Anmeldelse
Pølse vil ikke i børnehave
- Log ind for at skrive kommentarer
Pigen Pølse er tilbage i to charmerende og flotte billedbøger, der på humoristisk vis spejler genkendelige hverdagskonflikter i børnefamilier.
Nogle gange er det svært at skulle tidligt afsted om morgenen. Det synes Pølse også, så hun proklamerer, at hun ikke vil i børnehave i dag. Far forstår det ikke helt, for Pølse plejer jo at være glad for at komme i børnehave, men han indvilliger i, at de skal blive hjemme. Far synes, de skal lege butik, og det er Pølse med på. Problemet er bare, at far slet ikke er så god til det, som han selv synes, og så ender det med, at Pølse gerne vil over til vennerne i børnehaven alligevel.
I Pølse vil ikke i bad vil Pølse kun bade på stranden. Problemet er bare, at det er midt om efteråret og for koldt og gråt udenfor. Far beslutter sig for, at han heller ikke vil gå i bad, når Pølse ikke vil. Men hvad skal Pølse stille op med en far, der pludselig begynder at lugte ret fælt? Heldigvis er far opfindsom og sørger for, at stranden kommer til dem, når de nu ikke kan komme til havet.
Pølse hedder i virkeligheden slet ikke Pølse. Det er bare noget, hendes far kalder hende, fordi han synes, hun er lige til at spise. Forholdet mellem Pølse og hendes far er det store omdrejningspunkt for historierne, og dermed taler bøgerne ind i en tendens i børnelitteraturen, hvor det er faren, der er skildret som den primære omsorgsperson. Det ses f.eks. også i de populære bøger om Sallys far af Thomas Brunstrøm eller i Alberte Windings billedbogsserie om drengen Anker.
Oliver Zahle fortæller på en helt igennem skøn, sjov og varm måde om hverdagen hjemme hos Pølse og hendes far, som de fleste børn og forældre vil kunne genkende. Pølse er både sjov, temperamentsfuld, stædig og fuld af stærke holdninger til, hvordan tingene skal være. Pølses far er en herlig og nærværende farfigur, der ikke tvinger sin vilje igennem. I stedet hopper han med på Pølses idéer, men med sine fjollede påfund og lidt uortodokse konflikthåndteringsmetoder lykkes det ham alligevel at få Pølse på andre tanker.
Historierne bæres levende frem af Siri Melchiors charmerende og udtryksfulde illustrationer, der fremstiller en handlekraftig Pølse med iøjnefaldende, røde briller. Billedsiden er holdt i få lækre farver, der stemmer overens med farvevalget på forsiderne, og teksten er flere steder fremhævet med fed eller farven rød for at lægge vægt til ordene. I det hele taget er der tale om billedbogsudgivelser, hvor der virkelig er kræset for layoutet, både i papirkvalitet og udseende.
Pigen Pølse får de varmeste anbefalinger med på vejen. Hun er slet ikke til at stå for, og hun vil helt sikkert begejstre børn fra 3-års alderen. Læs også de to første billedbøger i serien Pølse vil ikke spise aftensmad og Pølse vil ikke have, at far er pinlig.
- Log ind for at skrive kommentarer
Pigen Pølse er tilbage i to charmerende og flotte billedbøger, der på humoristisk vis spejler genkendelige hverdagskonflikter i børnefamilier.
Nogle gange er det svært at skulle tidligt afsted om morgenen. Det synes Pølse også, så hun proklamerer, at hun ikke vil i børnehave i dag. Far forstår det ikke helt, for Pølse plejer jo at være glad for at komme i børnehave, men han indvilliger i, at de skal blive hjemme. Far synes, de skal lege butik, og det er Pølse med på. Problemet er bare, at far slet ikke er så god til det, som han selv synes, og så ender det med, at Pølse gerne vil over til vennerne i børnehaven alligevel.
I Pølse vil ikke i bad vil Pølse kun bade på stranden. Problemet er bare, at det er midt om efteråret og for koldt og gråt udenfor. Far beslutter sig for, at han heller ikke vil gå i bad, når Pølse ikke vil. Men hvad skal Pølse stille op med en far, der pludselig begynder at lugte ret fælt? Heldigvis er far opfindsom og sørger for, at stranden kommer til dem, når de nu ikke kan komme til havet.
Pølse hedder i virkeligheden slet ikke Pølse. Det er bare noget, hendes far kalder hende, fordi han synes, hun er lige til at spise. Forholdet mellem Pølse og hendes far er det store omdrejningspunkt for historierne, og dermed taler bøgerne ind i en tendens i børnelitteraturen, hvor det er faren, der er skildret som den primære omsorgsperson. Det ses f.eks. også i de populære bøger om Sallys far af Thomas Brunstrøm eller i Alberte Windings billedbogsserie om drengen Anker.
Oliver Zahle fortæller på en helt igennem skøn, sjov og varm måde om hverdagen hjemme hos Pølse og hendes far, som de fleste børn og forældre vil kunne genkende. Pølse er både sjov, temperamentsfuld, stædig og fuld af stærke holdninger til, hvordan tingene skal være. Pølses far er en herlig og nærværende farfigur, der ikke tvinger sin vilje igennem. I stedet hopper han med på Pølses idéer, men med sine fjollede påfund og lidt uortodokse konflikthåndteringsmetoder lykkes det ham alligevel at få Pølse på andre tanker.
Historierne bæres levende frem af Siri Melchiors charmerende og udtryksfulde illustrationer, der fremstiller en handlekraftig Pølse med iøjnefaldende, røde briller. Billedsiden er holdt i få lækre farver, der stemmer overens med farvevalget på forsiderne, og teksten er flere steder fremhævet med fed eller farven rød for at lægge vægt til ordene. I det hele taget er der tale om billedbogsudgivelser, hvor der virkelig er kræset for layoutet, både i papirkvalitet og udseende.
Pigen Pølse får de varmeste anbefalinger med på vejen. Hun er slet ikke til at stå for, og hun vil helt sikkert begejstre børn fra 3-års alderen. Læs også de to første billedbøger i serien Pølse vil ikke spise aftensmad og Pølse vil ikke have, at far er pinlig.
Kommentarer