Anmeldelse
Pigen af Angelika Klüssendorf
- Log ind for at skrive kommentarer
Romanen trænger sig helt ind under huden på læseren og efterlader sig et uudsletteligt indtryk med beskrivelsen af en piges barske opvækst i DDR.
’Pigen’ er en fortælling om et barns kamp for at overleve hverdagen og forældrenes store svigt. Vi følger hendes opvækst i et baggårdsmiljø i det tidligere DDR fra hun er 12 til 17 år. ”Pigen” og hendes to mindre brødre, Alex og Elvis, lever sammen med en total uligevægtig og humørsvingende mor og en nærmest ikke-eksisterende far, der drikker og kun dukker op en gang i mellem. Når faren er væk, har moren skiftende mandlige bekendtskaber på besøg, og ofte er børnene overladt til sig selv i dagevis. ”Pigen” passer trods forholdene ansvarsfuldt sine mindre søskende og er kvik i skolen, men hun er også en ballademager, der lyver, stjæler og slås - en rigtig ”baggårdskat”.
Det ene øjeblik er moren helt oppe i skyerne, mens hun det næste er en ren djævel. Hun vækker børnene midt om natten og skræmmer dem, tvinger dem for eksempel til at spise en meget stærk chili eller truer dem med lange stuearrester. Hun giver dem regulære slag, tvinger dem til at skure lejligheden ren gang på gang og viser konstant sin foragt for ”pigen”. Der er simpelthen ingen ende på morens grusomheder og ondskab, hun driver både psykisk terror og er voldelig. Af og til bliver børnene låst inde i flere dage og må gå på toilet på trappen, hvilket blandt andet medfører, at pigen smider lort fra lejligheden og ned i hovedet på folk, der går på gaden.
Vi får aldrig ’pigens’ navn, men alligevel kommer vi helt ind under huden på hende. De slag, hun modtager gang på gang, både de psykiske og de fysiske, kan næsten mærkes på egen krop. Hun er dog en overlever. Flere gange stikker hun af, og det ender med, at hun kommer på børnehjem, hvilket nærmest bliver en befrielse. Her begynder hun at gå i skole, klarer sig godt og får venner, men hun er og bliver dog en vildkat. Af og til flygter hun fra den barske hverdag og fordyber sig i bøger og film, hvilket er med til at give hende nyt mod.
Jeg læste Klüssendorfs ’Pigen’ med lige dele fascination og foragt. Fascination af den måde historien fortælles, af Klüssendorfs ligefremme sprog og af ”pigens” ukuelighed trods den megen modstand hun møder. Foragt for at en mor kan behandle sine børn så forfærdeligt og for, at nogle børn vokser op under så kummerlige forhold, velvidende, at der jo altid er nogen, der har det endnu værre.
Jeg vil helt klart anbefale ’Pigen’ på det varmeste. Godt nok er det ikke rar læsning, men til gengæld en stor læseoplevelse, der kan mærkes i maven undervejs. Klüssendorf skriver uden omsvøb, hårdt og kontant, men samtidig så dragende, at det er svært at lægge bogen fra sig. Læs den.
- Log ind for at skrive kommentarer
Romanen trænger sig helt ind under huden på læseren og efterlader sig et uudsletteligt indtryk med beskrivelsen af en piges barske opvækst i DDR.
’Pigen’ er en fortælling om et barns kamp for at overleve hverdagen og forældrenes store svigt. Vi følger hendes opvækst i et baggårdsmiljø i det tidligere DDR fra hun er 12 til 17 år. ”Pigen” og hendes to mindre brødre, Alex og Elvis, lever sammen med en total uligevægtig og humørsvingende mor og en nærmest ikke-eksisterende far, der drikker og kun dukker op en gang i mellem. Når faren er væk, har moren skiftende mandlige bekendtskaber på besøg, og ofte er børnene overladt til sig selv i dagevis. ”Pigen” passer trods forholdene ansvarsfuldt sine mindre søskende og er kvik i skolen, men hun er også en ballademager, der lyver, stjæler og slås - en rigtig ”baggårdskat”.
Det ene øjeblik er moren helt oppe i skyerne, mens hun det næste er en ren djævel. Hun vækker børnene midt om natten og skræmmer dem, tvinger dem for eksempel til at spise en meget stærk chili eller truer dem med lange stuearrester. Hun giver dem regulære slag, tvinger dem til at skure lejligheden ren gang på gang og viser konstant sin foragt for ”pigen”. Der er simpelthen ingen ende på morens grusomheder og ondskab, hun driver både psykisk terror og er voldelig. Af og til bliver børnene låst inde i flere dage og må gå på toilet på trappen, hvilket blandt andet medfører, at pigen smider lort fra lejligheden og ned i hovedet på folk, der går på gaden.
Vi får aldrig ’pigens’ navn, men alligevel kommer vi helt ind under huden på hende. De slag, hun modtager gang på gang, både de psykiske og de fysiske, kan næsten mærkes på egen krop. Hun er dog en overlever. Flere gange stikker hun af, og det ender med, at hun kommer på børnehjem, hvilket nærmest bliver en befrielse. Her begynder hun at gå i skole, klarer sig godt og får venner, men hun er og bliver dog en vildkat. Af og til flygter hun fra den barske hverdag og fordyber sig i bøger og film, hvilket er med til at give hende nyt mod.
Jeg læste Klüssendorfs ’Pigen’ med lige dele fascination og foragt. Fascination af den måde historien fortælles, af Klüssendorfs ligefremme sprog og af ”pigens” ukuelighed trods den megen modstand hun møder. Foragt for at en mor kan behandle sine børn så forfærdeligt og for, at nogle børn vokser op under så kummerlige forhold, velvidende, at der jo altid er nogen, der har det endnu værre.
Jeg vil helt klart anbefale ’Pigen’ på det varmeste. Godt nok er det ikke rar læsning, men til gengæld en stor læseoplevelse, der kan mærkes i maven undervejs. Klüssendorf skriver uden omsvøb, hårdt og kontant, men samtidig så dragende, at det er svært at lægge bogen fra sig. Læs den.
Kommentarer