Anmeldelse
Pornoens frigivelse og den erotiske litteratur
Legaliseringen af pornoen i Danmark betød et boom i alle arter af pornografiske fremstillinger. Læs forfatter Søren Hein Rasmussens artikel om pornoens frigivelse og betydningen for den erotiske litteratur.
Af Søren Hein Rasmussen, historiker og forfatter til bogen 'Fri Porno'
I 1964 udgav forlaget Thaning & Appel den pornografiske roman Fanny Hill, som på et år blev solgt i 400.000 eksemplar og hermed blev en af de største kommercielle successer i Danmark nogensinde. Noget tilsvarende skete ved udgivelsen af bogen i flere andre lande gennem 1960’erne, og Fanny Hill kom til at spille en hovedrolle i de retssager, der de fleste steder i Vesteuropa og Nordamerika førte til legalisering af pornografisk materiale. Men den var langt fra den eneste. Der var mange pornobøger på bogmarkedet på denne tid. Murbrækkeren i legaliseringen var litterær porno. Bøgerne kunne være illustrerede, men det bærende var teksten.
Afkriminalisering af pornoen
Legalisering af porno skete først i Danmark, hvor Folketinget i 1967 ophævede censuren af litterær porno og i 1969 på al anden porno også. Med beslutningen i 1969 blev Danmark det første land i verden, hvor man kunne skrive om og vise billeder og film med sex, som man havde lyst til. Det vakte forståeligt stor international opsigt. Pornografi drejer sig om fremstillinger af seksuelle eller seksuelt betonede aktiviteter og har været et kontroversielt indslag i samfundslivet, siden massetrykket slog igennem i 1500-tallet. Så kontroversielt, at sexfremstillingerne blev hårdt kriminaliseret lige fra den første gang, de kunne masseudbredes. Det kunne de først i Europa, herefter i de områder på kloden, som europæerne koloniserede, og siden overalt hvor industrialisering og modernisering vandt frem. Den danske afkriminalisering var derfor et bemærkelsesværdigt brud på en international praksis gennem næsten 450 år.
Når Danmark kom først, skyldtes det tilfældigheder. Sverige, Vesttyskland fulgte trop et par år senere, og snart efter skete noget tilsvarende i flere andre lande. Tidens ændrede holdning til porno skal nemlig ses i forbindelse med det individualistiske livsyn, der internationalt blev så stærkt fremherskende i disse år. En vægtning af, at det enkelte individ bedst selv kunne og skulle bestemme, hvad der tjente det bedst, kom til at betyde meget, og det blev ikke mindst synligt i forhold relateret til seksualiteten. Der blev fx udviklet bedre prævention (p-pillen er det bedste eksempel) og i mange lande diskuterede man, om der skulle være systematisk seksualoplysning for unge og gives større adgang til abort. I kølvandet på pornografiens legalisering skete der tillige et stort hop i accepten eller i hvert fald i synligheden af seksuelle minoriteter, hvilket også var en international trend.
Erotiske hulemalerier
De danske lovgivere håbede, at legalisering af pornoen ville afmystificere den, som de sagde, og dermed gøre den uinteressant for et bredt publikum. De tog afgørende fejl. Tværtimod skete der en nærmest eksponentiel forøgelse af pornografiske produkter næsten fra legaliseringens første dag, og niveauet har siden kun været stigende. Med lidt viden om emnet burde det have været til at forudse. Nogle af de ældste hulemalerier i menneskehedens historie fremstiller seksuelle handlinger, og sex har været et yndet tema i kunst og underholdning lige siden – i det mindste blandt de magtfulde, hvilket i hovedsagen har betydet velhavende mænd i samfundets øverste lag. Af en eller anden grund har magtens besiddere aldrig brudt sig om, at andre skulle nyde seksualiteten i samme omfang. Derfor kom der pornografilovgivning, da massetrykket kom. Før den tid var det nemmere at holde de værker for sig selv, som man ikke ønskede, masserne skulle kende til. Men med afkriminaliseringen i 1969 blev sexfremstillingerne så at sige demokratiseret, og det viste sig, at markedet for sexfremstillinger var tæt på umætteligt i så at sige ethvert medie.
Sexfremstillingerne er aldrig forsvundet ud af fx ugeblade og lystspilsfilm igen, en overvejende del af dem registrerer vi bare ikke længere som porno, fordi vi er blevet fortrolige med dem. Pornografi handler nemlig i høj grad om, hvad man ønsker at se som sådan.
