Stine og Hannah Dreyer
- Log ind for at skrive kommentarer
Endeligt er det her, et leksikon over prutter, simpelthen en pruttelogi!
Prutter er noget, vi alle har til fælles, både mennesker og dyr, men som velopdragne voksne mennesker, taler vi ikke om prutter. Børn derimod synes prutter er sjove og noget man i den grad skal tale om. Med ikke mindre end 23 definerede prutter! ’Du kan bruge prutter til at komme i kontakt med andre. For der er ikke noget, der bryder isen som en god skid.’
Bogen indledes med fire sider generelt om prutter; hvad der kendetegner en prut, og hvordan den egentligt bliver til. Hvad der bestemmer om det bliver en "Hørmer", en af "De lugtfri" eller måske en "Geværsalve"? Bogen indeholder mange sjove facts (tænk selv Dronningen prutter).
Der findes simpelthen mennesker, der træner i at holde prutter tilbage, kalder "Prut-betvingere". Der findes et forbund, "Forbundet for fimser", hvis arbejde består i at definere prutter, så de kategoriseres helt rigtigt. Dette forbund vedtog bl.a. at "Grineprutten" nu skulle høre under kategorien "Glædesprutten", også at sidestille med "Seriefisen". Man kan komme til at slå en "Anstrengelsesprut", en "Selskabsprut", "Kanonslaget", eller det, der er værre. Hvis man har spist stærk mad, oplever man at en prut kan forvandles til "Brænderen". Den allerværste er "PP-prutten", som er den pinlige prut, der lever sit eget liv, og altid dukker op, når man har allermindst brug for det. Man kan enten give los, så det bliver overstået "Kanonslaget", eller man kan klemme balderne sammen, så prutten omdannes til "Siveren", der ofte lugter fælt. Hvis ikke du har forstået en fis, kan du sagtens læse bogen flere gange.
Bogen er skrevet af Stine Dreyer og hendes datter Hannah på 7 år. Illustrationerne er lavet af Maria Buchmann, som også har illustreret andre børnebøger. Hendes skæve akvareller er rigtigt gode, i dæmpede naturlige farver. Dronningen forrest i bogen er så fint afbilledet, med stor hat og cigaret.
De fleste børn vil elske en bog om prutter. Og teksten er sjov, kort, informativ og med ordet prut som gennemgående gimmick. Der findes en del billedbøger om prutter, og dette er et fint supplement til listen.
Det er sjov læsning, og jeg opdager til min overraskelse, at jeg genkender flere af prutterne. En prut er ikke bare en prut.

Kommentarer