Og hvert eneste nyt medie igennem historie har haft sexfremstillinger som en væsentlig drivkaft i dets udbredelse. Porno udgør i dag skønsmæssigt mellem 30 og 40% af al internettrafik. Og det vides, at folk forbruger porno overalt på jorden. Fordi det er muligt. Ingen nok så drakoniske straffeforanstaltninger nogen steder afholder folk fra at kigge, lytte eller læse porno. Hvor der er restriktioner, er det største publikum – naturligvis – at finde blandt dem med magt og hermed ressourcer.
Litterær porno
Også litterær porno er en populær vare i dag. Den har dybe rødder. Det første masseproducerede pornoprodukt var italieneren Raimondis bog'I Modi' fra 1524. Selvom den var blevet til i et miljø med nære kirkelige kontakter, blev den omgående forbudt af Vatikanet med den begrundelse, at den kunne skade den brede befolknings seksualmoral. Den indeholdt kun billeder, men den anden – nu illegalt udgivne – udgave var tillige forsynet med digte. Og herfra var litteratur den dominerende genre inden for pornoen helt indtil 1970’erne. 'Fanny Hill', som jeg omtalte i artiklens begyndelse, blev således udgivet (og forbudt) i 1748/49 som én ud af mange såkaldte skøgeromaner. Marquis de Sades romaner fra 1700-tallets slutning er andre eksempler på (herostratisk) berømt pornolitteratur. Nutidige romaner som Fifty Shades of Grey er således snarere mainstream end særegne i pornoverdenen. Det nye, der er på spil, er, at de i dag åbenbart er mere populære blandt kvinder end mænd. Først og fremmest kvinder vandt nemlig ved den udvidelse af de individuelle rettigheder og muligheder, der har fundet sted siden 1960’erne. De har fx fået mulighed for at interessere sig for sex på lige fod med mænd, og det ser ud, som om noget af det den interesse især er blevet kanaliseret ind i, er de litterære sexfremstillinger. Det kan næppe undre, at sexlitteraturen overvejende er en kvindesag, al den stund kvinder jo læser mere skønlitteratur end mænd. At den er så udbredt, som tilfældet er, kan til gengæld nok overraske på et så massivt marked for sexfremstillinger. Litteratur kan åbenbart stadig noget særligt.
Legaliseringen af pornoen i Danmark betød et boom i alle arter af pornografiske fremstillinger. Læs forfatter Søren Hein Rasmussens artikel om pornoens frigivelse og betydningen for den erotiske litteratur.
Af Søren Hein Rasmussen, historiker og forfatter til bogen 'Fri Porno'
I 1964 udgav forlaget Thaning & Appel den pornografiske roman Fanny Hill, som på et år blev solgt i 400.000 eksemplar og hermed blev en af de største kommercielle successer i Danmark nogensinde. Noget tilsvarende skete ved udgivelsen af bogen i flere andre lande gennem 1960’erne, og Fanny Hill kom til at spille en hovedrolle i de retssager, der de fleste steder i Vesteuropa og Nordamerika førte til legalisering af pornografisk materiale. Men den var langt fra den eneste. Der var mange pornobøger på bogmarkedet på denne tid. Murbrækkeren i legaliseringen var litterær porno. Bøgerne kunne være illustrerede, men det bærende var teksten.
Afkriminalisering af pornoen
Legalisering af porno skete først i Danmark, hvor Folketinget i 1967 ophævede censuren af litterær porno og i 1969 på al anden porno også. Med beslutningen i 1969 blev Danmark det første land i verden, hvor man kunne skrive om og vise billeder og film med sex, som man havde lyst til. Det vakte forståeligt stor international opsigt. Pornografi drejer sig om fremstillinger af seksuelle eller seksuelt betonede aktiviteter og har været et kontroversielt indslag i samfundslivet, siden massetrykket slog igennem i 1500-tallet. Så kontroversielt, at sexfremstillingerne blev hårdt kriminaliseret lige fra den første gang, de kunne masseudbredes. Det kunne de først i Europa, herefter i de områder på kloden, som europæerne koloniserede, og siden overalt hvor industrialisering og modernisering vandt frem. Den danske afkriminalisering var derfor et bemærkelsesværdigt brud på en international praksis gennem næsten 450 år.
Når Danmark kom først, skyldtes det tilfældigheder. Sverige, Vesttyskland fulgte trop et par år senere, og snart efter skete noget tilsvarende i flere andre lande. Tidens ændrede holdning til porno skal nemlig ses i forbindelse med det individualistiske livsyn, der internationalt blev så stærkt fremherskende i disse år. En vægtning af, at det enkelte individ bedst selv kunne og skulle bestemme, hvad der tjente det bedst, kom til at betyde meget, og det blev ikke mindst synligt i forhold relateret til seksualiteten. Der blev fx udviklet bedre prævention (p-pillen er det bedste eksempel) og i mange lande diskuterede man, om der skulle være systematisk seksualoplysning for unge og gives større adgang til abort. I kølvandet på pornografiens legalisering skete der tillige et stort hop i accepten eller i hvert fald i synligheden af seksuelle minoriteter, hvilket også var en international trend.
Erotiske hulemalerier
De danske lovgivere håbede, at legalisering af pornoen ville afmystificere den, som de sagde, og dermed gøre den uinteressant for et bredt publikum. De tog afgørende fejl. Tværtimod skete der en nærmest eksponentiel forøgelse af pornografiske produkter næsten fra legaliseringens første dag, og niveauet har siden kun været stigende. Med lidt viden om emnet burde det have været til at forudse. Nogle af de ældste hulemalerier i menneskehedens historie fremstiller seksuelle handlinger, og sex har været et yndet tema i kunst og underholdning lige siden – i det mindste blandt de magtfulde, hvilket i hovedsagen har betydet velhavende mænd i samfundets øverste lag. Af en eller anden grund har magtens besiddere aldrig brudt sig om, at andre skulle nyde seksualiteten i samme omfang. Derfor kom der pornografilovgivning, da massetrykket kom. Før den tid var det nemmere at holde de værker for sig selv, som man ikke ønskede, masserne skulle kende til. Men med afkriminaliseringen i 1969 blev sexfremstillingerne så at sige demokratiseret, og det viste sig, at markedet for sexfremstillinger var tæt på umætteligt i så at sige ethvert medie.
Sexfremstillingerne er aldrig forsvundet ud af fx ugeblade og lystspilsfilm igen, en overvejende del af dem registrerer vi bare ikke længere som porno, fordi vi er blevet fortrolige med dem. Pornografi handler nemlig i høj grad om, hvad man ønsker at se som sådan.
Og hvert eneste nyt medie igennem historie har haft sexfremstillinger som en væsentlig drivkaft i dets udbredelse. Porno udgør i dag skønsmæssigt mellem 30 og 40% af al internettrafik. Og det vides, at folk forbruger porno overalt på jorden. Fordi det er muligt. Ingen nok så drakoniske straffeforanstaltninger nogen steder afholder folk fra at kigge, lytte eller læse porno. Hvor der er restriktioner, er det største publikum – naturligvis – at finde blandt dem med magt og hermed ressourcer.
Litterær porno
Også litterær porno er en populær vare i dag. Den har dybe rødder. Det første masseproducerede pornoprodukt var italieneren Raimondis bog'I Modi' fra 1524. Selvom den var blevet til i et miljø med nære kirkelige kontakter, blev den omgående forbudt af Vatikanet med den begrundelse, at den kunne skade den brede befolknings seksualmoral. Den indeholdt kun billeder, men den anden – nu illegalt udgivne – udgave var tillige forsynet med digte. Og herfra var litteratur den dominerende genre inden for pornoen helt indtil 1970’erne. 'Fanny Hill', som jeg omtalte i artiklens begyndelse, blev således udgivet (og forbudt) i 1748/49 som én ud af mange såkaldte skøgeromaner. Marquis de Sades romaner fra 1700-tallets slutning er andre eksempler på (herostratisk) berømt pornolitteratur. Nutidige romaner som Fifty Shades of Grey er således snarere mainstream end særegne i pornoverdenen. Det nye, der er på spil, er, at de i dag åbenbart er mere populære blandt kvinder end mænd. Først og fremmest kvinder vandt nemlig ved den udvidelse af de individuelle rettigheder og muligheder, der har fundet sted siden 1960’erne. De har fx fået mulighed for at interessere sig for sex på lige fod med mænd, og det ser ud, som om noget af det den interesse især er blevet kanaliseret ind i, er de litterære sexfremstillinger. Det kan næppe undre, at sexlitteraturen overvejende er en kvindesag, al den stund kvinder jo læser mere skønlitteratur end mænd. At den er så udbredt, som tilfældet er, kan til gengæld nok overraske på et så massivt marked for sexfremstillinger. Litteratur kan åbenbart stadig noget særligt.
Kommentarer